Coaching

Deltager torsdag og fredag i coaching-kursus for lederforum på Selandia. Kurset gennemføres af Marko Filipovic fra firmaet Agnosco.

Videncentre 2

Som en del af erhvervsakademiets aktiviteter drives et videncenter. Formålet med dette center er, at overføre viden fra uddannelsesverdenen til erhvervslivet og at indsamle relevant viden fra praksis til brug i uddannelserne. Begge dele skal generere øget vækst. På kort sigt tilføres virksomhederne hurtigere aktuel viden. På langsigt tilføres virksomhederne nyuddannede, som er opdaterede med hensyn til de praktiske problemer som virksomhederne skal arbejde med.

Konsulentfirmaet Kontrapunkt R&D præsenterede den 17. marts ved en konference i Ingeniørernes Hus i København en habil analyse af fremtidens videncentre. En af anbefalingerne til erhvervsakademierne og CVU´erne var, at "Der ikke er mage virksomheder der ønsker viden som udelukkende er forankret i videnskab. Det er praksis man skal tage udgangspunkt". Med denne anbefaling står erhvervsakademierne godt rustet til arbejdet med videncentre. Der er dog et par problemer

Citat

"Den evige forhindring for menneskeligt fremskridt er vanen. "

John Stuart Mill

Svært at vælge !

En af de mest søgte danske hjemmesider blandt unge har i de seneste måneder formodentlig været siden:

www.optagelse.dk

Her kan kommende gymnasieelever se hvilket studieretninger gymnasierne (både de almene og erhvervsgymnasierne) agter at udbyde. Kommende gymnasieelever kan se navnene på studieretningerne og de A-niveau-fag, der findes på studieretningerne.

De nye gymnasieelever skal først starte på studieretningerne efter et halvt år med grundforløbet. Når viden om studieretningerne allerede er vigtig for de kommende gymnasieelever nu, så skyldes det, at gymnasieeleverne – allerede i forbindelse med deres ansøgning om optagelse på en gymnasial uddannelse den 15. marts – blev afkrævet et svar på, hvilken studieretning de agter at søge ind på efter grundforløbet.

De kommende gymnasieelevers valg af studieretningsforløb er ikke endeligt. Deres forhåndstilkendegivelser vil dog blive anvendt til at formere klasserne i grundforløbet. Forhåndstilkendegivelserne vil på gymnasierne også danne udgangspunkt for en vurdering af om alle de udbudte studieretninger oprettes.

For kommende gymnasielever - og deres familier - må de være overordentlig svært at vurdere, hvilken studieretning de ønsker at gennemføre. Kommende gymnasielever har ikke prøvet arbejdsformen på gymnasiet. De har derfor meget få forudsætninger for at vide hvad et A-niveau-fag i eksempelvis kemi indeholder.

Videncenter

Sammen med rektor på Erhvervsakademiet deltager jeg i dag i et informationsmøde om anden ansøgningsrunde til støtte for etableringen af videncentre.

Programmet indledes med et indlæg fra Undervisningsministeriet med titlen "Fremtidens videncentre - hvordan kan Erhvervsakademierne og CVU’erne bidrage til at realisere regeringens strategi for at gøre Danmark til et førende vækst-,
viden- og iværksættersamfund".

Efterfølgende giver Frederik Wiedemann fra Kontrapunkt et oplæg om analyse
og idékatalog udarbejdet for Undervisningsministeriet: "Fremtidens videncenter - Hvordan udvikler man i praksis et videncenter, der er relevant, brugbart og attraktivt for i hverdagen?".

Formiddagens program afsluttes med et opæg fra formanden for videncenterpanelet Per B.Christensen, Børne- og Kulturdirektør. Dette oplæg har fået titlen "Hvor langt er vi? Status og erfaringerne fra første ansøgningsrunde og videncenteransøgningerne, herunder videncenterfunktionen set fra et brugerperspektiv".

IT-ificering af IT-ignoranter

I stigende omfang integreres IT i undervisningen. Dette sker for at opnå en bedre indlæring, for alt have en rationel ressourceudnyttelse indenfor administration og pædagogik og fordi det arbejdsmarked, som Selandia uddanner kursister/elever og studerende til, i stigende omfang anvender IT.

Et af problemerne omkring denne "IT-ificering" af skolerne er, at ikke alle er parate til at anvende IT som aktivt redskab i indlæringen. Der møder fortsat unge op på ungdomsuddannelser, som ikke er fortrolige med IT. Også voksne møder til efteruddannelse og videreuddannelse uden at behersker brugerfunktioner indenfor IT.

Det er ca. 20 år siden, at de første Computere (Commodore 64 eller Sinclaire med lagerplads på kasettebånd) kom ud til danske hjem. Man må konstatere, at de mange år med IT har ikke betydet, at alle unge automatisk behersker teknikken. Man må samtidig konstatere, at netop beherskelse af IT i stadigt stigende omfang er forudsætningen for at uddanne sig og for at få et arbejde.

På den baggrund skal Selandia ikke glemme de IT-ignoranter, som stadig findes i alle aldersgrupper. Skolen har en forpligtelse til at give unge og voksne de IT-kompetencer, som er nødvendig for den enkeltes videre uddannelse og arbejdsliv.

Gymnasiereform: Naturvidenskab og studieforberedelse

I dagspressen har der tirsdag været bekymring for, at den kommende gymnasiereform vil få gymnasieeleverne til at vælge udenom de naturvidenskabelige fag. Bekymringen er dog først og fremmest møntet på stx (det almene gymnasium).

På både hhx og htx medfører gymnasiereformen mere naturvidenskab. På htx bliver kemi på niveau B obligatorisk og på hhx bliver matematik på niveau C ligeledes obligatorisk. På de erhvervsgymnasiale uddannelser bliver fokus på naturvidenskab styrket med gymnasiereformen.

Alle der betragter den nye gymnasiereform skal være opmærksomme på, at reformens succes vil afhænge af, om de gymnasiale uddannelser vil være i stand til at give eleverne en bedre studieforberedelse. Efter reformen bliver det stadigt tydeligere: gymnasiet – stx, hhx og htx – er forberedelse på et videre studium. Dette studium kan være på et iniversitet (LVU), på et CVU (MVU) eller på et erhvervsakademi som udbyder akademiuddannelser (KVU).

Kontaktgruppe for ufaglærte

Der er i dag møde i Selandias kontaktgruppen for ufaglærte. Gruppen blevet dannet som en konsekvens af fusionen mellem Selandia og AMU-Center Vest- og Sydsjælland. I gruppen er der repræsentanter for de ufaglærtes organisationer samt fra arbejdsgivere, som primært beskæftiger ufaglært arbejdskraft.

Kontaktgruppen opgaver er at varetage spørgsmål om ufaglærtes efteruddannelse, som falder udenfor uddannelsesudvalgenes ansvarsområder.

Det er en meget store gruppe af mennesker, som ikke er i besiddelse af en egentlig kompetencegivende uddannelse. Man regner med, at op til 1 million mennesker i Danmark enten ikke har en kompetencegivende uddannelse eller, at den uddannelse de er i besiddelse af er værdiløs p.g.a. sygdom og andre forhold.

Det er gruppen af ufaglærte, som har størst risiko for at komme ud i arbejdsløshed i forbindelse med globalisering og internationalisering.

Vejledning

Hele vejledningsområdet blev sidste år ændret radikalt. Ændringen bestod i, at skolerne ikke længere skulle være ansvarlige for den vejledning, der blev efterspurgt i forbindelse med elever og studerendes overgang fra en uddannelsesform til en anden.

Hovedårsagen hertil var, at politikerne mente ungdomsuddannelserne reklamerede for deres eget "produkt". Politikere mente derfor, at elever og studerende ikke fik en objektiv vejledning når vejledningen blev gennemført af vejledere på ungdomsinstitutionerne.

Vejledningsreformen fik derfor 4 elementer. For det førte fik kommunerne - via UU-centrene - ansvaret for overgangsvejledningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. For det andet fik 7 studiecentre ansvaret for overgangsvejledningen fra ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser. For det tredje blev der skabt en ny vejlederuddannelse på diplomniveau. Endelig - for det fjerde - blev det bedudet, at der skulle gennemføres en reform af voksenvejledningen. Dette sidste element er endnu ikke blevet gennemført.

Vejledningsreformen indholder mange gode tiltag, men en af de store vanskeligheder i reformen er, er at UU´erne ikke har "råd til" at udføre den vejledningopgave, som er blevet deres. UU´erne er tvunget til at trække på de vejledere som findes på ungdomsuddannelserne. Denne servicering af UU´erne vil ungdomsuddannelserne - herunder Selandia - gerne gennemføre. Omfanget af serviceringen har dog en grænse.

Ungdomsuddannelserne er blevet beskåret i deres taksametertilskud for at der kunne overføres ressourcer til driften af UU´erne. Når UU´erne derfor kalder på ungdomsuddannelserne - for at udføre vejledning som klart ligger indenfor UU´ernes ansvarsområde - så undergraves det der var en af hovedårsagerne til reformen, nemlig politikernes mistillid til den objektive vejledning på ungdomsuddannelserne.

De økonomiske realiteter betyder, at ungdomsuddannelserne skal finde finansering til vejledningsopgaven på andre konti indenfor driftsområdet. De økonomiske realiteter er den direkte årsag til, at Social- og sundhedsskolerne på Fyn, nu nægter at servicere UU´erne med vejledning omkring SOSU-uddannelserne. SOSU-skolerne vil have betaling for den vejledning som de yder. På kort sigt betyder reformen af vejledningen derfor konkret, at unge på Fyn nu får en dårligere vejledning omkring SOSU-uddannelser end før reformen. Denne forringelse af vejledningen skulle meget nødigt brede sig til andre dele af landet eller til andre uddannelsesområder.

Arbejdsmarkedspolitik 1

Normalt ser uddannelsesbilledet ud på følgende facon: Elever/studerende/ kursister har en personlig interesse i en eller anden uddannelse. Eleverne/de studerende/kursisterne tager derefter en uddannelse på en skole eller hos en anden uddannelsesudbyder. Efterfølgende forsøger eleverne/de studerende/kursisterne at finde et job på baggrund af den gennemførte uddannelse.

Uddannelsesbilledet i en arbejdsmarkedspolitik ser anderledes: Uddannelserne tager her udgangspunkt i behovene på arbejdsmarkedet. Først ser man på hvilken kvalifikationer virksomhederne efterspørger. Efterfølgende udvikler man uddannelserne til at dække disse behov. Endelig rekrutteres deltagerne til uddannelserne.

Arbejdsmarkedspolitikken kendes især fra AMU-uddannelserne, men alle uddannelser der udbydes fra en erhvervsskole bør også vurderes ud fra arbejdsmarkedspolitikken. Selv for de erhvervsgymnasiale uddannelser, der ellers primært sigter på at være studieforberedende, er der er arbejdsmarkedspolitisk mål. Den øgede satsning på naturvidenskab i forbindelse med gymnasiereformen er et tydeligt tegn herpå.

Det kan være overordentlig vanskeligt at vurdere hvilke behov arbejdsmarkedet har brug for, men der er ingen perspektiver i at uddanne til arbejdsløshed.

Innovation i små og mellemstore virksomheder

Torsdag eftermiddag fik jeg mulighed for at at deltage i et møde på Roskilde Universitescenter om "samarbejde vedrørende innovation i små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland". Det var Forskningscenter Risø, Forskerparken CAT og RUC der havde taget initiativ til mødet. Ud over initiativtagerne var detagerene i mødet Erhvervsakademier, Handelsskoler og Tekniske skoler i den kommende Region Sjælland. Mødets centrale konklussion var, at forskningsmiljøer og erhvervsskoler har en gensidig interesse i at samarbejde omkring innovation. Samarbejdet vil kunne forbedre den rådgådgivning som stilles til rådighed for private virksomheder og samarbejdet vil kunne bidrage til kompetenceudviklingen blandt underviserne på erhvervsskolerne.

På mødet blev en af de centrale pointer vedrørende innovation formuleret som, at "at man skal øge sandsynligheden for tilfældige informationsudvekslinger". Baggrunden for dette synspunkt er, at det er overordentlig vanskeligt at lave en systematisk planlægning af innovation. Innovation sker oftest som et resultat af tilfældig informationsudveksling mellem mennesker der har viden om problemer og mennesker der har viden om mulige løsninger.

Alle tre initiativtagere til mødet RUC, Risø og CAT vil gerne deltage i informationsmøder på erhvervskolerne og i erhvervsrådene. Det er min holdning, at vi på Selandia bør tage imod tilbudet om informationsmøder. Selandia kunne holde informationsmøde for de ansatte på eksempelvis akademiet eller Selandia kunne - eksempelvis i samarbejde med EVV (Erhvervs- og Videnscenter Vestsjælland) - afholde fyraftensmøder for virksomhederne i Selandias nærområde.

Chefmøde, EVE-ramme 2004 og Erhvervskursuscenteret

Der afholdes i dag chefmøde i område B. På dette møde vil bl.a. ombygningsplanerne på Willemoesvej 4 samt årsregnskab 2004 blive drøftet. Chefmøderne afholdes hver 14. dag. De faste deltagere i møderne er - foruden undertegnede - rektor for Erhvervsgymnasiet, Henning Damtoft, rektor på Erhvervsakademiet, John Jakobsen og kursuschef på Erhvervskursuscenteret, Torben Strøh. Susanne Hjort Jensen er sekretær for Chefmødet.

Midt på dagen skal jeg på EUC-Sjælland deltage i et direktørmøde i Skolesamarbejdet Sjælland. Mit dagsordenspunkt vedrører anvendelsen af EVE-rammen i 2004. EVE-rammen er en kompliceret budgetstyringsmodel, som Undervisningsministeriet har indført på AMU-området. De fleste handelsskoler, teksniske skoler og kombinationsskoler på Sjælland (excl. København) samarbejder om denne budgetstyringsmodel.

Sidst på dagen skal jeg med Kursuschef Torben Strøh drøfte diverse tiltag indenfor Erhvervskursuscenterets driftsområde. Ved dette møde skal vi bl.a. søge at fastlægge den videre strategiproces for kursuscenteret.

Nej til optagelse i fordelingsudvalget for gymnasieuddannelserne

I den nye lovgivning på gymnasieområdet er der åbnet mulighed for, at de erhvervsgymnasiale uddannelser kan blive repræsenteret i amternes fordelingsudvalg. På den baggrund har Selandia søgt om at blive repræsenteret i fordelingsudvalget for Vestsjællands Amt. Vestsjællands Amt har dog d.d. givet afslag på Selandias ønske. Begrundelsen for afslaget er noget ugennemsigtig. Det er min holdning, at idegrundlaget bag gymnasiereformen var - og er - et øget samarbejde og samspil mellem de forskellige gymnasieformer. En erhvervsgymnasial repræsentation i fordelingsudvalget ville være en god markering af dette samspil.

Erhvervsakademiet, byggeprojekt og ENIS-netværk

Sammen med rektor John Jakobsen skal jeg i dag drøfte diverse tiltag indenfor Erhvervsakademiets driftsområde. Ved dette møde skal vi bl.a. søge at fastlægge den videre strategiproces for akademiet. Erhversakademiet har i øvrigt netop afleveret en obligatorisk kvalitetsafrapportering. Denne afrapportering fylder 78 sider ! Det er min vurdering, at spørgeskemaet ikke har den kvalitet, som man burde kunne forvente af officielle afrapporteringer. Spørgeskemaet indeholder fejl, der spørges om næsten samme forhold i flere spørgsmål, der er ikke nødvendigvis sammenhæng med de kvalitetsspørgsmål som er stillet i tidligere år og spørgsmålene er ikke nummereret fortløbende. Kvalitetssystemer er ikke tjent med, at spørgeskemaer ikke er underlagt kvalitetsstandarter.

Fra kl. 12 skal jeg sammen med ledelsen på erhvervsgymnasiet, ledelsen på erhvervsakademiet og vicedirektør Michael Kaas-Andersen drøfte bygge- og flytteplaner på Willemoesvej 4. Det er specielt mulighederne for at varetage undervisningen under byggeprocessen, som skal drøftes. Selandias bestyrelse har ikke endeligt besluttet byggeriet på Willemoesvej 4, men planlægningen er igangsat. Det forventes, at Selandias bestyrelse tager endeligt stilling til byggeplanerne på deres møde den 30. marts.

Fra Kl. 14 i eftermiddag afholder projektleder Peter Ole Madsen og jeg et møde med Amtscentralen i Slagelse. På mødet skal vi diskutere mulighederne for, at arbejde med udvikling af IT indenforfor undervisningssektoren i Vestsjællands Amt. Konkret er det Selendias status som ENIS-skole, der giver os et naturligt interessesammenfald med Amtscentralen. Som ENIS-skole har Selandia en forpligtelse til at formidle viden omrking IT-anvendelse i undervisningen. Samme forpligtelse har Amtscentralerne. Selandia har på den baggrund foreslået Amtscentralen, at der afvikles et erfa-seminar for hele undervisningssektoren i Vestssjællands Amt. I et sådant erfa-seminar vil Selandia kunne bidrage med erfaringer i E-læring, krav til intranet i undervisningssektores samt E-twinning.

Fælles htx-regionsmøde og intranet

Dagen idag er først om fremmest afsat til deltagelse i et fælles htx-regionsmøde. Mødet vil omhandle aspekter af gymnasiereformen. Undervisningsinspektør Jesper Jans fra undervisningsministeriet vil fortælle om reformens specielle betydning for htx. De fremtidige lærerkvalifikationer indenfor htx vil herudover blive drøftet. Et kommende forskningprojekt omkring tegning af "et pædagogisk portræt af htx" være til drøftelse - dette projekt forventes i øvrigt gennemført i samarbejde med Dansk Industri (DI). Endelig vil det fælles regionsmøde drøfte skriftligt arbejde på htx. Der ventes deltagere fra hele landet, men snevejret sætter nok sine begrænsninger for antallet af fremmødte !

Det nye intranet har været meget længe undervejs, men i går underskrev jeg kontrakten om levering af et nyt intranet. Det nye intranet skal leveres af NNIT. Det intranet som Selandia har købt anvendes allerede i dag på flere undervisningsinstitutioner og nu er der skabt de softwaremæssige forudsætninger for, at Selandia kan få et af det mest brugervenlige intranet som findes indenfor undervisningsområdet.
Funktionaliteterne på det kommende intranet er stærk savnet. Det er på intranettet at Selandia skal bindes sammen som organisation. Tilmed er udviklingen af pædagigikken og didaktikken i en række uddannelser stærkt afhængig af, at der på intranettet findes rum til dialog og E-læring. Tidsplanen for introduktionen af det nye intranet er, at alle ansatte får adgang til "Det nye intranet" i løbet af foråret, og at gymnasieeleverne får adgang til intranettet ved skoleårets start i august.