Vejledning

Hele vejledningsområdet blev sidste år ændret radikalt. Ændringen bestod i, at skolerne ikke længere skulle være ansvarlige for den vejledning, der blev efterspurgt i forbindelse med elever og studerendes overgang fra en uddannelsesform til en anden.

Hovedårsagen hertil var, at politikerne mente ungdomsuddannelserne reklamerede for deres eget "produkt". Politikere mente derfor, at elever og studerende ikke fik en objektiv vejledning når vejledningen blev gennemført af vejledere på ungdomsinstitutionerne.

Vejledningsreformen fik derfor 4 elementer. For det førte fik kommunerne - via UU-centrene - ansvaret for overgangsvejledningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. For det andet fik 7 studiecentre ansvaret for overgangsvejledningen fra ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser. For det tredje blev der skabt en ny vejlederuddannelse på diplomniveau. Endelig - for det fjerde - blev det bedudet, at der skulle gennemføres en reform af voksenvejledningen. Dette sidste element er endnu ikke blevet gennemført.

Vejledningsreformen indholder mange gode tiltag, men en af de store vanskeligheder i reformen er, er at UU´erne ikke har "råd til" at udføre den vejledningopgave, som er blevet deres. UU´erne er tvunget til at trække på de vejledere som findes på ungdomsuddannelserne. Denne servicering af UU´erne vil ungdomsuddannelserne - herunder Selandia - gerne gennemføre. Omfanget af serviceringen har dog en grænse.

Ungdomsuddannelserne er blevet beskåret i deres taksametertilskud for at der kunne overføres ressourcer til driften af UU´erne. Når UU´erne derfor kalder på ungdomsuddannelserne - for at udføre vejledning som klart ligger indenfor UU´ernes ansvarsområde - så undergraves det der var en af hovedårsagerne til reformen, nemlig politikernes mistillid til den objektive vejledning på ungdomsuddannelserne.

De økonomiske realiteter betyder, at ungdomsuddannelserne skal finde finansering til vejledningsopgaven på andre konti indenfor driftsområdet. De økonomiske realiteter er den direkte årsag til, at Social- og sundhedsskolerne på Fyn, nu nægter at servicere UU´erne med vejledning omkring SOSU-uddannelserne. SOSU-skolerne vil have betaling for den vejledning som de yder. På kort sigt betyder reformen af vejledningen derfor konkret, at unge på Fyn nu får en dårligere vejledning omkring SOSU-uddannelser end før reformen. Denne forringelse af vejledningen skulle meget nødigt brede sig til andre dele af landet eller til andre uddannelsesområder.