Selandia-ceu

Selandia-ceu har ca. 470 ansatte, har mere end 50 uddannelser og der er ca. 16.000 mennesker som årligt får uddannelse, kurser eller studium på skolen. Selandia er på mange måder en stor organisation, hvor meninger, vaner, politiske ambitioner og økonomiske realiteter møder elever, studerende og kursister. Det er mit håb, at denne blog kan være med til at aflive myter, skabe nye ideer og bidrage til at gøre Selandia til en mere interessant uddannelsesinstitution.

tirsdag, marts 01, 2005

Fælles htx-regionsmøde og intranet

Dagen idag er først om fremmest afsat til deltagelse i et fælles htx-regionsmøde. Mødet vil omhandle aspekter af gymnasiereformen. Undervisningsinspektør Jesper Jans fra undervisningsministeriet vil fortælle om reformens specielle betydning for htx. De fremtidige lærerkvalifikationer indenfor htx vil herudover blive drøftet. Et kommende forskningprojekt omkring tegning af "et pædagogisk portræt af htx" være til drøftelse - dette projekt forventes i øvrigt gennemført i samarbejde med Dansk Industri (DI). Endelig vil det fælles regionsmøde drøfte skriftligt arbejde på htx. Der ventes deltagere fra hele landet, men snevejret sætter nok sine begrænsninger for antallet af fremmødte !

Det nye intranet har været meget længe undervejs, men i går underskrev jeg kontrakten om levering af et nyt intranet. Det nye intranet skal leveres af NNIT. Det intranet som Selandia har købt anvendes allerede i dag på flere undervisningsinstitutioner og nu er der skabt de softwaremæssige forudsætninger for, at Selandia kan få et af det mest brugervenlige intranet som findes indenfor undervisningsområdet.
Funktionaliteterne på det kommende intranet er stærk savnet. Det er på intranettet at Selandia skal bindes sammen som organisation. Tilmed er udviklingen af pædagigikken og didaktikken i en række uddannelser stærkt afhængig af, at der på intranettet findes rum til dialog og E-læring. Tidsplanen for introduktionen af det nye intranet er, at alle ansatte får adgang til "Det nye intranet" i løbet af foråret, og at gymnasieeleverne får adgang til intranettet ved skoleårets start i august.