Selandia-ceu

Selandia-ceu har ca. 470 ansatte, har mere end 50 uddannelser og der er ca. 16.000 mennesker som årligt får uddannelse, kurser eller studium på skolen. Selandia er på mange måder en stor organisation, hvor meninger, vaner, politiske ambitioner og økonomiske realiteter møder elever, studerende og kursister. Det er mit håb, at denne blog kan være med til at aflive myter, skabe nye ideer og bidrage til at gøre Selandia til en mere interessant uddannelsesinstitution.

tirsdag, februar 22, 2005

Start en dagbog

Fra denne side vil jeg fra 1. marts i år søge at offentliggøre stort og småt om det ledelsesarbejde på Selandia, som jeg er en del af. Mine indlæg vil naturligt tage udgangspunkt i område B, men jeg agter at give tilbagemedlinger og synspunkter på alle de problemstillinger, som er en del af det daglige arbejde.

Jeg vil i første omgang begrænse mine blogging-forpligtelser til perioden 1. marts til 30 april. Bliver denne informationsudveksling en succes, så vil forsøget naturligvis blive forlænget ud over den nævnte periode.

Med håb om en god informationsudveksling.

Lars Thore Jensen
Områdedirektør