Fredag den 27. juni: Tale til årets Studenter fra Selandias Erhvervsgymnasium

Kære studenter!

Når alt andet glipper, så er det jo ok at prøve med sandheden. Vi kan jo derfor lige så godt sige det som det er; i de sidste par dage har rigtig mange af jer været inde på mit kontor, at sige til mig, at jeg her fra talerstolen skal fortælle om hvordan I har det! En områdedirektør som mig, vil selvfølgelig hellere end gerne bruge talerstolen til at tale jeres sag. Alle og enhver kan jo se det på jer, I lider jo med anstand. I kigger ned i gulvet, I er nervøse, I er usikre, I er indadvendte og hvis I kunne så gik i straks i gruppeterapi alle sammen.

Lad mig sige det med det samme, jeg har medlidenhed med jer! Jeg synes det er synd for jer! Jeg synes derfor selvfølgelig, at I fra nu af har brug for alt den omsorg og medfølelse, som I kan få – både her fra talerstolen, fra jeres forældre, små søskende, venner, fjerne tanter og onkler og selvfølgelig fra jeres – nu – tidligere undervisere på Selandia.

Det er jo meget forståeligt, at I har det sådan! Det er jo ikke selve eksamen, der har bragt jer derhen hvor I er nu. For eksamen har de fleste af jer klaret ganske fint – det skal vi høre om lidt senere. Årsagen er heller ikke, at I skal høre på, at der bliver talt til jer og om jer her fra talerstolen.

Igen og igen har jeg - i de sidste par dage - hørt historier om, at I i tre år har været pionerer og forsøgskaniner i forbindelse med gymnasiereformen. Herudover har verden stået stille i de år der er gået med at tage en hhx eller en htx på Selandia. Selvom der er ingen af jer der har bemærket det, så har jeg en tredje årsag til at man – måske skal have medlidenhed med jer, men det vender jeg tilbage til.

Lad starte med pionerånden og det med at være forsøgskaniner! For det er jo rigtigt, at I er første årgang på den nye gymnasiereform, med grundforløb, studieretning, portfolio, nye teams af undervisere, flerfaglige forløb og en lang række andre ændringer af dagligdagen. Jeg har hørt htx´ere fortælle om hvor svært det har været og jeg har læst om hvordan studieretningsprojektet på hhx var ved at give jer en hårdpragt, som min frisure.

Jeg er ked af at sige det til jer, men I kan desværre ikke bruge gymnasiereformen til at få medlidenhed. Ting har – i de sidste tre år - været nye for os på Selandias Erhvervsgymnasium – præcis som det har været det på resten af landets gymnasier.
Men gymnasiereformen har ikke givet jer en sværere uddannelse end dem der i tidligere år – under andre gymnasieordninger – har taget en ungdomsuddannelse. Når I mener det har været svært, surt og langsommeligt, så er det ikke gymnasiereformens skyld, men det skyldes at det tager tid og det kræver knofedt at komme gennem de uddannelser, som I netop er blevet færdige med. I dag runder I et skarpt hjørne i livet – ja det lyder lidt højtideligt – men faktisk er det sandt, og ingen af jer er kommet sovende til hjørnet. Sikkert har der hos hver eneste af jer været tider hvor I har spekuleret over om det har været sliddet værd, og svaret er ja, det har det. Nu får I papiret der beviser, at I kan noget og I ved noget.

Som jeg startede med at fortælle, så er der jo også en anden årsag til, at I mener I skal have medlidenhed. For som I siger, så er der slet ikke sket noget i verden i de tre år i har opholdt jer på Selandias erhvervsgymnasium. Og I kan jo bevise det! I havde første skoledag den 8. august 2005, og den dag kunne lokalavisen berette, at der var ”Graffittig på det røde tårn”, og at ”Underskriftsjægere Tue og Niklas netop havde fået cykelrytteren Ivan Bosso´s underskrift i weekenden” og mere for de sportsinteresserede var meldingen, at ” AGF havde spillet 1-1 mod FCK i Parken med 20.071 tilskuere” og det bliver ikke mere sindsoprivende af at kigge i aviserne omkring den 8. august 2005. Den 3. august kunne man – med farvebilleder - læse om, hvordan zoo aflivede en 20 år gammel giraf og bagefter dissekerede den til ære for børn og nysgerrige sjæle der fulgte med fra sidelinjen”, den 7. August blev der bragt en overskrift om, at ”én deletape af omfartsvejen omkring Slagelse ville være færdig inden 1. januar 2007”.

Hvis man ellers har tilstrækkelig med gamle giraffer, berømte cykelryttere - og hvis AGF spillede lidt bedre fodbold - ja så kunne man bringe præcis de samme overskrifter i aviserne nu hvor I er færdige med gymnasiet. Så kan man jo kun som Dolph sige ” Farvel og tak for i dag. Og så kan I bare ringe, hvis I har brug for at blive skubbet ud over en klippeskrænt”. Det er jo ikke særlig sindsoprivende og det kunne jo godt se ud som om I har ret til at være deprimerede.

Verden er dog forandret væsentligt i de år I har gået her, og i alle årene har vi forsøgt at give jer et udblik, som rækker ud over sognegrænsen. Dansk økonomi er blevet en af de stærkeste økonomier i verden, alle diskuterer danskhed og klimaforandringer, prisen på Ipods, laptops og mobiltelefoner er på tre år faldet markant. Omfanget af uautoriseret downloads af musik og film er samtidig steget mindst lige så markant.

Mit budskab til jer er, at der er igen grund til at søge medlidenhed og medfølelse fordi der er nære ting som ikke har forandret sig. Der er meget andet der har forandret sig og der er ingen grund til at tro, at verden ikke også forandrer sig i de kommende år. I er ganske godt rustet til at klare disse ændringer for I har - med en hhx eller en htx – en solid viden om noget merkantilt eller noget teknisk/naturvidenskabeligt. Begge disse områder vil være i fokus når ting ændrer sig.
Nu har jeg brugt min tale til at sige til jer, at I ikke kan få medlidenhed fordi I er de første studenter efter den nye gymnasiereform og I kan heller ikke få medlidenhed fordi den nære verden har stået stille. Men jeg indledte også med, at sige, at der er et område, hvor I virkelig fortjener medlidenhed. Årsagen er, at jeres forældre sandsynligvis blev færdig med deres uddannelser i 70érne eller i 80´erne, men I bliver studenter i ”Nullerne”. Det betyder jo at I skal sige til jeres børn engang ”at mor ikke havde nogen forsømmelser dengang hun i nullerne gik på hhx” eller at I skal sige at ”far i nullerne altid afleverede sine opgaver til tiden på htx”. Nullerne … det er da lidt komisk!

Kære Studenter, lad jer endelig ikke mærke med udtrykket forsøgskaniner, at verden – på nogen områder ikke har forandret sig – og for den sags skyld heller ikke med nullerne.

I er alt andet end Nuller. Vi vil alle sammen på Selandia komme til at savne jer når I forlader os. Undervisere, ledere – og selv kantinen – har sagt, at I har været en god årgang, og at ingen behøver at være bekymrede for jer og jeres fremtid!
I har alle sammen rigtig meget X-factor for talent, S-factor for studenterindhold, og o-faktor for optimisme. Selvom det er jer der har arbejdet jer gennem uddannelsen, så er vi på Selandia stolte af, at kunne sende jer ud i verden i dag. Den samme stolthed er jeg sikker på I finder hos jeres familie, som er her i dag for at fejre jer.

Tillykke med eksamen og god vind fremover!