Onsdag den 28. november: Voksen- og efteruddannelse

Hvad er det uddannelsesinstitutionerne leverer indenfor efteruddannelsesområdet? Er det altid det markedet har brug for? Et tænkt eksempel kunne være:

En skole (en udbyder af efteruddannelse) som har topmotiverede og
veluddannede typografer ansat som undervisere. Samtidig råder skolen over
lokaler der er indrettet efter alle kunstens regler til at efteruddanne indenfor
typograffaget. Skolen har store mænger af blybogstaver, og stokke til at sætte
disse blybogstaver i. Der rådes over trykkerikapacitet til at teste de
sættekvaliteter, som udvikles på efteruddannelsen. År efter år knokler skolens
udviklings- og salgsenhed med at sælge den uddannelseskapacitet, som skolen
råder over indenfor typografområdet. Ved afslutning af hvert budgetår må det dog desværre konstateres, at typografafdelingen ikke nåede sine salgsmål…..

Eksemplet er grotesk, men udbud af efteruddannelse må ikke rette sig efter, hvad det er for ”vare” en skole har på hylerne. Udbudet af efteruddannelse bør rette sig efter hvad markedet efterspørger. Der findes et par efteruddannelsesudbydere, som kun udbyder det de har på hylerne. En årsag til dette misforhold kunne være manglende omstillingsparathed. En anden årsag til at uddannelsesudbyderne ikke følger markedets efterspørgsel kunne være, at det er den uddannelseskapacitet, som er blevet til overs i forbindelse med anden type af udannelse, som søges afsat til efteruddannelse.

Voksen- og efteruddannelse må ikke være et restprodukt. Voksen- og efteruddannelse skal konstant have fokus på det uddannelsesmarked. Dette uddannelsesmarked bestemmes ikke kun af arbejdsgivere og arbejdstagere, men også af organisationerne på arbejdsmarkedet og de Beskæftigelsesregioner, som har ansvaret for den regionale beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.