Mandag den 21. juli: Færre studerende på videregående uddannelser

De videregående uddannelser oplever p.t. en tilbagegang i antallet af nye studerende. Dette ses både indenfor universiteterne (LVUérne), professionshøjskolerne (MVU´erne) og indenfor erhvervsakademierne (akademiuddannelserne). Der er enkelte undtagelser, men i det store billede er der tale om en markant tilbagegang (se talmaterialet på undervisningsministeriets hjemmeside).

Der kan identificeres to hovedårsager til denne tilbagegang. Herudover findes der en årsag, som specielt gælder for universiteterne. For det første er der p.t. en god beskæftigelsessituation. Flere unge mener derfor åbenbart, at det er mere attraktivt at arbejde end at få sig en uddannelse. For det andet kunne man forestille sig, at der er en øget tendens til at tage sig et eller flere ”fjumreår”, hvor man laver noget andet end at uddanne sig.

Begge begrundelser indeholder en fare for, at unge aldrig finder vejen tilbage til uddannelsessektoren. Dette kunne medføre, at uddannelsesniveauet - på længere sigt - reelt falder i Danmark. Hermed vil man komme længere fra regeringens målsætning om at 50% af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse.

Et faldende uddannelsesniveau vil gøre det sværere at få kvalificeret arbejdskraft. Dermed bliver det også sværere at opretholde en produktion i Danmark, som kræver mange kompetencer i medarbejderstaben.

Diskussionen omkring det faldende antal nye studerende har dog hos universiteterne fået en tredje begrundelse, som er et absolut fejlskud. Flere universitetsfolk har nemlig givet gymnasiereformen skylden for, at færre unge nu søger ind på universiteterne. Denne begrundelse er lige så forkert som den er vildledende.

Sandheden er, at universiteterne har indført nye adgangskrav, hvor der – populært sagt – kræves A og B-niveauer for at komme ind på drømmestudiet. I ”gamle dage” kunne man – lidt forsimplet sagt – komme ind på sit ønskestudium alene på et karaktergennemsnit. Nu skal man både have de rigtige A-niveau-fag og et tilstrækkeligt højt gennemsnit.

Nåleøjet for at komme ind på universitetet er med andre ord blevet mindre. Det var ganske forudsigeligt, at der ville komme til at mangle studerende på universiteterne. Nu skal gymnasieelever supplere deres uddannelse gennem gymnasiale suppleringskurser. Dette tager tid!

Det er sikkert ganske fornuftigt at universiteterne kræver specifikke forudsætninger – dvs. A-niveau-fag på udvalgte områder – for at blive optaget på et studium. Universiteterne skal dog ikke kaste skylden for de færre studerende videre til ungdomsuddannelserne. Universiteterne skal vedkende sig, at krav om højere kvalitet hos de studerende også koster i den volumen, som man kan optage.