Onsdag den 1. oktober: Studiepraktikdag
Åbne døre på uddannelsessteder skal øge søgning til videregående uddannelser. Region Sjælland støtter et unikt samarbejde mellem alle regionens videregående uddannelser og ungdomsuddannelsesinstitutioner med 850.000 kroner.
Torsdag den 9. oktober slår de videregående uddannelsesinstitutioner dørene op for regionens unge afgangselever fra både gymnasier, merkantile og tekniske skoler, social- og sundhedsskoler samt andre interesserede. Dagen kaldes ”Studiepraktikdag” og er gratis for alle ungdomsuddannelsernes afgangselever i Region Sjælland. Formålet er, at afgangseleverne skal være i ”studiepraktik” en hel dag for at afprøve, om det pågældende studie og undervisningsformen er noget for dem.
De ”åbne døre” på uddannelsesstederne, skal bidrage til at øge søgningen til de videregående uddannelser i regionen - og dermed sætte fokus på at løfte regionens samlede uddannelsesniveau.
Studiepraktikdagen skal ses i sammenhæng med regionale og nationale målsætninger om, at minimum 50 procent af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse i 2015. I Region Sjælland er der færre unge målt i forhold til hele landet, der påbegynder en videregående uddannelse.


- Vores ”åbne døre” er et godt eksempel på, at ”hele regionen rykker på én gang” og dermed tager fælles ansvar for at få flere unge til at fortsætte i et videregående uddannelsesforløb, siger Lars Thore Jensen, områdedirektør for Selandia - CEU.
Han forventer, at minimum 1.500 unge vil deltage i studiepraktikdagen den 9. oktober. Det er første gang, at alle videregående uddannelsesinstitutioner indgår i et sådant samarbejde i Region Sjælland. Gratis transport
Region Sjælland støtter studiepraktikdagen både i 2008 og 2009. Støtten betyder, at regionens unge får gratis transport til og fra studiestederne.
Analyse af unges uddannelsesmønster
Tilskuddet på 850.000 kroner over to år skal desuden anvendes til at analysere de unges uddannelsesmønstre. Analysen skal blandt andet afdække, om flere unge vælger en videregående uddannelse i 2009 end i 2008 – og dermed, om muligheden for at møde studiestederne ”in real life”, inden uddannelsesvalget sker, har haft positiv effekt.
Sådanne informationer har Region Sjælland og uddannelsesinstitutionerne ikke adgang til på nuværende tidspunkt.
Sådanne informationer har Region Sjælland og uddannelsesinstitutionerne ikke adgang til på nuværende tidspunkt.


0 Comments:
Send en kommentar
<< Home