Tirsdag den 20. februar: Uddannelse og sundhed

Den 14. februar kunne man i den anerkendte tyske avis "Die Welt" (side 4) læse, at sundhed er afhængigtaf social status og dermed af uddannelse. Denne erkendelse er ikke overraskende, men i Tyskland sætter man tal på erkendelsen.

• Mænd med høj indkomst lever gennemsnitlig 10 år længere end mænd med lav indkomst. For kvinder er denne forskel 5 år.
• Hjertestop optræder dobbelt så hyppigt blandt tyske mænd med lav social status som mænd med høj social status. Det samme gælder for sukkersyge.
• Der er ca. dobbelt så mange rygere blandt de tyskere der kun har en grundskoleuddannelse som blandt tyskere med en gymnasial uddannelse.
• Sandsynligheden fra lavstatusfamilier - og børn fra familer af anden etnisk oprindelse - dyrker sport er 2 til tre gange mindre end sandsynligheden for at børn fra højstatusfamilier dyrker sport.
• Risikoen for at unge fra fattige familier får spiseforstyrelser er 27,6 %. For unge fra rige familier er samme risiko 15,5%.
• Sandsynligheden for at mindreårige bliver gravide er 5 gange så høj for piger der kun har afsluttet gundskolen som for piger der kan en gymnasieeksamen.

Ovenstående er er tendenser, som sikkert genfindes i Danmark, og med disse tal bliver betydningen af uddannelse som en del af det almindelige socialde billede tydeligt. Der er også store udfordringer til uddannelsespolitikken når blikket falder på befolkningssundhed.

Mandag den 19. februar: Lifelong Learning

Den 12. februar afholdt EU-kommissionen den 2. af tre temakonferencer, om mulighederne for økonomisk støtte til uddannelsesprojekter. Under overskriften Lifelong Learning Programme "Info Days" samledes 500 deltagere fra hele EU og fra Norge, Lictenstein, Island og Tyrkiet.

Med 7 milliarder Euro støttes en lang række uddannelsesprogrammer samlet I hovedtemaer som:

• Comenius sigter på at støtte uddannelsesaktiviteter i grundskole, gymnasier og erhversskoler. Sigtet er at fremme internationalisering og samarbejdet mellem skoler i forskellige lande.
  
• Leonardi da Vinchi støtter udviklingen af erhvervsrettet uddannelse f.eks. indenfor EUD og AMU.
  
• Erasmus Sigter mod videregående uddannelser - f.eks. akademiuddannelserne. Der gives støtte til studieophold i udlandet og til samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner.
  
• Grundvig siter på at udvikle de almene kompetencer hos voksne. Specielt sigter programmet mod uddannelsesmæssige svage prupper.

Ud over ovenstående hovedprogrammer, findes en række tværgående programmer.

Sammenfattende kan det siges, at alle tiltag sigter på at udvikle uddannelse i hele Europa, at binde Europa sammen og at skabe innovation. Herudover findes en række delmål, som knytter sig tættere til hvert af programmerne.

Set fra den enkelte uddannelsesinstitutions synspunkt, så kræver en EU-ansøgning et godt forarbejde og en organisation, som kan håndtere det administrative arbejde. Det vil derfor ikke blive en hovedbeskæftigelse at leve af projektansøgninger. Disse ansøgninger vil fortsat kun være af marginal betydning for størstedelen af den Europæiske uddannelsessektor.

Deltagere i "info days" den 12. februar 2007 i Bruxelles

Fredag den 9. februar 2007: Individsamfundet

Henrik Jensen er forfatter til bogen ”Det faderløse samfund”. Henrik Jensen er ansat på RUC og han gav i Sønderborg den 8. februar et oplæg til medlemsmøde i Foreningen af Skoleledere, FS.

Henrik Jensen karakteriserede nutidens samfund som et individsamfund, hvor den enkelte i stort omfang er præget af ængstelse. Denne ængstelse udspringer af, at mange mennesker er opvokset i familier uden fadderskikkelser, som sætter grænser, tydeliggør pligter og agerer som rollemodeller. Ængstelsen betyder, at alt for mange efterspørger terapeuter, der kan fortælle om, hvordan man som individ skal agere i hverdagen. Den store efterspørgsel efter terapeuter betyder samtidig, at vi forholder os terapeutisk til hinanden. Individernes ængstelse accelereres af, at vi lever i et forandringssamfund, hvor alt ændres med en stadigt større hast.

Selvom der er tale om et individsamfund, så er der tale et masseindividualiseret samfund. Der er en sammenstimlen omkring de samme ting, på de samme steder og på de samme tidspunkter.

I nutidens moderne vestlige samfund er der en stor risiko for at bliver man gammel og dum. Grunden hertil er, at ny teknologi spiller en stadigt større rolle. Mange gamle kan ikke følge med i den teknologiske udvikling. Den teknologi som er vigtig for den yngre del af befolkningen, er ikke tilgængelig for store dele af den ældre befolkning.

Individet ser sig som rettighedsbærer. Folk føler sig som kunder. De glemmer ofte, at der til rettigheder også hører pligter.

Der breder sig en ”hvad-har–du-lyst-til-pædagogik” i modsætning til en pligt-pædagogik. Elever og studerende føler sig fejlagtig som kunder på skolen eller på universitetet. Eleverne er ikke kunder! Eleverne er et råmateriale, måske i bedste fald halvfabrikata. Det er samfundet som er kunder hos skolerne og universiteterne.

hhx-økonomi

HFI afviklede torsdag den 1. februar - i Ingeniørernes Hus i København - en konference om økonomien bag hhx og om mulighederne for at fastholde flere af de elever, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.

Konferencen dokumenterede, at der under alle omstændigheder mangler 7.811 kr. pr årselev for at kunne holde en basal driftsøkonomi på skolerne.

Konferencens hovedindslag var en politisk paneldebat mellem 4 uddannelsespolitiske ordfører. I denne debat var en del af udsagnene:

Christine Antorini (Socialdemokratiet) vil ligestille de gymnasiale uddannelser økonomisk. Socialdemokraterne vil samle ungdomsuddannelserne for at nedbryde prestige-hierarkiet mellem uddannelserne. Der har gennem lange tider været en diskussion om administrative lettelser, men der er brug for øget fokus på dette område i uddannelsessektoren.

Margrethe Vestager (Det Radikale Venstre) forbereder – jf. globaliseringsaftalerne - en flerårsaftale med ungdomsuddannelserne. Ønsker flere profiler på ungdomsuddannelserne, tror derfor ikke på et uddannelsessupermarked. Taxametersystemerne skal efterses med jævne mellemrum for at sikre, at systemet ikke udvikler sig til økonomiske klemmer, der kvæler udvikling og fornyelse.

Tina Nedergaard (Venstre) anerkender, at der er et problem med hhx-taxameter. Effektiviseringen har udhulet de ekstra midler, som blev givet til erhvervsskolerne i 2001. Anbefaler institutionelt samarbejde mellem ungdomsuddannelserne. Erhvervsskolerne står på nuværende tidspunkt stærkere i den politiske offentlighed. Er optimist med hensyn udsynet til bedre taxameter på hhx.

Martin Henriksen (Dansk Folkeparti) har forståelse for frustrationen over økonomien på handelsskolerne. Der er ingen gode begrundelser for forskellen mellem hhx-taxameteret og stx-taxametere. Har ingen ambitioner om at ungdomsuddannelserne skal lægges sammen i samme institution.

Fra højre: Christine Antorini, Margrthe Vestager, Tina Nedergaard og Martin Henriksen

Ledelse i et selvejet skolesystem nr. 1

Der sker i disse år markante ændringer i den måde som skoler fungerer på. For det første satses der fra mange sider på at udvikle skoleledelse. For det andet medfører kommunalreformen, at en lang række skoler (Gymnasier og HF-skoler, VUC´er og Social- og Sundhedsskoler) overgår til selveje.

De to tendenser har i sig selv ikke noget med hinanden at gøre. Tendenserne peger dog i samme retning. Ledelse og lederen bliver centrale omdrejningspunkter for skolernes dagligdag.

Man vil bl.a. kunne se denne forandring på skolernes hjemmesider. Frem til nu vil man – hvis man leder af skolens rektor/forstander/leder – skulle finde oplysninger om ledelsesfunktionen under menupunktet administration. Her står lederen opført sammen med alle ansatte indenfor skolens kontoradministration. Fremover vil man finde skolens rektor/forstander/direktør under et selvstændigt menupunkt, om ledelse. Her vil lederen blive præsenteret med profil og egne ideer til arbejdet.

Skolens leder er ikke længere bare ”primus inter paris” – lige mand blandt lige mænd. Skolens leder er den person, som skal igangsætte udviklingsinitiativer, følge op på beslutninger, håndtere kvalitets sikring, fungere som lobbyist i forhold til udviklingen af uddannelsespolitikken og måske også arbejdsmarkedspolitikken. Lederen skal kunne synliggøre skolens aktiviteter overfor lokale og regionale omgivelser. Lederen skal være bindeledet overfor bestyrelsen. Endelig skal lederen være i besiddelse af en lang række mere håndværksmæssige kvaliteter. Lederen skal være en god administrator, en god kommunikator, en god personaleleder og en god økonom.

Det bliver udfordringer nok til dem der melder sig på fremtidens ledelsesbanen. Der bliver brug for det hele menneske og for hele lederens engagement.

Den forbløffede iagttager kunne spørge, hvorfor er det nu pludselig så vigtigt med alt den fokus på ledelse? Det er jo gået meget godt hidtil.

Der er flere grunde til ændringerne. En årsag er, at ændringerne i det omgivende samfund sker med større hastighed. Disse ændringer skal afspejle sig i skolen. For det andet skal også uddannelsessektoren være meget bevidst om, hvordan ressourcerne udnyttes. For det tredje vil alle institutioner skulle legitimere sig ved at præsentere sine resultater overfor elever, studerende, kursister, forældre, brugere og det omgivende samfund. Den tid er forbi, hvor man kunne leve efter mottoet ”den der lever skjult lever godt”. For det fjerde, det er ikke alle steder gået meget godt hidtil! Fortiden for desværre mange steder et nostalgisk anstrøg, så mange går rundt og mener at ”alting var bedre i gamle dage”. Alting var ikke bedre i gamle dage!