Ledelse i et selvejet skolesystem nr. 1

Der sker i disse år markante ændringer i den måde som skoler fungerer på. For det første satses der fra mange sider på at udvikle skoleledelse. For det andet medfører kommunalreformen, at en lang række skoler (Gymnasier og HF-skoler, VUC´er og Social- og Sundhedsskoler) overgår til selveje.

De to tendenser har i sig selv ikke noget med hinanden at gøre. Tendenserne peger dog i samme retning. Ledelse og lederen bliver centrale omdrejningspunkter for skolernes dagligdag.

Man vil bl.a. kunne se denne forandring på skolernes hjemmesider. Frem til nu vil man – hvis man leder af skolens rektor/forstander/leder – skulle finde oplysninger om ledelsesfunktionen under menupunktet administration. Her står lederen opført sammen med alle ansatte indenfor skolens kontoradministration. Fremover vil man finde skolens rektor/forstander/direktør under et selvstændigt menupunkt, om ledelse. Her vil lederen blive præsenteret med profil og egne ideer til arbejdet.

Skolens leder er ikke længere bare ”primus inter paris” – lige mand blandt lige mænd. Skolens leder er den person, som skal igangsætte udviklingsinitiativer, følge op på beslutninger, håndtere kvalitets sikring, fungere som lobbyist i forhold til udviklingen af uddannelsespolitikken og måske også arbejdsmarkedspolitikken. Lederen skal kunne synliggøre skolens aktiviteter overfor lokale og regionale omgivelser. Lederen skal være bindeledet overfor bestyrelsen. Endelig skal lederen være i besiddelse af en lang række mere håndværksmæssige kvaliteter. Lederen skal være en god administrator, en god kommunikator, en god personaleleder og en god økonom.

Det bliver udfordringer nok til dem der melder sig på fremtidens ledelsesbanen. Der bliver brug for det hele menneske og for hele lederens engagement.

Den forbløffede iagttager kunne spørge, hvorfor er det nu pludselig så vigtigt med alt den fokus på ledelse? Det er jo gået meget godt hidtil.

Der er flere grunde til ændringerne. En årsag er, at ændringerne i det omgivende samfund sker med større hastighed. Disse ændringer skal afspejle sig i skolen. For det andet skal også uddannelsessektoren være meget bevidst om, hvordan ressourcerne udnyttes. For det tredje vil alle institutioner skulle legitimere sig ved at præsentere sine resultater overfor elever, studerende, kursister, forældre, brugere og det omgivende samfund. Den tid er forbi, hvor man kunne leve efter mottoet ”den der lever skjult lever godt”. For det fjerde, det er ikke alle steder gået meget godt hidtil! Fortiden for desværre mange steder et nostalgisk anstrøg, så mange går rundt og mener at ”alting var bedre i gamle dage”. Alting var ikke bedre i gamle dage!