Hårdt arbejde og nye ideer

Uddannelse er et af de vigtigste værktøjer, der skal bruges når Danmark skal håndtere Globaliseringen. Der er derfor politisk enighed om, at alle danskere skal have mere uddannelse og danskerne skal kunne omstille sig hurtigere. Forandringer på uddannelsesområdet i de kommende år bliver derfor massive, både for de unge, dem der skal have en videregående uddannelse og de voksne der skal efteruddannes og omskoles.

To af de politisk fastsatte mål er, at i 2015 skal 95 % af alle unge have en ungdomsuddannelse og 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. I 2003 var det ca. 80 % af en ungdomsårgang der fik en ungdomsuddannelse og ca. 45 % af en årgang gennemførte en videregående uddannelse.

I år 2000 blev der født 67.000 børn, og det betyder, at når andelen af unge der i 2015 får en ungdomsuddannelse skal hæves fra de nuværende 80 % til 95 %, så skal der ca. 10.000 flere unge afslutte en ungdomsuddannelse med succes. Når den andel der gennemfører en videregående uddannelse skal hæves fra 45 % til 50 % så skal ca. 3.350 flere gennem de videregående uddannelser.

Herudover kommer de udfordringer, som findes indenfor den voksne del af befolkningen. I internationale analyser skønnes det, at op imod én million voksne ikke har tilstrækkelige læse-, stave- og regnefærdigheder. Endvidere har mange voksne ikke en kompetencegivende uddannelse, som de kan anvende. Enten har de aldrig fået en ungdomsuddannelser ellers er de – p.g.a. sygdom og andre begivenheder – ikke i stand til at bruge den ungdomsuddannelse, som de engang fik.

Selvom den politiske strategi er enkel, så vil det praktiske arbejde med strategien være brolagt med hårdt arbejde og stort behov for nye ideer. De nye ideer skal fremskaffes indenfor næsten hele uddannelsessystemet; Ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser samt efter- og videreuddannelse for voksne. Det hårde arbejde skal i sidste ende udføres af skolerne, det vil sige; Erhvervsskolerne, VUC-centrene, Sosu-skolerne, Gymnasier og HF-skoler, CVU´er, de kommende højskoler og Universiteterne.

Alle skoler kan se frem til nye reformer, og ingen skoler vil kunne læne sig tilbage og lade rutinen styre arbejdet med fremtiden.