Fredag den 9. februar 2007: Individsamfundet
Henrik Jensen er forfatter til bogen ”Det faderløse samfund”. Henrik Jensen er ansat på RUC og han gav i Sønderborg den 8. februar et oplæg til medlemsmøde i Foreningen af Skoleledere, FS.
Henrik Jensen karakteriserede nutidens samfund som et individsamfund, hvor den enkelte i stort omfang er præget af ængstelse. Denne ængstelse udspringer af, at mange mennesker er opvokset i familier uden fadderskikkelser, som sætter grænser, tydeliggør pligter og agerer som rollemodeller. Ængstelsen betyder, at alt for mange efterspørger terapeuter, der kan fortælle om, hvordan man som individ skal agere i hverdagen. Den store efterspørgsel efter terapeuter betyder samtidig, at vi forholder os terapeutisk til hinanden. Individernes ængstelse accelereres af, at vi lever i et forandringssamfund, hvor alt ændres med en stadigt større hast.
Selvom der er tale om et individsamfund, så er der tale et masseindividualiseret samfund. Der er en sammenstimlen omkring de samme ting, på de samme steder og på de samme tidspunkter.
I nutidens moderne vestlige samfund er der en stor risiko for at bliver man gammel og dum. Grunden hertil er, at ny teknologi spiller en stadigt større rolle. Mange gamle kan ikke følge med i den teknologiske udvikling. Den teknologi som er vigtig for den yngre del af befolkningen, er ikke tilgængelig for store dele af den ældre befolkning.
Individet ser sig som rettighedsbærer. Folk føler sig som kunder. De glemmer ofte, at der til rettigheder også hører pligter.
Der breder sig en ”hvad-har–du-lyst-til-pædagogik” i modsætning til en pligt-pædagogik. Elever og studerende føler sig fejlagtig som kunder på skolen eller på universitetet. Eleverne er ikke kunder! Eleverne er et råmateriale, måske i bedste fald halvfabrikata. Det er samfundet som er kunder hos skolerne og universiteterne.
Henrik Jensen karakteriserede nutidens samfund som et individsamfund, hvor den enkelte i stort omfang er præget af ængstelse. Denne ængstelse udspringer af, at mange mennesker er opvokset i familier uden fadderskikkelser, som sætter grænser, tydeliggør pligter og agerer som rollemodeller. Ængstelsen betyder, at alt for mange efterspørger terapeuter, der kan fortælle om, hvordan man som individ skal agere i hverdagen. Den store efterspørgsel efter terapeuter betyder samtidig, at vi forholder os terapeutisk til hinanden. Individernes ængstelse accelereres af, at vi lever i et forandringssamfund, hvor alt ændres med en stadigt større hast.
Selvom der er tale om et individsamfund, så er der tale et masseindividualiseret samfund. Der er en sammenstimlen omkring de samme ting, på de samme steder og på de samme tidspunkter.
I nutidens moderne vestlige samfund er der en stor risiko for at bliver man gammel og dum. Grunden hertil er, at ny teknologi spiller en stadigt større rolle. Mange gamle kan ikke følge med i den teknologiske udvikling. Den teknologi som er vigtig for den yngre del af befolkningen, er ikke tilgængelig for store dele af den ældre befolkning.
Individet ser sig som rettighedsbærer. Folk føler sig som kunder. De glemmer ofte, at der til rettigheder også hører pligter.
Der breder sig en ”hvad-har–du-lyst-til-pædagogik” i modsætning til en pligt-pædagogik. Elever og studerende føler sig fejlagtig som kunder på skolen eller på universitetet. Eleverne er ikke kunder! Eleverne er et råmateriale, måske i bedste fald halvfabrikata. Det er samfundet som er kunder hos skolerne og universiteterne.


1 Comments:
At 22:18,
Anonym said…
Vi er ikke råmateriale eller halvfabrikata - vi er mennesker af kød og blod!
Send en kommentar
<< Home