Uddannelse - globalisering - velfærd

Danmarks Vejlederforening afholdt på CHP West i Ishøj d.d. konference med titlen Uddannelse – globalisering – velfærd. Konferencen gav interessante vinkler på vejledningssituationen i et Danmark præget af efterdønninger fra Globaliseringsrådets arbejde.

Pluk fra debatten:

Per B. Christensen (Børne- og Kulturchefforeningen, Næstved Kommune) understregede kommunernes ansvar for, at unge får en kompetencegivende uddannelse. Som redskab til at nedbringe frafaldet blev kommunernes pligt til at skabe sammenhæng mellem arbejdsmarkedspolitik, socialpolitik og uddannelsespolitik fremhævet.

Louise Weinreich (Dansk Industri) startede med at konstatere, at flere unge skal have en uddannelse, de skal uddannes mere og de skal uddannes hurtigere. For at 95 % af en årgang unge får en ungdomsuddannelse, så skal der udvikles flere alternative tilgange til dem der ikke magter de nuværende uddannelsestilbud.

Pernille Vigsø Bagge (SF´s folketingsgruppe) gav en politisk vurdering af, at der på nuværende tidspunkt bruges for få midler på uddannelse og forskning. Herudover understregede Pernille Vigsø, at nøglebegreber i uddannelse bør være: Penge, lyst og demokratisk dannelse.

Leif Pedersen (UU-centerchef i København), efterlyste et nationalt uddannelsesregister, der gør det muligt at følge grupper af unges vandring gennem uddannelsessystemerne. Herudover blev succesen med UU-Københavns opsøgende teams kort beskrevet.

Eva Hofman-Bang (Direktør på CHP West, medlem af Globaliseringsrådet, formand for gymnasierådet) fremhævede, at der blandt efterkommerne til indvandrere tilsyneladende er et mindre uddannelsesniveau end blandt indvandrerne selv. Uddannelsessystemet og vejledningen skal sikre sammenhængskraften i samfundet.

Niels Kvist (10. klasse-foreningen, Haderslev) Opfordrede vejlederne til at se på ”det hele menneske”. Vejlederne skal også anerkende kompetencer som man ikke tilegner sig i skolen.

Carsten Bøtker (UU-Vestegnen) henviste til, at omkring 80% af alle børn klarer sig godt til rigtig godt. Herudover bør det noteres, at samarbejdet mellem vejlederne på UU-centrene og erhvervsuddannelserne aldrig har været bedre.

Sammenfattende var der tale om et interessant program. Eneste anke var, at temaerne på konferencen i stort omfang kom til at handle om uddannelse og vejledning. De sidste 2 temaer i konferencens overskrift - globalisering og velfærd - var dermed underrepræsenteret i diverse oplæg.

Deltagere i paneldebatten

Papiret forsvinder og hvad så?

Lad mig lave følgende spådom; I fremtiden vil al information blive oparbejdet, opbevaret og formidlet i en browserlignende brugerflade. Papiret forsvinder! En af årsagerne er at, at bits og bytes er billigere end papir. En anden årsag er, at informationer som opbevares elektronisk langt lettere kan formidles og genanvendes i nye løsninger.

Spådommen gælder for kommunikation mellem mennesker i en organisation. Den gælder også for kommunikationen mellem en organisation (offentlig, privat eller frivillig) og organisationens kunder, brugere, klienterne, eleverne, forældrene, patienterne m.fl.

Hvis spådommen er rigtig, så er spørgsmålet; hvilke faggrupper skal varetage fremtidens oparbejdning, opbevaring og formidling af information? I dag er det typisk kontoruddannet personale, som varetager denne funktion. Det er kontoruddannet personale som befolker, lønkontorer, sekretærfunktioner, bogholderienheder og en del sagsbehandling.

Problemet for mange af de nuværende ansatte administrative medarbejdere er, at de ikke har tilstrækkelige administrative færdigheder indenfor IT-området. De fleste med en kontoruddannelse er ikke i besiddelse af færdigheder, som gør dem i stand til – selvstændigt – at indlægge og vedligeholde data i elektroniske brugerflader (intranet, ekstranet og hjemmesider). Det er disse brugerflader, der gør information tilgængelig på platforme udenfor de ekspertsystemer, som typisk benyttes af eksempelvis lønkontorer og bogholderifunktioner.

Udfordringen bliver nu, at fremtidens administrative medarbejdere må tilegne sig en ny faglig viden, som handler om elektronisk oparbejdning, opbevaring og formidling af information. Dissee færdigheder skal for fremtidens administrative medarbejder være en del af kernefagligheden. Det skal være en kernefaglighed, der er lige så grundlæggende som det er for en murer at kunne blande mørtel eller at kunne mure en gavlvæg.

Det er en absolut nødvendighed, at de administrative medarbejdere opdaterer de faglige færdigheder indenfor elektronisk informationshåndtering. Hvis ikke dissee fagligheder udvikles, så vil det arbejde der i dag udføres af kontoruddannet personale i fremtiden blive overtaget af andre medarbejdertyper, eksempelvis IT-uddannet personale eller akademisk personale.

…...der venter en stor opgave indenfor efteruddannelsessystemet!

Svær eksport af danske uddannelser

I dagbladet Politikken kunne man den 25. januar på side 6 i 2. sektion læse en artikel af Lars Trier Morgensen. Heri påpeger han, at der på det internationale marked foregår en barsk – og i nogle henseender unfair - international konkurrence mellem forskellige lande i EU.

Lars Trier påpeger, at en studerende på en dansk uddannelsesinstitution skal betale i ”omegnen af 100.000 kr. om året – og det i Sverige er noget nær gratis, og i Tyskland og Holland koster cirka 1.000 euro pr. år”. Det er derfor meget svært at tiltrække udenlandske studerende til de danske uddannelsesinstitutioner.

Den store prisforskel undrer naturligvis. Inden for EU udfoldes der i næsten alle brancher store bestræbelser på, at konkurrencevilkårene skal være ens. Dette gælder øjensynlig ikke uddannelsesområdet. Præcis på uddannelsesområdet er det tilladt, at statskasserne yder væsentlige bidrag til, at tiltrække udenlandske studerende til de videregående uddannelser.

Desværre er det ikke kun priskonkurrencen, der volder problemer når dansk uddannelse skal eksporteres. Erhvervsakademiet på Selandia har oplevet en meget bureaukratisk procedure i forbindelse med tiltrækningen af kinesiske studerende til IT-området. Det er overordentlig vanskeligt at vide, om konkrete studerende får lov til at rejse til Danmark for at studere. Immigrationsmyndighederne gennemfører i flere tilfælde egne sprogprøver, hvor udfaldet er uforudseeligt for flere ansøgere.

Samtidig med denne usikkerhed, så er sagsbehandlingstiderne stærkt varierende. Skoler kan ikke få oplyst hvordan ”en sag” – en indrejseansøgning for en konkret kommende studerende – skrider frem. Dette besværliggør planlægning af uddannelsesforløb, der gerne skulle starte på en bestemt dato.

Når der er tale om eksport af vare & tjenesteydelser, så er der meget hjælp at hente hos en række danske myndigheder. Når det imidlertid handler om eksport af viden gennem uddannelsesinstitutionerne, så er det svært at få øje på medspillerne i den danske statsadministration.

Innovation på Jysk

Rektor John Jakobsen og jeg aflagde den 4. januar et studiebesøg på HIH-skolen i Herning. Skolen er i dag del af Århus Universitet. Besøgets formål var at skabe erfaringsudveksling omkring innovation og iværksætteri i uddannelserne.

HIH har en mangeårig tradition for at integrere innovation og iværksætteri i alle uddannelser. I de seneste 8 år har man endvidere udbudt en professionsbachelor i Business Development Engineering (BED). Denne uddannelse har en varighed på 4,5 år med bl.a. et ½ års udlandspraktik. På BED optages hvert år 35 studerende. Optagelsen sker på grundlag af en motiveret ansøgning en optagelsessamtale samt en Belbin-test. På HIH stiller man det første år af studiet en erhvervspsykolog til rådighed for de nye studerende. Dette bidrager til at få de studerende til at finde ind i rollen som innovatør og iværksætter. Resultatet af den alternative optagelsesmetode – og den ekstra støtte i det første studieår - er, at uddannelsen har et meget lille frafald. Langt de fleste år er der mindst 30 dimittender fra uddannelsen.

Af de studerende starter typisk 1/3 egen virksomhed på markedsvilkår under studiet. Efter endt uddannelse fortsætter iværksætterne med den virksomhed, som de har etableret i studieårene. Resten af dimittenderne ansættes i forskellige private virksomheder – overvejende produktionsvirksomheder.

En af styrkerne ved uddannelsen på HIH er, at uddannelsen foregår i et bygningsfællesskab, hvor også erhvervsråd, HIH-development (firma med risikovillig kapital) samt en række mindre, innovative liberale erhverv har til huse. Skolen forventer endvidere, at en filial af erhvervsservice for Region Midtjylland får kontor i bygningskomplekset.

En af afdelingerne i huset under BDE er Business Factory. Dette er et iværksætterhus, som rummer og supporterer de studerendes egne virksomheder. Skolen kan opvise en række eksempler på virksomheder, der er blevet udviklet og etableret i studieårene, og som efterfølgende har klaret sig på almindelige markedsvilkår. Nogen af disse virksomheder er blevet i bygningsfællesskabet med HIH, andre er flyttet ud til egne lokaler i Herning og i andre dele af landet.

Iværksætteri og innovation er for HIH ikke er en solo-præstation. Skolen har fokus på teamsamarbejdet og styrkerne ved tværfaglig udvikling af ideer og virksomheder.

HIH afholder iværksætteruger, hvor succesfulde ideer præmieres og hvor eksterne iværksættere afholder seminarer.

HIH er endvidere begyndt på at arrangere iværksætteruger for regionens gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner. Dette gøres bl.a. for at introducere skolens uddannelser for potentielle studerende. Uddannelsen på disse iværksætteruger gennemføres af de studerende på HIH-skolen.

Fra sommeren 2007 etableres 2 kandidatoverbygningsuddannelser til bl.a. BDE-uddannelsen. Der bliver tale om henholdsvis en teknisk og en merkantil uddannelse indenfor innovation og iværksætteri.

De indhøstede ideer fra studiebesøget vil i den kommende tid – specielt på akademiet – blive inddraget i de videre overvejelser om hvorledes Selandia kan styrke innovation og iværksætteri på akademiuddannelserne.

Hårdt arbejde og nye ideer

Uddannelse er et af de vigtigste værktøjer, der skal bruges når Danmark skal håndtere Globaliseringen. Der er derfor politisk enighed om, at alle danskere skal have mere uddannelse og danskerne skal kunne omstille sig hurtigere. Forandringer på uddannelsesområdet i de kommende år bliver derfor massive, både for de unge, dem der skal have en videregående uddannelse og de voksne der skal efteruddannes og omskoles.

To af de politisk fastsatte mål er, at i 2015 skal 95 % af alle unge have en ungdomsuddannelse og 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. I 2003 var det ca. 80 % af en ungdomsårgang der fik en ungdomsuddannelse og ca. 45 % af en årgang gennemførte en videregående uddannelse.

I år 2000 blev der født 67.000 børn, og det betyder, at når andelen af unge der i 2015 får en ungdomsuddannelse skal hæves fra de nuværende 80 % til 95 %, så skal der ca. 10.000 flere unge afslutte en ungdomsuddannelse med succes. Når den andel der gennemfører en videregående uddannelse skal hæves fra 45 % til 50 % så skal ca. 3.350 flere gennem de videregående uddannelser.

Herudover kommer de udfordringer, som findes indenfor den voksne del af befolkningen. I internationale analyser skønnes det, at op imod én million voksne ikke har tilstrækkelige læse-, stave- og regnefærdigheder. Endvidere har mange voksne ikke en kompetencegivende uddannelse, som de kan anvende. Enten har de aldrig fået en ungdomsuddannelser ellers er de – p.g.a. sygdom og andre begivenheder – ikke i stand til at bruge den ungdomsuddannelse, som de engang fik.

Selvom den politiske strategi er enkel, så vil det praktiske arbejde med strategien være brolagt med hårdt arbejde og stort behov for nye ideer. De nye ideer skal fremskaffes indenfor næsten hele uddannelsessystemet; Ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser samt efter- og videreuddannelse for voksne. Det hårde arbejde skal i sidste ende udføres af skolerne, det vil sige; Erhvervsskolerne, VUC-centrene, Sosu-skolerne, Gymnasier og HF-skoler, CVU´er, de kommende højskoler og Universiteterne.

Alle skoler kan se frem til nye reformer, og ingen skoler vil kunne læne sig tilbage og lade rutinen styre arbejdet med fremtiden.

Ledelsesbloggen i gang igen og Betel Haarder blogger også!

Ledelsesbloggen har nu haft mere end et års pause. I denne periode har denne blog været omtalt i "Lederne" (oktober 2005, side 28-29) som er medlemsblad for Ledernes Hovedorganisation og i tidsskriftet "Iværksætteren" (september 2006, side 36-37) .

Omtalen af min ledelsesblog har gjort det klart, at der er et behov for en anderledes ledelseskommunikation. For at imødekomme denne efterspørgsel genoplives ledelsesbloggen. Min Ledelsesblog vil løbende blive brugt til at kommentere uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet. Alle læsere opfordres til at efterlade bemærkninger til de fremsatte synspunkter.

Det skal endvidere bemærkes, at også undervisningsminister Bertel Haarder har startet en blog. Link til den undervisningsministerens blog findes til højre på denne side.

Brainware

Det er blevet sagt, at "hvis vi fortsætter med at implementere det antal IT-systemer som vi gør i øjeblikket, så vil vi på globalt plan i år 2010 have brug for 250 millioner systemadministratorer".

Udsagnet er et eksempel på en umulig liniær fremskrivning af behov, som ikke siger noget om et absolut fremtidigt behov, men som dog understreger, at IT er andet end software og hardware. IT er også brainware. Denne hjernekapacitet kan og skal - som i ovenstående citat - findes i støtteorganisationerne, men den skal også findes hos brugerne.

Det er brugerne af IT-baserede systemer der er de absolut vigtigste, hvis en øget anvendelse af IT skal føre til mere effektivitet og højere velstand. Efsempelvis skal administratorer kunne anvende browserbaserede systemer til administration, ledelser skal kunne anvende elektronisk ledelsesinformation, undervisere skal kunne håndtere e-læringsredskaber og slutbrugerne i undervisningsinstitutioner - eleverne, de studerende og kursisterne - skal kunne få øget læring gennem anvendelse af E-læringsplatforme og elektroniske læringsobjekter.

På denne måde er implementeringen af IT ikke primært en teknisk udfordring. Succesfuld implementeringen af IT-systemer er en menneskelig udfordring. Denne udfordring vedrører holdninger, vaner og evner. Der ligger et stort arbejde forude for et øeget udbytte af IT!