Selandia-ceu

Selandia-ceu har ca. 470 ansatte, har mere end 50 uddannelser og der er ca. 16.000 mennesker som årligt får uddannelse, kurser eller studium på skolen. Selandia er på mange måder en stor organisation, hvor meninger, vaner, politiske ambitioner og økonomiske realiteter møder elever, studerende og kursister. Det er mit håb, at denne blog kan være med til at aflive myter, skabe nye ideer og bidrage til at gøre Selandia til en mere interessant uddannelsesinstitution.

tirsdag, marts 20, 2007

Fredag den 23. marts: Thomas Ziehe nr. 2

Den tyske professor Thomas Ziehe holdt den 20. marts 2007 i Odense en forelæsning med titlen ”Farvel til halvfjerdserne! – De unge og deres forventninger til dagens skole”.

I forelæsningen fokuserede Thomas Ziehe på de konsekvenser som ændringerne i ungdomskulturen bør have for undervisningen.

Unge er nu i stand til at skabe deres egen verden – unge kan konstruere deres egen verden. Man opbygger en korridor af relevans. Det er i dag langt mere accepteret at unge lever i deres egen verden. De selvskabte verdner er det mest relevante for mange unge. Hvad der er udenfor de selvkonstruerede verdener virker for mange unge som mærkeligt. Alt hvad der kommer imod de unge bliver filtreret gennem de unges egen verden.

Unges anvendelse af selvskabte verdener har umiddelbart tre konsekvenser:

  • Vdr. Viden: Når man er funderet i sin egen verden er institutioner svære at håndtere for unge. Den udbredte brug af audiovisuelle medier giver problemer med at håndtere tekster og sprog. Mange unge er verbalt reserverede.
  • Vdr. Opførsel: Det bliver vanskeligere at binde sig til regler. De unge er præget af venlig upålidelighed.
  • Vdr. Motivation: motivationskonflikter bliver det normale. Tidligere kunne man motiveres af en udefrakommende nødvendighed, som var entydig. Når den motivation som driver unge i dag kommer indefra, så er der ofte modsætninger i, hvad man har lyst til.

I dag er det vigtigt, at skolen kan give anledning til at unge forlader deres egen verden. Der skal skabes anledning til at stifte bekendtskab med andre verdener.

Det bør anbefales, at underviseren påtager sin én – eller flere – af følgende tre roller:

  • 1) Underviseren skal have evner som en turguide. Underviseren skal være venlig, vidende og pakke det væsentlige pænt ind. Man skal ikke fokusere så meget på elevernes manglende forhåndskundskaber indenfor området.
  • 2) Underviseren skal have evner som formgiver. Underviseren skal producere en struktur, en atmosfære, en aura, der adskiller sig fra dagliglivet. Dette giver aflastning til de unge. Skab ”kunstige” situationer! Skolen skal kunne skabe situationer med struktur, der adskiller sig fra det daglige liv. Når man som ung er understruktureret, så er man ikke tryg ved situationer der også er understruktureret.
  • 3) Underviseren skal have evner som træner. Der skal gives opmuntring til at gøre det de ikke er motiveret for. Man skal ikke moralisere for meget. Underviseren skal skabe en affektiv bro til det fremtidige udbytte, som eleverne skal have af at lære en bestemt ting.

Skoler skal være strukturer og tilbyde strukturer. Undervisere skal ikke være bage for at give disse strukturer.


Deltagere i forelæsningen 20. marts i Odense

Tirsdag den 20. marts: Thomas Ziehe nr. 1

Den tyske professor Thomas Ziehe holdt den 20. marts 2007 i Odense en forelæsning med titlen ”Farvel til halvfjerdserne! – De unge og deres forventninger til dagens skole”.

En af de væsentligste pointer i forelæsningen var, at ungdomskulturen har ændret unge med hensyn til deres Viden, Opførsel og Motivation.

  • Ændringen i de unges viden følger af, at der tidligere var der et hierarki af viden. Noget var finere end andet. I dag er det anderledes. Populærkultur har fået en langt større værdi og finkultur er nu kun én kultur blandt andre kulturer. Interessen for finkultur er dermed blevet mindre. Populærkulturen er problematisk fordi det er et sammenhængende miljø, som omgiver de unge næsten hele døgnet. Unge bærer denne kultur med sig rund i mobiltelefoner, Ipod m.m. Populærkulturen er i høj grad audiovisuel. Kendskabet til det audiovisuelle er etableret før unge stifter bekendtskab med tekster, sprog m. m.. Man bør notere sig, at unge i dag ikke ved mindre end før i tiden, men de ved noget andet.


  • Ændringen af unges opførsel ses ved, at der er ændringer i det som opfattes som naturlig opførsel. Tidligere var der mange formelle normer for, hvornår man opførte sig på en bestemt måde. I dag er der pluralisme i aktiviteter. Der er ikke samme strukturer for, hvornår man gør hvad. Unge bliver dermed mere vandt til at kunne skifte opmærksomhed og hastighed. Prisen er, at unge ikke længere synes det er interessant, hvis der kun er én kilde til opmærksomhed - eksempelvis lyd uden billede, eller billeder uden lyd. For den unge opstår kedsomheden dermed hurtigt.


  • Ændring af unges motivation kan betegnes som Subjektivisering. En moderne ung har større sandsynlighed for at tage yderligere impulser til sit indre ”jeg”. Omvendt giver den enkelte i større grad udtryk for det indre følelsesliv til omverdenen. Motivationen er ikke selvindlysende. Unge er vænnet til at tale om sig selv og de er vænnet til - konstant - at føle efter, hvordan den indre motivation har det. De indre konflikter er ikke noget som holdes i ens indre. De indre konflikter er noget man deler med andre. Prisen er, at det er svært at lukke af for det indre følelsesliv.

Ændringen i ungdomskulturen er pågående. Rammen for forandring er individualisering. Dette betyder ikke at unge er ensomme eller at unge er unikke. Individualisering er ændring i individernes forhold til samfundet. Individualisering produceres af samfundet.

Der sker ændringer fra et ”norm-reguleret liv” til et ”præference-styret liv”. Præference betyder, at man konstant er opmærksom på ens egne ønsker og konstant har fokus på, hvad man ikke får og hvorfor man ikke får det. Dette medfører konstant utilfredshed med det nuværende og giver ofte de unge uro. Der er flere impulser hos de unge til at sige nej til noget, end der er impulser for at sige ja til noget.

En typisk indstilling kunne være ”Sir I perfer not to”. Dette er en defensiv adfærd og den er karakteristisk for ungdomskulturen netop nu. Unge ved mere om, hvad de ikke vil end hvad de vil.

Unges mentalitet undlades ofte i pædagogikken – dette er en fejl. Ungdomskulturen skal inddrages i skoleplanlægningen.

Som skole er det overordentlig vanskeligt at gå i dialog med de unge om disse ændringer. Årsagen er, at de unge ikke ser dem som ændringer. De unge anser det nye som selvindlysende.

Thomas Ziehe