Selandia-ceu

Selandia-ceu har ca. 470 ansatte, har mere end 50 uddannelser og der er ca. 16.000 mennesker som årligt får uddannelse, kurser eller studium på skolen. Selandia er på mange måder en stor organisation, hvor meninger, vaner, politiske ambitioner og økonomiske realiteter møder elever, studerende og kursister. Det er mit håb, at denne blog kan være med til at aflive myter, skabe nye ideer og bidrage til at gøre Selandia til en mere interessant uddannelsesinstitution.

tirsdag, august 12, 2008

Tirsdag den 12. august: Fact-finding mission 3

Det er naturligvis en banal konstatering, at der er langt fra Danmark til Nepal. Der er langt i fysisk afstand, men en rejse til Nepal bringer en fra Danmark, til England, til Bahrain og først derefter til Nepal. Tre forskellige fly og – hvis alt går efter planen – ca. 18 timers transport.

Den fysiske afstand mellem Nepal og Danmark er hverken et argument for eller imod udbygningen af de internationale studier på Selandia. Den fysiske afstand understreger dog, at et internationalt studium er et kulturmøde. For de nepalesiske studerende betyder dette kulturmøde konkret, at de skal anvende deres erfaringer fra en tilværelse i et forholdsvist fattigt samfund, med en Buddhistisk eller hinduistisk baggrund, til at få succes i et struktureret uddannelsessystem, som henter sin primære referenceramme i den vestlige kulturverden.

For Nepaleserne kan vi på Selandia – med de meget lave beståelsesprocenter - konstatere at dette kulturmøde er problematisk. Nepaleserne lader sig i for stort omfang friste af arbejdsmarkedets muligheder for at tjene penge. I sidste ende er det Selandias ansvar at udforme dette kulturmøde så det bliver en succes for begge parter. Hvis denne succes ikke kan realiseres, så skal kulturmødet i fremtiden ikke finde sted ved at studerende tager fra Nepal til Danmark for at studere.

Visum til Nepal

søndag, august 03, 2008

Onsdag den 6. august: Fact-finding mission 2


Der er væsentlige forskelle mellem Nepal og Danmark. Baseret på CIA´s Factbook illusteres et par af forskellene i nedenstående tabel:



På de Nepalesiske undervisningsministariums hjemmeside findes en rapport som bringer nedenstående oversigt over antallet af Nepalesere, som - frem til 2004 - studerende i udlandet. Jvf noterne for tabellen må det totale antal nepalesere som studerer i udlandet ventes at være højere.









Mandag den 4. august: Fact-finding mission 1

Fra den 10. august drager jeg sammen med Selandias informationschef til Kathmandu i Nepal for at finde ud af, hvorfor der er så få af de nepalesiske studerende, som består deres eksaminer. Grundlæggende spørgsmål er:


  • Hvilken forventning har Nepalesere til arbejdet med en videregående uddannelse?

  • Hvilke forventninger har de til deres studieøkonomi under studiet?

  • Hvad er det for faglige forudsætninger nepaleserne møder op med når de ønsker et studium i Danmark?

  • Hvordan ser det nepalesiske uddannelsessystem på udvandringen af unge uddannelsessøgende?

  • Hvordan agerer nepalesiske agenter i forhold til de unge som rejser ud?

  • Er der erfaringer med studerende som er kommet tilbage til Nepal og dermed har tilført landet nye intellektuelle ressourcer?

For at få svar på disse – og andre - spørgsmål er der i Nepal aftalt møder med; den danske ambassade, det nepalesiske undervisningsministerium, det nepalesiske udenrigsministerium, flere agenter, et par ungdomsuddannelsesinstitutioner samt et universitet.