Tirsdag den 10. februar: Voksenvejledning

For mange voksne er uddannelsessektoren en jungle. Junglen består af forskellige uddannelser, støttemuligheder og mange skoler & uddannelsesinstitutioner. Overblikket går derfor let tabt for den der ikke dagligt er i berøring med uddannelsessektoren. Selandia har derfor – i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner – sat gang i et voksenvejledningstilbud, hvor enkeltpersoner, virksomheder og organisationer kan henvende sig om diverse spørgsmål i forbindelse med uddannelse. Dette vejledningstilbud retter sig primært mod korttidsuddannede i beskæftigelse.

Voksenvejledningsnetværket drives på Selandia i samarbejde med EUC-Ringsted, VUC-Vestsjælland Syd og Social- og Sundhedsskolen. Netværket er et supplement til det opsøgende arbejde, som foregår gennem uddannelseskonsulenterne. Arbejdet åbner muligheder for at etablere nye uddannelsestiltag, hvor jobcentre, faglige organisationer, virksomheder og enkeltpersoner får ny viden – og lyst til – udannelse.

Mange voksne deltager allerede nu i voksenundervisning. Alligevel er der mange voksne, som aldrig får uddannet sig ud over den uddannelse, som de modtog da de var børn og unge.
Der er mindst tre årsager til at voksne ikke deltager i voksenuddannelse. For det første er der en gruppe af voksne, som mangler viden om deres muligheder for uddannelse. For det andet er der en gruppe af voksen, som er lykkelige for, at de ikke skal deltage i uddannelse. Denne gruppe af voksne har mistet lysten til at uddanne sig gennem deres tid i folkeskolen. Endelig er der en gruppe af voksne, som måske har lyst og viden om tilbuddene til voksne, men som bare har for travlt med at arbejde. Det er disse tre grupper af voksne, som voksennetværket søger at motivere til at bruge de tilbud til uddannelse, der findes på Selandia og på partnerskolerne.

Man kan sagtens have et godt arbejdsliv uden at uddanne sig efter endt grund og/eller ungdomsuddannelse. Der er dog, både for den enkelte og for samfundet, problematisk, når uddannelsesgraden er for lav. For den enkelte er problemet med manglende uddannelse, at når lavkonjunkturen melder sig – eller når virksomheder skal omstille sig – så er det først og fremmest de korttidsuddannede uden efteruddannelse, som rammes af arbejdsløshed. For virksomhederne vil det være sværere at foretage nødvendige omstillinger i produktionen, hvis ikke man kan rekruttere uddannet arbejdskraft.

Uddannelsesvejledning af voksne skal markedsføres. Tilbuddet skal ud til den maget store gruppe af chefer, faglige ledere og konsulenter i offentlige og private virksomheder, der beskæftiger sig med uddannelse. Behovet for Informationsarbejde er omfattende og voksenvejledningscentrene giver netop mulighed for at komme ud for at tale om uddannelse.
Netværket arbejder målrettet på at uddanne uddannelsesambassadører, skabe virksomhedsnetværk og på at alle uddannelsesinstitutioner har informationer om alle de uddannelsestilbud, som findes på de forskellige skoler og uddannelsesinstitutioner.

Interesserede i voksenvejledning indenfor Slagelse, Sorø og Ringsted Kommuner skal gerne opleve, at de i voksenvejledningscenteret har én indgang til råd og vejledning om voksnes muligheder for uddannelse. Ingen enkeltpersoner kan overskue alle uddannelsestilbud ti voksne, men i vejledningscenteret kan man henvise til den rette ressourceperson.

Uddannelse skal være en mulighed for alle voksne. Det er aldrig for sent at dygtiggøre sig. Blandt de mest kendte tilbud til voksnes uddannelse er AMU-kurserne og FVU (Forberedende Voksen-Undervisning). Med FVU kan voksne dygtiggøre sig indenfor regning og dansk. Der er dog for voksne ligeledes muligheder for at deltage i GVU, gå i voksenlære eller at tage et alment fag i aftenundervisning. Hvert af de nævnte uddannelsestilbud har egne finansieringsregler. Herudover er der stor forskel på, hvordan undervisningen tilrettelægges indenfor de enkelte tilbud.

Voksenvejledningsnetværket blev – i sin nuværende form – startet i begyndelsen af 2007 og det vil i 2010 blive afløst af VEU-centre, som stadig et i støbeskeen. Voksenvejledningsnetværket drives på Selandia i samarbejde med KLAR-projektet, hvor fokus i højere grad rettes mod virksomheder og med skolernes interne muligheder for at tilbyde information og rådgivning til virksomheder.

Tirsdag den 27. januar 2009: Nyt gymnasialt pædagogikum

Undervisningsministeriet fremlagde d.d. på Nyborg Strand tanker vedrørende den nye pædagogikumsordning på de gymnasiale uddannelser.
Grundlæggende er der tale om et nyt fællesgymnasialt pædagogikum, hvor der sker ansættelse umiddelbart når man starter i pædagogikum (hvilket er nyt for stx). Herudover er det et studium der skal afvikles i det første år af ansættelsen.
For erhvervsskolerne betyder dette, at der ikke længere er samme pædagogiske kvalifikationskrav for de undervisere der findes på henholdsvis Erhvervsgymnasiet og EUD.
For Erhvervsgymnasierne indbærer den nye ordning at der skal bestås et fagdidaktisk kursus i de fag, som vedkommende har faglige kompetencer inden for.

Onsdag den 1. oktober: Studiepraktikdag

Åbne døre på uddannelsessteder skal øge søgning til videregående uddannelser. Region Sjælland støtter et unikt samarbejde mellem alle regionens videregående uddannelser og ungdomsuddannelsesinstitutioner med 850.000 kroner.

Torsdag den 9. oktober slår de videregående uddannelsesinstitutioner dørene op for regionens unge afgangselever fra både gymnasier, merkantile og tekniske skoler, social- og sundhedsskoler samt andre interesserede. Dagen kaldes ”Studiepraktikdag” og er gratis for alle ungdomsuddannelsernes afgangselever i Region Sjælland. Formålet er, at afgangseleverne skal være i ”studiepraktik” en hel dag for at afprøve, om det pågældende studie og undervisningsformen er noget for dem.

De ”åbne døre” på uddannelsesstederne, skal bidrage til at øge søgningen til de videregående uddannelser i regionen - og dermed sætte fokus på at løfte regionens samlede uddannelsesniveau.

Studiepraktikdagen skal ses i sammenhæng med regionale og nationale målsætninger om, at minimum 50 procent af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse i 2015. I Region Sjælland er der færre unge målt i forhold til hele landet, der påbegynder en videregående uddannelse.

- Vores ”åbne døre” er et godt eksempel på, at ”hele regionen rykker på én gang” og dermed tager fælles ansvar for at få flere unge til at fortsætte i et videregående uddannelsesforløb, siger Lars Thore Jensen, områdedirektør for Selandia - CEU.

Han forventer, at minimum 1.500 unge vil deltage i studiepraktikdagen den 9. oktober. Det er første gang, at alle videregående uddannelsesinstitutioner indgår i et sådant samarbejde i Region Sjælland. Gratis transport

Region Sjælland støtter studiepraktikdagen både i 2008 og 2009. Støtten betyder, at regionens unge får gratis transport til og fra studiestederne.

Analyse af unges uddannelsesmønster

Tilskuddet på 850.000 kroner over to år skal desuden anvendes til at analysere de unges uddannelsesmønstre. Analysen skal blandt andet afdække, om flere unge vælger en videregående uddannelse i 2009 end i 2008 – og dermed, om muligheden for at møde studiestederne ”in real life”, inden uddannelsesvalget sker, har haft positiv effekt.
Sådanne informationer har Region Sjælland og uddannelsesinstitutionerne ikke adgang til på nuværende tidspunkt.

Torsdag den 18. september: Drop-out seminar i Helsinki, Finland

Drop-out – eller frafald – er genstand for en del opmærksomhed i alle skolesystemer. I den forbindelse kan det være nyttigt at se på hvordan ”de frafaldende” ser ud. Umiddelbart er der fem typer, som byder sig til:

• Er det unge som mest kar lyst til at ligge i en hængekøje og sove hele dagen?
• Er det forkælede unger, som hele deres liv har fået lov til at vælge og vælge om?
• Er det prototypen på stofmisbrugere, der får massive sociale problemer når de forlader uddannelsen, som trods alt er et fast holdepunkt i deres tilværelse?
• Er det unge som kan tjene mere ved at arbejde?
• Eller er det unge som er død trætte af den pædagogiske virkelighed, som har givet dem massive nederlag i folkeskolen?

Besvarelsen af hvem de frafaldende er, er afgørende for hvordan skoler – og skolesystemer – tænker om frafaldet. Dermed bliver ”typegodkendelsen” også afgørende for, hvordan frafald håndteres.

I mit indlæg på seminaret i Helsinki, Finland, lagde jeg vægt på, at skolernes egne ”billeder” af det frafaldende er afgørende for de valgte strategier. Herudover gjorde jeg opmærksom på, at der er mange redskaber som kan hjælpe på frafaldet. Det vigtigste redskab ved frafaldsbekæmpelsen er dog, at der er fokus – strategisk, taktisk og opperationelt – på bekæmpelsen af frafald.

Konferencen viste i øvrigt, at det er de samme overvejelser - på tværs af landegrænserne – som uddannelsesmennesker gør sig om frafald og bekæmpelsen af samme.

Tirsdag den 12. august: Fact-finding mission 3

Det er naturligvis en banal konstatering, at der er langt fra Danmark til Nepal. Der er langt i fysisk afstand, men en rejse til Nepal bringer en fra Danmark, til England, til Bahrain og først derefter til Nepal. Tre forskellige fly og – hvis alt går efter planen – ca. 18 timers transport.

Den fysiske afstand mellem Nepal og Danmark er hverken et argument for eller imod udbygningen af de internationale studier på Selandia. Den fysiske afstand understreger dog, at et internationalt studium er et kulturmøde. For de nepalesiske studerende betyder dette kulturmøde konkret, at de skal anvende deres erfaringer fra en tilværelse i et forholdsvist fattigt samfund, med en Buddhistisk eller hinduistisk baggrund, til at få succes i et struktureret uddannelsessystem, som henter sin primære referenceramme i den vestlige kulturverden.

For Nepaleserne kan vi på Selandia – med de meget lave beståelsesprocenter - konstatere at dette kulturmøde er problematisk. Nepaleserne lader sig i for stort omfang friste af arbejdsmarkedets muligheder for at tjene penge. I sidste ende er det Selandias ansvar at udforme dette kulturmøde så det bliver en succes for begge parter. Hvis denne succes ikke kan realiseres, så skal kulturmødet i fremtiden ikke finde sted ved at studerende tager fra Nepal til Danmark for at studere.

Visum til Nepal

Onsdag den 6. august: Fact-finding mission 2

Der er væsentlige forskelle mellem Nepal og Danmark. Baseret på CIA´s Factbook illusteres et par af forskellene i nedenstående tabel:

På de Nepalesiske undervisningsministariums hjemmeside findes en rapport som bringer nedenstående oversigt over antallet af Nepalesere, som - frem til 2004 - studerende i udlandet. Jvf noterne for tabellen må det totale antal nepalesere som studerer i udlandet ventes at være højere.

Mandag den 4. august: Fact-finding mission 1

Fra den 10. august drager jeg sammen med Selandias informationschef til Kathmandu i Nepal for at finde ud af, hvorfor der er så få af de nepalesiske studerende, som består deres eksaminer. Grundlæggende spørgsmål er:

• Hvilken forventning har Nepalesere til arbejdet med en videregående uddannelse?


• Hvilke forventninger har de til deres studieøkonomi under studiet?


• Hvad er det for faglige forudsætninger nepaleserne møder op med når de ønsker et studium i Danmark?


• Hvordan ser det nepalesiske uddannelsessystem på udvandringen af unge uddannelsessøgende?


• Hvordan agerer nepalesiske agenter i forhold til de unge som rejser ud?


• Er der erfaringer med studerende som er kommet tilbage til Nepal og dermed har tilført landet nye intellektuelle ressourcer?

For at få svar på disse – og andre - spørgsmål er der i Nepal aftalt møder med; den danske ambassade, det nepalesiske undervisningsministerium, det nepalesiske udenrigsministerium, flere agenter, et par ungdomsuddannelsesinstitutioner samt et universitet.

Mandag den 21. juli: Færre studerende på videregående uddannelser

De videregående uddannelser oplever p.t. en tilbagegang i antallet af nye studerende. Dette ses både indenfor universiteterne (LVUérne), professionshøjskolerne (MVU´erne) og indenfor erhvervsakademierne (akademiuddannelserne). Der er enkelte undtagelser, men i det store billede er der tale om en markant tilbagegang (se talmaterialet på undervisningsministeriets hjemmeside).

Der kan identificeres to hovedårsager til denne tilbagegang. Herudover findes der en årsag, som specielt gælder for universiteterne. For det første er der p.t. en god beskæftigelsessituation. Flere unge mener derfor åbenbart, at det er mere attraktivt at arbejde end at få sig en uddannelse. For det andet kunne man forestille sig, at der er en øget tendens til at tage sig et eller flere ”fjumreår”, hvor man laver noget andet end at uddanne sig.

Begge begrundelser indeholder en fare for, at unge aldrig finder vejen tilbage til uddannelsessektoren. Dette kunne medføre, at uddannelsesniveauet - på længere sigt - reelt falder i Danmark. Hermed vil man komme længere fra regeringens målsætning om at 50% af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse.

Et faldende uddannelsesniveau vil gøre det sværere at få kvalificeret arbejdskraft. Dermed bliver det også sværere at opretholde en produktion i Danmark, som kræver mange kompetencer i medarbejderstaben.

Diskussionen omkring det faldende antal nye studerende har dog hos universiteterne fået en tredje begrundelse, som er et absolut fejlskud. Flere universitetsfolk har nemlig givet gymnasiereformen skylden for, at færre unge nu søger ind på universiteterne. Denne begrundelse er lige så forkert som den er vildledende.

Sandheden er, at universiteterne har indført nye adgangskrav, hvor der – populært sagt – kræves A og B-niveauer for at komme ind på drømmestudiet. I ”gamle dage” kunne man – lidt forsimplet sagt – komme ind på sit ønskestudium alene på et karaktergennemsnit. Nu skal man både have de rigtige A-niveau-fag og et tilstrækkeligt højt gennemsnit.

Nåleøjet for at komme ind på universitetet er med andre ord blevet mindre. Det var ganske forudsigeligt, at der ville komme til at mangle studerende på universiteterne. Nu skal gymnasieelever supplere deres uddannelse gennem gymnasiale suppleringskurser. Dette tager tid!

Det er sikkert ganske fornuftigt at universiteterne kræver specifikke forudsætninger – dvs. A-niveau-fag på udvalgte områder – for at blive optaget på et studium. Universiteterne skal dog ikke kaste skylden for de færre studerende videre til ungdomsuddannelserne. Universiteterne skal vedkende sig, at krav om højere kvalitet hos de studerende også koster i den volumen, som man kan optage.