Selandia-ceu

Tirsdag den 10. februar: Voksenvejledning

2009-02-10T15:15:00.002+01:00

For mange voksne er uddannelsessektoren en jungle. Junglen består af forskellige uddannelser, støttemuligheder og mange skoler & uddannelsesinstitutioner. Overblikket går derfor let tabt for den der ikke dagligt er i berøring med uddannelsessektoren. Selandia har derfor – i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner – sat gang i et voksenvejledningstilbud, hvor enkeltpersoner, virksomheder og organisationer kan henvende sig om diverse spørgsmål i forbindelse med uddannelse. Dette vejledningstilbud retter sig primært mod korttidsuddannede i beskæftigelse.

Voksenvejledningsnetværket drives på Selandia i samarbejde med EUC-Ringsted, VUC-Vestsjælland Syd og Social- og Sundhedsskolen. Netværket er et supplement til det opsøgende arbejde, som foregår gennem uddannelseskonsulenterne. Arbejdet åbner muligheder for at etablere nye uddannelsestiltag, hvor jobcentre, faglige organisationer, virksomheder og enkeltpersoner får ny viden – og lyst til – udannelse.

Mange voksne deltager allerede nu i voksenundervisning. Alligevel er der mange voksne, som aldrig får uddannet sig ud over den uddannelse, som de modtog da de var børn og unge.
Der er mindst tre årsager til at voksne ikke deltager i voksenuddannelse. For det første er der en gruppe af voksne, som mangler viden om deres muligheder for uddannelse. For det andet er der en gruppe af voksen, som er lykkelige for, at de ikke skal deltage i uddannelse. Denne gruppe af voksne har mistet lysten til at uddanne sig gennem deres tid i folkeskolen. Endelig er der en gruppe af voksne, som måske har lyst og viden om tilbuddene til voksne, men som bare har for travlt med at arbejde. Det er disse tre grupper af voksne, som voksennetværket søger at motivere til at bruge de tilbud til uddannelse, der findes på Selandia og på partnerskolerne.

Man kan sagtens have et godt arbejdsliv uden at uddanne sig efter endt grund og/eller ungdomsuddannelse. Der er dog, både for den enkelte og for samfundet, problematisk, når uddannelsesgraden er for lav. For den enkelte er problemet med manglende uddannelse, at når lavkonjunkturen melder sig – eller når virksomheder skal omstille sig – så er det først og fremmest de korttidsuddannede uden efteruddannelse, som rammes af arbejdsløshed. For virksomhederne vil det være sværere at foretage nødvendige omstillinger i produktionen, hvis ikke man kan rekruttere uddannet arbejdskraft.

Uddannelsesvejledning af voksne skal markedsføres. Tilbuddet skal ud til den maget store gruppe af chefer, faglige ledere og konsulenter i offentlige og private virksomheder, der beskæftiger sig med uddannelse. Behovet for Informationsarbejde er omfattende og voksenvejledningscentrene giver netop mulighed for at komme ud for at tale om uddannelse.
Netværket arbejder målrettet på at uddanne uddannelsesambassadører, skabe virksomhedsnetværk og på at alle uddannelsesinstitutioner har informationer om alle de uddannelsestilbud, som findes på de forskellige skoler og uddannelsesinstitutioner.

Interesserede i voksenvejledning indenfor Slagelse, Sorø og Ringsted Kommuner skal gerne opleve, at de i voksenvejledningscenteret har én indgang til råd og vejledning om voksnes muligheder for uddannelse. Ingen enkeltpersoner kan overskue alle uddannelsestilbud ti voksne, men i vejledningscenteret kan man henvise til den rette ressourceperson.

Uddannelse skal være en mulighed for alle voksne. Det er aldrig for sent at dygtiggøre sig. Blandt de mest kendte tilbud til voksnes uddannelse er AMU-kurserne og FVU (Forberedende Voksen-Undervisning). Med FVU kan voksne dygtiggøre sig indenfor regning og dansk. Der er dog for voksne ligeledes muligheder for at deltage i GVU, gå i voksenlære eller at tage et alment fag i aftenundervisning. Hvert af de nævnte uddannelsestilbud har egne finansieringsregler. Herudover er der stor forskel på, hvordan undervisningen tilrettelægges indenfor de enkelte tilbud.

Voksenvejledningsnetværket blev – i sin nuværende form – startet i begyndelsen af 2007 og det vil i 2010 blive afløst af VEU-centre, som stadig et i støbeskeen. Voksenvejledningsnetværket drives på Selandia i samarbejde med KLAR-projektet, hvor fokus i højere grad rettes mod virksomheder og med skolernes interne muligheder for at tilbyde information og rådgivning til virksomheder.

Tirsdag den 27. januar 2009: Nyt gymnasialt pædagogikum

2009-01-27T11:09:00.002+01:00

Undervisningsministeriet fremlagde d.d. på Nyborg Strand tanker vedrørende den nye pædagogikumsordning på de gymnasiale uddannelser.
Grundlæggende er der tale om et nyt fællesgymnasialt pædagogikum, hvor der sker ansættelse umiddelbart når man starter i pædagogikum (hvilket er nyt for stx). Herudover er det et studium der skal afvikles i det første år af ansættelsen.
For erhvervsskolerne betyder dette, at der ikke længere er samme pædagogiske kvalifikationskrav for de undervisere der findes på henholdsvis Erhvervsgymnasiet og EUD.
For Erhvervsgymnasierne indbærer den nye ordning at der skal bestås et fagdidaktisk kursus i de fag, som vedkommende har faglige kompetencer inden for.

Onsdag den 1. oktober: Studiepraktikdag

2008-10-01T12:02:00.002+02:00

Åbne døre på uddannelsessteder skal øge søgning til videregående uddannelser. Region Sjælland støtter et unikt samarbejde mellem alle regionens videregående uddannelser og ungdomsuddannelsesinstitutioner med 850.000 kroner.

Torsdag den 9. oktober slår de videregående uddannelsesinstitutioner dørene op for regionens unge afgangselever fra både gymnasier, merkantile og tekniske skoler, social- og sundhedsskoler samt andre interesserede. Dagen kaldes ”Studiepraktikdag” og er gratis for alle ungdomsuddannelsernes afgangselever i Region Sjælland. Formålet er, at afgangseleverne skal være i ”studiepraktik” en hel dag for at afprøve, om det pågældende studie og undervisningsformen er noget for dem.

De ”åbne døre” på uddannelsesstederne, skal bidrage til at øge søgningen til de videregående uddannelser i regionen - og dermed sætte fokus på at løfte regionens samlede uddannelsesniveau.

Studiepraktikdagen skal ses i sammenhæng med regionale og nationale målsætninger om, at minimum 50 procent af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse i 2015. I Region Sjælland er der færre unge målt i forhold til hele landet, der påbegynder en videregående uddannelse.

- Vores ”åbne døre” er et godt eksempel på, at ”hele regionen rykker på én gang” og dermed tager fælles ansvar for at få flere unge til at fortsætte i et videregående uddannelsesforløb, siger Lars Thore Jensen, områdedirektør for Selandia - CEU.

Han forventer, at minimum 1.500 unge vil deltage i studiepraktikdagen den 9. oktober. Det er første gang, at alle videregående uddannelsesinstitutioner indgår i et sådant samarbejde i Region Sjælland. Gratis transport

Region Sjælland støtter studiepraktikdagen både i 2008 og 2009. Støtten betyder, at regionens unge får gratis transport til og fra studiestederne.

Analyse af unges uddannelsesmønster

Tilskuddet på 850.000 kroner over to år skal desuden anvendes til at analysere de unges uddannelsesmønstre. Analysen skal blandt andet afdække, om flere unge vælger en videregående uddannelse i 2009 end i 2008 – og dermed, om muligheden for at møde studiestederne ”in real life”, inden uddannelsesvalget sker, har haft positiv effekt.
Sådanne informationer har Region Sjælland og uddannelsesinstitutionerne ikke adgang til på nuværende tidspunkt.

Torsdag den 18. september: Drop-out seminar i Helsinki, Finland

2008-09-18T12:43:00.002+02:00

Drop-out – eller frafald – er genstand for en del opmærksomhed i alle skolesystemer. I den forbindelse kan det være nyttigt at se på hvordan ”de frafaldende” ser ud. Umiddelbart er der fem typer, som byder sig til:

Er det unge som mest kar lyst til at ligge i en hængekøje og sove hele dagen?
Er det forkælede unger, som hele deres liv har fået lov til at vælge og vælge om?
Er det prototypen på stofmisbrugere, der får massive sociale problemer når de forlader uddannelsen, som trods alt er et fast holdepunkt i deres tilværelse?
Er det unge som kan tjene mere ved at arbejde?
Eller er det unge som er død trætte af den pædagogiske virkelighed, som har givet dem massive nederlag i folkeskolen?

Besvarelsen af hvem de frafaldende er, er afgørende for hvordan skoler – og skolesystemer – tænker om frafaldet. Dermed bliver ”typegodkendelsen” også afgørende for, hvordan frafald håndteres.

I mit indlæg på seminaret i Helsinki, Finland, lagde jeg vægt på, at skolernes egne ”billeder” af det frafaldende er afgørende for de valgte strategier. Herudover gjorde jeg opmærksom på, at der er mange redskaber som kan hjælpe på frafaldet. Det vigtigste redskab ved frafaldsbekæmpelsen er dog, at der er fokus – strategisk, taktisk og opperationelt – på bekæmpelsen af frafald.

Konferencen viste i øvrigt, at det er de samme overvejelser - på tværs af landegrænserne – som uddannelsesmennesker gør sig om frafald og bekæmpelsen af samme.

Tirsdag den 12. august: Fact-finding mission 3

2008-08-12T06:42:00.001+02:00

Det er naturligvis en banal konstatering, at der er langt fra Danmark til Nepal. Der er langt i fysisk afstand, men en rejse til Nepal bringer en fra Danmark, til England, til Bahrain og først derefter til Nepal. Tre forskellige fly og – hvis alt går efter planen – ca. 18 timers transport.

Den fysiske afstand mellem Nepal og Danmark er hverken et argument for eller imod udbygningen af de internationale studier på Selandia. Den fysiske afstand understreger dog, at et internationalt studium er et kulturmøde. For de nepalesiske studerende betyder dette kulturmøde konkret, at de skal anvende deres erfaringer fra en tilværelse i et forholdsvist fattigt samfund, med en Buddhistisk eller hinduistisk baggrund, til at få succes i et struktureret uddannelsessystem, som henter sin primære referenceramme i den vestlige kulturverden.

For Nepaleserne kan vi på Selandia – med de meget lave beståelsesprocenter - konstatere at dette kulturmøde er problematisk. Nepaleserne lader sig i for stort omfang friste af arbejdsmarkedets muligheder for at tjene penge. I sidste ende er det Selandias ansvar at udforme dette kulturmøde så det bliver en succes for begge parter. Hvis denne succes ikke kan realiseres, så skal kulturmødet i fremtiden ikke finde sted ved at studerende tager fra Nepal til Danmark for at studere.

Visum til Nepal

Onsdag den 6. august: Fact-finding mission 2

2008-08-03T15:17:00.008+02:00

Der er væsentlige forskelle mellem Nepal og Danmark. Baseret på CIA´s Factbook illusteres et par af forskellene i nedenstående tabel:

På de Nepalesiske undervisningsministariums hjemmeside findes en rapport som bringer nedenstående oversigt over antallet af Nepalesere, som - frem til 2004 - studerende i udlandet. Jvf noterne for tabellen må det totale antal nepalesere som studerer i udlandet ventes at være højere.

Mandag den 4. august: Fact-finding mission 1

2008-08-03T13:14:00.002+02:00

Fra den 10. august drager jeg sammen med Selandias informationschef til Kathmandu i Nepal for at finde ud af, hvorfor der er så få af de nepalesiske studerende, som består deres eksaminer. Grundlæggende spørgsmål er:

Hvilken forventning har Nepalesere til arbejdet med en videregående uddannelse?

Hvilke forventninger har de til deres studieøkonomi under studiet?

Hvad er det for faglige forudsætninger nepaleserne møder op med når de ønsker et studium i Danmark?

Hvordan ser det nepalesiske uddannelsessystem på udvandringen af unge uddannelsessøgende?

Hvordan agerer nepalesiske agenter i forhold til de unge som rejser ud?

Er der erfaringer med studerende som er kommet tilbage til Nepal og dermed har tilført landet nye intellektuelle ressourcer?

For at få svar på disse – og andre - spørgsmål er der i Nepal aftalt møder med; den danske ambassade, det nepalesiske undervisningsministerium, det nepalesiske udenrigsministerium, flere agenter, et par ungdomsuddannelsesinstitutioner samt et universitet.

Mandag den 21. juli: Færre studerende på videregående uddannelser

2008-07-21T15:58:00.003+02:00

De videregående uddannelser oplever p.t. en tilbagegang i antallet af nye studerende. Dette ses både indenfor universiteterne (LVUérne), professionshøjskolerne (MVU´erne) og indenfor erhvervsakademierne (akademiuddannelserne). Der er enkelte undtagelser, men i det store billede er der tale om en markant tilbagegang (se talmaterialet på undervisningsministeriets hjemmeside).

Der kan identificeres to hovedårsager til denne tilbagegang. Herudover findes der en årsag, som specielt gælder for universiteterne. For det første er der p.t. en god beskæftigelsessituation. Flere unge mener derfor åbenbart, at det er mere attraktivt at arbejde end at få sig en uddannelse. For det andet kunne man forestille sig, at der er en øget tendens til at tage sig et eller flere ”fjumreår”, hvor man laver noget andet end at uddanne sig.

Begge begrundelser indeholder en fare for, at unge aldrig finder vejen tilbage til uddannelsessektoren. Dette kunne medføre, at uddannelsesniveauet - på længere sigt - reelt falder i Danmark. Hermed vil man komme længere fra regeringens målsætning om at 50% af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse.

Et faldende uddannelsesniveau vil gøre det sværere at få kvalificeret arbejdskraft. Dermed bliver det også sværere at opretholde en produktion i Danmark, som kræver mange kompetencer i medarbejderstaben.

Diskussionen omkring det faldende antal nye studerende har dog hos universiteterne fået en tredje begrundelse, som er et absolut fejlskud. Flere universitetsfolk har nemlig givet gymnasiereformen skylden for, at færre unge nu søger ind på universiteterne. Denne begrundelse er lige så forkert som den er vildledende.

Sandheden er, at universiteterne har indført nye adgangskrav, hvor der – populært sagt – kræves A og B-niveauer for at komme ind på drømmestudiet. I ”gamle dage” kunne man – lidt forsimplet sagt – komme ind på sit ønskestudium alene på et karaktergennemsnit. Nu skal man både have de rigtige A-niveau-fag og et tilstrækkeligt højt gennemsnit.

Nåleøjet for at komme ind på universitetet er med andre ord blevet mindre. Det var ganske forudsigeligt, at der ville komme til at mangle studerende på universiteterne. Nu skal gymnasieelever supplere deres uddannelse gennem gymnasiale suppleringskurser. Dette tager tid!

Det er sikkert ganske fornuftigt at universiteterne kræver specifikke forudsætninger – dvs. A-niveau-fag på udvalgte områder – for at blive optaget på et studium. Universiteterne skal dog ikke kaste skylden for de færre studerende videre til ungdomsuddannelserne. Universiteterne skal vedkende sig, at krav om højere kvalitet hos de studerende også koster i den volumen, som man kan optage.

Fredag den 27. juni: Tale til årets Studenter fra Selandias Erhvervsgymnasium

2008-07-03T08:06:00.001+02:00

Kære studenter!

Når alt andet glipper, så er det jo ok at prøve med sandheden. Vi kan jo derfor lige så godt sige det som det er; i de sidste par dage har rigtig mange af jer været inde på mit kontor, at sige til mig, at jeg her fra talerstolen skal fortælle om hvordan I har det! En områdedirektør som mig, vil selvfølgelig hellere end gerne bruge talerstolen til at tale jeres sag. Alle og enhver kan jo se det på jer, I lider jo med anstand. I kigger ned i gulvet, I er nervøse, I er usikre, I er indadvendte og hvis I kunne så gik i straks i gruppeterapi alle sammen.

Lad mig sige det med det samme, jeg har medlidenhed med jer! Jeg synes det er synd for jer! Jeg synes derfor selvfølgelig, at I fra nu af har brug for alt den omsorg og medfølelse, som I kan få – både her fra talerstolen, fra jeres forældre, små søskende, venner, fjerne tanter og onkler og selvfølgelig fra jeres – nu – tidligere undervisere på Selandia.

Det er jo meget forståeligt, at I har det sådan! Det er jo ikke selve eksamen, der har bragt jer derhen hvor I er nu. For eksamen har de fleste af jer klaret ganske fint – det skal vi høre om lidt senere. Årsagen er heller ikke, at I skal høre på, at der bliver talt til jer og om jer her fra talerstolen.

Igen og igen har jeg - i de sidste par dage - hørt historier om, at I i tre år har været pionerer og forsøgskaniner i forbindelse med gymnasiereformen. Herudover har verden stået stille i de år der er gået med at tage en hhx eller en htx på Selandia. Selvom der er ingen af jer der har bemærket det, så har jeg en tredje årsag til at man – måske skal have medlidenhed med jer, men det vender jeg tilbage til.

Lad starte med pionerånden og det med at være forsøgskaniner! For det er jo rigtigt, at I er første årgang på den nye gymnasiereform, med grundforløb, studieretning, portfolio, nye teams af undervisere, flerfaglige forløb og en lang række andre ændringer af dagligdagen. Jeg har hørt htx´ere fortælle om hvor svært det har været og jeg har læst om hvordan studieretningsprojektet på hhx var ved at give jer en hårdpragt, som min frisure.

Jeg er ked af at sige det til jer, men I kan desværre ikke bruge gymnasiereformen til at få medlidenhed. Ting har – i de sidste tre år - været nye for os på Selandias Erhvervsgymnasium – præcis som det har været det på resten af landets gymnasier.
Men gymnasiereformen har ikke givet jer en sværere uddannelse end dem der i tidligere år – under andre gymnasieordninger – har taget en ungdomsuddannelse. Når I mener det har været svært, surt og langsommeligt, så er det ikke gymnasiereformens skyld, men det skyldes at det tager tid og det kræver knofedt at komme gennem de uddannelser, som I netop er blevet færdige med. I dag runder I et skarpt hjørne i livet – ja det lyder lidt højtideligt – men faktisk er det sandt, og ingen af jer er kommet sovende til hjørnet. Sikkert har der hos hver eneste af jer været tider hvor I har spekuleret over om det har været sliddet værd, og svaret er ja, det har det. Nu får I papiret der beviser, at I kan noget og I ved noget.

Som jeg startede med at fortælle, så er der jo også en anden årsag til, at I mener I skal have medlidenhed. For som I siger, så er der slet ikke sket noget i verden i de tre år i har opholdt jer på Selandias erhvervsgymnasium. Og I kan jo bevise det! I havde første skoledag den 8. august 2005, og den dag kunne lokalavisen berette, at der var ”Graffittig på det røde tårn”, og at ”Underskriftsjægere Tue og Niklas netop havde fået cykelrytteren Ivan Bosso´s underskrift i weekenden” og mere for de sportsinteresserede var meldingen, at ” AGF havde spillet 1-1 mod FCK i Parken med 20.071 tilskuere” og det bliver ikke mere sindsoprivende af at kigge i aviserne omkring den 8. august 2005. Den 3. august kunne man – med farvebilleder - læse om, hvordan zoo aflivede en 20 år gammel giraf og bagefter dissekerede den til ære for børn og nysgerrige sjæle der fulgte med fra sidelinjen”, den 7. August blev der bragt en overskrift om, at ”én deletape af omfartsvejen omkring Slagelse ville være færdig inden 1. januar 2007”.

Hvis man ellers har tilstrækkelig med gamle giraffer, berømte cykelryttere - og hvis AGF spillede lidt bedre fodbold - ja så kunne man bringe præcis de samme overskrifter i aviserne nu hvor I er færdige med gymnasiet. Så kan man jo kun som Dolph sige ” Farvel og tak for i dag. Og så kan I bare ringe, hvis I har brug for at blive skubbet ud over en klippeskrænt”. Det er jo ikke særlig sindsoprivende og det kunne jo godt se ud som om I har ret til at være deprimerede.

Verden er dog forandret væsentligt i de år I har gået her, og i alle årene har vi forsøgt at give jer et udblik, som rækker ud over sognegrænsen. Dansk økonomi er blevet en af de stærkeste økonomier i verden, alle diskuterer danskhed og klimaforandringer, prisen på Ipods, laptops og mobiltelefoner er på tre år faldet markant. Omfanget af uautoriseret downloads af musik og film er samtidig steget mindst lige så markant.

Mit budskab til jer er, at der er igen grund til at søge medlidenhed og medfølelse fordi der er nære ting som ikke har forandret sig. Der er meget andet der har forandret sig og der er ingen grund til at tro, at verden ikke også forandrer sig i de kommende år. I er ganske godt rustet til at klare disse ændringer for I har - med en hhx eller en htx – en solid viden om noget merkantilt eller noget teknisk/naturvidenskabeligt. Begge disse områder vil være i fokus når ting ændrer sig.
Nu har jeg brugt min tale til at sige til jer, at I ikke kan få medlidenhed fordi I er de første studenter efter den nye gymnasiereform og I kan heller ikke få medlidenhed fordi den nære verden har stået stille. Men jeg indledte også med, at sige, at der er et område, hvor I virkelig fortjener medlidenhed. Årsagen er, at jeres forældre sandsynligvis blev færdig med deres uddannelser i 70érne eller i 80´erne, men I bliver studenter i ”Nullerne”. Det betyder jo at I skal sige til jeres børn engang ”at mor ikke havde nogen forsømmelser dengang hun i nullerne gik på hhx” eller at I skal sige at ”far i nullerne altid afleverede sine opgaver til tiden på htx”. Nullerne … det er da lidt komisk!

Kære Studenter, lad jer endelig ikke mærke med udtrykket forsøgskaniner, at verden – på nogen områder ikke har forandret sig – og for den sags skyld heller ikke med nullerne.

I er alt andet end Nuller. Vi vil alle sammen på Selandia komme til at savne jer når I forlader os. Undervisere, ledere – og selv kantinen – har sagt, at I har været en god årgang, og at ingen behøver at være bekymrede for jer og jeres fremtid!
I har alle sammen rigtig meget X-factor for talent, S-factor for studenterindhold, og o-faktor for optimisme. Selvom det er jer der har arbejdet jer gennem uddannelsen, så er vi på Selandia stolte af, at kunne sende jer ud i verden i dag. Den samme stolthed er jeg sikker på I finder hos jeres familie, som er her i dag for at fejre jer.

Tillykke med eksamen og god vind fremover!

Fredag den 30. maj: Region Sjælland KLARt foran resten af Danmark

2008-06-01T09:34:00.001+02:00

Der er to årsager til, at flere mennesker uddanner sig mere. Den ene årsag er, at alt for mange mennesker ikke fik den uddannelse de skulle have haft i deres ungdom. Den anden årsag er, at virksomheder har brug for arbejdskraft med nye kompetencer for at kunne klare omstilling og produktion af vare og tjenester.

Selvom de feste ufaglærte og korttidsuddannede i øjeblikket er i job, så er dette sikkert ikke tilfældet, hvis arbejdsløsheden igen - om 10, 20 eller 30 år - bider sig fast i det danske arbejdsmarked.

For virksomhederne er situationen den, at uddannet arbejdskraft er nødvendig for at håndtere de ordre, som hentes hjem på et stort og – i mange tilfælde – verdensomspændende marked.

Region Sjælland er desværre ikke førende når man ser på det generelle uddannelsesniveau. Der er i Region Sjælland forholdsvis mange ufaglærte og for få med længere varende uddannelser. På den baggrund er der i Region Sjælland blevet etableret noget, som resten af Danmark mangler.

I Region Sjælland er der etableret et sammenhængende system af 5 kompetencecentre, hvor virksomheder, enkeltpersoner og organisationer kan hente hjælp til at finde vej gennem uddannelsesjunglen. Projektet har fået fællesbetegnelsen KLAR, hvilket er en sammenskrivning af Kompetent Læring Af Regionen.

De nye kompetencecentre er et samarbejde mellem alle VUC´ere, Social- og Sundhedsskoler, Handelsskoler, tekniske skoler og kombinationsskoler i Region Sjælland. Et sådant altomfattende samarbejde findes igen andre steder i Danmark. I Region Sjælland er der derfor indenfor Voksen- og efteruddannelsesområdet blevet skabt noget særligt.

Eksempelvis samarbejder alle skoler på det sydlige Sjælland omkring et kompetencecenter, der dækker den nordlige del af det gamle Storstrøms Amt. Alle uddannelsesinstitutioner i Ringsted, Sorø og Slagelse Kommuner samarbejder omkring et andet kompetencecenter, der dækker den sydlige del af det gamle Vestsjællands Amt.

Når det har været muligt at etablere disse kompetencecentre, så skyldes det ikke mindst en fremsynet 4-årig bevilling i Vækstforum og i Regionsrådet. Denne bevilling støttes af ligeledes af midler fra EU´s socialfond.

Myndigheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner har i etableringsfasen bevist, at der kan samarbejdes i Region Sjælland. Denne samarbejdsånd skal i de kommende år bruges til at hæve regionens samlede uddannelsesniveau. Måske kan samarbejdsånden ligeledes anvendes til at skabe brugbare projekter på tværs af sektorer indenfor andre områder.

Tirsdag den 20. maj: Voksenvejledningsnetværk

2008-05-20T23:59:00.006+02:00

Uddannelsesrådgivning Vestsjælland holdt dd. møde med eksterne samarbejdspartnere. Mødet blev afviklet på EUC-Ringsted. Debatten fokuserede på at skabe gennemsigtighed i tilbudet for voksne, samt at skabe holdbare samarbejdsrelationer mellem gruppen af aktører indenfor området.

Sammenhængen mellem Voksenvejledningsnetværkene og det regionale KLAR-projekt blev gennemgået og behovet for mere uddannelse til de korttidsuddannede i Slagelse, Sorø og Ringsted kommuner var genstand for udveksling af synspunkter.

Tirsdag den 15. april: ECVET – European Credit system for Vocational Training

2008-04-15T21:33:00.003+02:00

I egenskab af chef for Selandias internationale område har jeg netop forholdt mig til ECVET – European Credit system for Vocational Training som specifikt vedrører EUD-området. Nærmere info kan findes på:

http://www.zealanddenmark.eu/1526

Fredag den 22. februar: Voksenvejledningsnetværk

2008-02-22T17:07:00.003+01:00

Læs artiklen "Voksenvejledningsnetværk i støbeskeen" i online-magasinet "Via Vejledning". Dette magasin udgives af VidensCenter for Vejledning:

Artikel "Voksenvejledningsnetværk i støbeskeen"

Tirsdag den 12. februar: økonomien bag akademiuddannelserne forringes kraftigt

2008-02-12T13:11:00.000+01:00

Med finanslovsforslaget for 2008 fjerner regeringen med et pennestrøg 80 millioner kroner fra de nye erhvervsakademier. Ca. 8 millioner kroner skal spares som led i den foreslåede 1 % opsparing, de resterende ca. 72 millioner kroner spares ved at tilbagerulle kvalitets- og institutionsudviklingsmidlerne til de korte videregående uddannelser. Altså penge, der skulle have været brugt til udvikling af erhvervsakademierne og uddannelserne.

Det er et meget hårdt anslag mod akademiuddannelserne. Finanslovsforslaget kan få fatale konsekvenser for etableringen af de nye erhvervsakademier. I sidste ende betaler det danske arbejdsmarked prisen, idet man ikke får den relevante arbejdskraft, der er behov for.

”At regeringen vil spare 80 millioner kroner på erhvervsakademierne, er på grænsen til det vanvittige. Ikke nok med at man væsentligt forringer skolernes økonomi og incitament til at etablere erhvervsakademierne, man sender også det signal, at de praksisnære korte videregående uddannelser kan sejle deres egen sø. Erhvervsakademiuddannelserne er vigtige for udviklingen i dansk erhvervsliv både nationalt og regionalt og spiller en betydningsfuld rolle i forbindelse med regeringens målsætning om, at mindst 50 % af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en videregående uddannelse. Vi tvivler efterhånden på, om regeringen overhovedet er interesseret i at leve op til egne målsætninger på uddannelsesområdet”, siger Per H. Madsen, formand for Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening.

”Regeringens finanslovsforslag er, tilsigtet eller ej, et direkte angreb på erhvervsakademierne og akademiuddannelserne. Inden vi overhovedet har nået at etablere de nye erhvervsakademier, sparer man de midler væk, vi skulle have brugt på kvalitets- og institutionsudvikling. Hvad forestiller regeringen sig, at konsekvenserne af de fortsatte nedskæringer på uddannelsesområdet bliver på sigt? Det bliver større holdstørrelser, færre timer og i det hele taget ringere uddannelser. Og det får alvorlige konsekvenser på sigt. Vores konkurrencevene på det globale marked bliver alvorligt forringet. Desuden stiler vi mod at drive vores skoler som professionelle uddannelsesinstitutioner, men det bliver sværere og sværere at agere professionelt, når vi på grund af regeringens spareplaner først kan få et overblik over skolens økonomi en gang i april”, siger Poul Bjerregaard, direktør på Århus Købmandsskole.

Onsdag den 28. november: Voksen- og efteruddannelse

2007-11-27T23:27:00.000+01:00

Hvad er det uddannelsesinstitutionerne leverer indenfor efteruddannelsesområdet? Er det altid det markedet har brug for? Et tænkt eksempel kunne være:

En skole (en udbyder af efteruddannelse) som har topmotiverede og
veluddannede typografer ansat som undervisere. Samtidig råder skolen over
lokaler der er indrettet efter alle kunstens regler til at efteruddanne indenfor
typograffaget. Skolen har store mænger af blybogstaver, og stokke til at sætte
disse blybogstaver i. Der rådes over trykkerikapacitet til at teste de
sættekvaliteter, som udvikles på efteruddannelsen. År efter år knokler skolens
udviklings- og salgsenhed med at sælge den uddannelseskapacitet, som skolen
råder over indenfor typografområdet. Ved afslutning af hvert budgetår må det dog desværre konstateres, at typografafdelingen ikke nåede sine salgsmål…..

Eksemplet er grotesk, men udbud af efteruddannelse må ikke rette sig efter, hvad det er for ”vare” en skole har på hylerne. Udbudet af efteruddannelse bør rette sig efter hvad markedet efterspørger. Der findes et par efteruddannelsesudbydere, som kun udbyder det de har på hylerne. En årsag til dette misforhold kunne være manglende omstillingsparathed. En anden årsag til at uddannelsesudbyderne ikke følger markedets efterspørgsel kunne være, at det er den uddannelseskapacitet, som er blevet til overs i forbindelse med anden type af udannelse, som søges afsat til efteruddannelse.

Voksen- og efteruddannelse må ikke være et restprodukt. Voksen- og efteruddannelse skal konstant have fokus på det uddannelsesmarked. Dette uddannelsesmarked bestemmes ikke kun af arbejdsgivere og arbejdstagere, men også af organisationerne på arbejdsmarkedet og de Beskæftigelsesregioner, som har ansvaret for den regionale beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Mandag den 25. november: Regeringsdannelse

2007-11-25T21:41:00.000+01:00

Denne blogs forfatter bestod ikke testen som politisk vismand forud for dannelsen af Regeringen Fogh Rasmussen III. I forbindelse med regeringsdannelsen forudså jeg en sammenlægning af Undervisningsministeriet med ministeriet for Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling under Bertel Haarders ledelse. De to ministerier blev ikke sammenlagt, men forudsigelsen om, at Bertel Haarder fortsatte som undervisningsminister blev dog indfriet.

Regeringsprogrammet indeholder kun få og mindre fornyelser i forhold til det der allerede er ventet i undervisningssektoren. Det skal bemærkes at etableringen af trådløse netværk på selvejende uddannelsesinstitutioner har fået et særligt punkt i regeringsprogrammet og det skal derfor bemærkes, at Selandia i et par år allerede har haft et sådant netværk kørende.

Herudover skal det bebudede gennemsyn af vejledningsområder hilses velkommen.

Tirsdag den 20. november: Politisk spekulation

2007-11-20T14:50:00.000+01:00

Undervisningsminister kritiserede mandag den 19. november de videregående uddannelsesinstitutioner for deres lange studietider - herunder den manglende merit for studerende der kommer fra andre uddannelsesinstitutioner og programmer.

I realiteten er denne kritik en kritik som rækker ind i et andet ministerområde. Det er Helge Sander der er minister for videnskab, teknologi og udvikling. Herunder hører universiteternes længerevarende uddannelser.

.....måske er dette et signal om, at Undervisningsministeriet i indeværende uge slås sammen med Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling?

Mandag den 12. november: Urafstemning i HFI

2007-11-11T09:59:00.000+01:00

Ved er urafstemning har medlemmerne af HFI har sagt ja til en fusion med FS. Stemmerne fordelte sig således:

* 359 stemte ja
* 17 stemte nej
* 5 stemte blankt

Resultatet blev således at 92% af HFI´s medlemmer har stemt for en fusion med FS. Dermed er kravet i foreningens vedtægter om, at mindst 75% af de stemmeberettigede medlemmer skal stemme for en opløsning af foreningen blevet imødekommet. Den samlede stemmeprocent var 97.

Der er tale om et klart resultat og der er tale om en flot opbakning til bestyrelsens linie og til kombinationsskolernes mangeårige argumentation.

Nu skal der dannes en stærk fælles interesseorganisation, som sikrer at erhvervsskolerne bliver hørt.

Lørdag den 6. oktober: FS' generalforsamling

2007-10-06T00:21:00.000+02:00

Fredag den 5. oktober afholdt FS sin - måske - sidste generalforsamling med efterfølgende årsmøde. Mødet bliv afviklet på Hotel- og Restaurantskolen i København og det vigtigste punkt på mødet var en drøftelse af den aftalte fusion med HFI.

I forbindelse med formandens beretning blev den kommende pædagogiske grunduddannelse for undervisere på henholdsvis EUD og på htx/hhx drøftet. Problemerne omkring akademidannelsen var ligeledes et centralt emne i drøftelserne.

Herover ses stemmetæller og direktør på Odense Tekniske Skole, Niels Henning Olsen, oplæse det historiske afstemningsresultat, hvor 30 ud af de fremmødte 34 skoler sagde ja til at danne en ny forening sammen med HFI. Med beslutningen om at danne en ny forening blev det samtidig besluttet, at den nuværende bestyrelse for FS fortsætter frem til årsskiftet.

Undervisningsminister Bertel Haarder gav årsmødet en ministeriel vurdering af situationen for erhvervsskolerne. Specielt blev problemstillingerne i forbindelse med de kommen adgangsbegrænsninger indenfor frisørområdet drøftet, bestyrelsessammensætninger blev drøftet og akademidannelsen kom til debat.

Christian Nissen gav årsmødet et tilbageblik på erfaringer indhøstet som universitetsunderviser, topleder i den offentlige sektor og som ministeriel embedsmand. Nissens oplæg var centreret omkring spændingsfeltet mellem faglighed og management, som i den offentlige sektor blev/bliver udøvet af Djøf´ere (medlemmer af Danmarks Jurist og Økonomforbund) og deraf ”djøfificeringen”. Nissen placerede ledelse som ”den sunde fornuft” der skal få enderne mellem en faglig dagligdag og et politisk mål til at nå sammen.

Torsdag den 4. oktober: Netværksdannelse hos Kalundborg Erhvervsråd

2007-10-04T20:05:00.000+02:00

Undertegnede deltog den 3. oktober i Kalundborg Erhvervsråds netværksmøde. Mødet var et inspirationsmøde til netværksdannelse og mødet blev indledt med en introduktion til netværksdannelsen af Mark Patterson fra firmaet Network Academy.

I mødet deltog 70 erhvervsledere fra små og mellemstore private virksomheder, samt et par enkelte ledere fra offentlige virksomheder. Mødet blev afsluttet med dannelse af 6 konkrete netværk indenfor en række temaer. Indenfor hvert af disse netværk vil der i den kommende tid blive afholdt møder til gensidig inspiration og udbytte for deltagerne.

Kalundborg Erhvervsråd har med mødet taget et godt initiativ og det forholdsvis store antal mødedeltagere viser at der i erhvervslivet er interesse for erhvervsrådets arbejde.

Tirsdag den 2. oktober: Besøg fra Kina

2007-09-30T21:01:00.000+02:00

Selandia fik den 25. september besøg af en delegation fra Hangzhou i Kina. Hangzhou er en provins med 6,5 millioner indbyggere. Delegationen blev ledet af provinsens vicedirektør indenfor undervisningsområdet, Zhou Xun Liang. Delegationens hovedinteresse var opbygningen af det danske uddannelsessystem. Herudover var det specielt de videregående uddannelser og i danskernes muligheder for at efter- og videreuddanne sig som voksne som var i fokus.

Delegationen fik oplæg af undertegnede og studieleder Palle Zych. De to oplæg blev suppleret af to kinesiske studerende fra Selandias internationale hold på multimediedesigneruddannelsen.

Besøget kan rumme muligheder for yderligere udveksling af undervisere og studerende/elever/kursister mellem Danmark og Kina. Specielt vil dette være i tråd med den samarbejdsaftale indenfor uddannelsesområdet mellem Kina og Danmark, som netop er blevet underskrevet i København.

Fredag den 28. september: HFI´s generalforsamling

2007-09-30T18:59:00.000+02:00

HFI - som er lederforeningen på handelsskolerne - blev igen i år afholdt på Nyborg Strand. Debatten var præget af, at HFI er på vej ind i en fusion med de tekniske skolers lederforening, FS. Fusionens skæbnetime er den urafstemning, som alle HFI´s medlemmer i løbet af den nærmeste fremtid skal deltage i.

Ee andet vigtigt tema på generalforsamlingen var debatten om den forskel i finansiering, som findes indenfor det gymnasiale område. HFI kan fortsat konstatere, at taxameterbetalingen er markant mindre til hhx end den tilsvarende finansiering, som findes indenfor stx. Herudover var dannelsen af fælles akademierne et tema, som tog en del opmærksomhed. Den aktuelle udvikling indenfor akademiområdet ser ud til at ville fjerne akademiuddannelserne fra erhvervsskolerne. Med denne afstand vil det formodentlig blive endnu sværere at rekruttere studerende fra erhvervsuddannelserne til det videregående uddannelsessystem. Endelig var underfinansieringen i AMU-taksterne til debat.

Lørdag den 15. september: Ledelse er en underlig elastik - ledelse i et selvejet skolesystem

2007-09-15T11:47:00.000+02:00

Som kom antologien “Ledelse er en underlig elastik - ledelse i et selvejet skolesystem”. Bogen er udgivet af Erhvervsskolernes Forlag, og i denne bog giver 20 leder med tilknytning til selvejende institutioner deres bidrag til ledelsesdebatten.
Borgen tjener flere formål.

For det første skulle bogen gerne bidrage til sidemandsoplæring på ledelsesniveau. Opskriften på hvordan man bliver en succesfuld leder i et selvejet skolesystem findes ikke. Man kan dog i antologien aflure et par tricks hos dem der i undervisningsbranchen gør det godt!

For det andet så mangler der ofte godt case-materiale fra de selvejende uddannelsesinstitutioner når der - på diverse diplom, master og kandidatuddannelser - skal undervises i hvordan man i praksis bedriver ledelse i et selvejende skolesystem.

For det tredje skal bogen synliggøre, hvordan de selvejende uddannelsesinstitutioner selv bidrager til den ledelses- og kvalitetsudvikling, som alle taler om.

For det fjerde skulle bogen gerne give potentielle ledere øget lyst til at søge ind på arbejdsmarkedet for ledere. Der er altid brug for talent – også indenfor ledelsen i selvejede skolesystemer.

Endelig – for det femte – så giver bogen et godt indblik i branche som er under konstant forandring, og som derfor efterspørger et stort arsenal af ledelsesredskaber.

En af bidragsyderne, Anya Eskildsen fra Niels Brock i København, har før udgivelsen givet bogen en foromtale på sin blog.

Anologien har et omfang af 182 sider og den er redigeret af undertegnede i samarbejde med Ole Holst.

Torsdag den 2. august: Denkanstoß

2007-08-02T13:25:00.000+02:00

Mette Bock fra Århus Universitet leverede den 31. juli i en kronik i Berlingske Tidende et par velargumenterede synspunkter, som ikke er ”come il faut” i uddannelsesdebatten.

Mette Bock foreslå, at læreruddannelsen tilknyttes universiteterne. Derigennem styrkes forskningstilknytningen til det pædagogiske og didaktiske miljø. Herudover skal der skabes muligheder for, at undervisere i grundskolen skal kunne videreuddanne sig til at undervise i gymnasieskolen.

Mette Bock foreslår herudover, at mellemskolen genindføres og at alle de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx) samles i samme institutioner. Dette vil kunne mindske frafaldet og reducere problemerne med overgangen fra grundskole til gymnasium.

Mette Bock glemmer i sin kronik desværre den meget store gruppe af unge, der tager en erhvervsuddannelse (EUD) som deres ungdomsuddannelse.

En gennemførelse af Mette Bocks ideer vil kræve massive økonomiske – og politiske – investeringer. De politiske investeringer skyldes primært, at mange af forslagene går på tværs af store institutioner og udviklingstiltag, som eksisterer på uddannelsesområdet.

Mette Bock kan naturligvis beskyldes for brødnid. Dette skyldes, at hun, som ansat på et universitet, foreslå at knytte CVU´ernes (snart professionshøjskolernes) aktiviteter tættere til universiteterne. Herudover kan opridses mange andre indvendinger mod Mette Bocks artikel. Sammenfattende er synspunkterne dog forfriskende i en verden, hvor tekniske diskussioner om taxametersystemets indretning og krav til afrapporteringer truer med at tage luften ud af alle øvrige uddannelsespolitiske drøftelser.

Kronikken fra den 31. juli 2007 er tankevækkende – den er et Denkanstoß !

Mandag den 30. juli: Nyt om økonomien bag hhx?

2007-07-30T00:46:00.000+02:00

Kære Betel Haarder

Jeg sidder og venter på, hvad der sker med økonomien bag hhx?

Jeg under mig lidt over, at jeg endnu ikke har hørt noget i den sag, som fyldte medierne tidligere på året.

Hvis jeg ikke husker meget galt, så blev der – efter de mange presseskriverier – startet et økonomisk udredningsarbejde. Jeg har forstået, at udredningsarbejdet er overstået. På uddannelsesinstitutionerne har vi ikke hørt noget nyt og inden længe skal vi i gang med planlægningen af næste skoleår.

Jeg tillader mig her at citere dit indlæg i BT fra den 22. november 2006, her skrev du ”Hvis jeg havde flere penge, så gik de til handelsgymnasierne….”

Jeg håber ikke hhx-sagen er forsvundet i korrespondancen mellem forskellige ministerier?

Venlig hilsen

Lars Thore Jensen

Torsdag den 5. juli: Master i Gynmasiepædagogik

2007-07-05T11:23:00.000+02:00

Fra mandag den 2. juli til fredag den 6. juli er der internatkursus for de masterstuderende ved Syddansk Universitets Master i Gymnasiepædagogik.

Internatkurset afholdes i Ry. Kurset giver god anledning til fordybelse sig i de problemstillinger, som hele årgangen skal skrive opgaver om.

Som en del af et gruppearbejde afleverer jeg, sammen med Jimmy Mangelsen, opgaven ”Ledelsesrum i statsligt selveje - en vurdering af overgangen til selvejet”.

Studerende på 2. semester på Master i Gymnasiepædagogik

Fredag den 29. juni: Dimissionstale til de nybagte hhx´ere og htx´ere

2007-06-30T13:00:00.000+02:00

Kære Studenter

Tillykke med eksamen!

En første-generations-sjællænder som mig løber en stor risiko ved at holde tale en sådan dag som i dag. Alle vil straks lægge mærke til den syngende udtale af det danske sprog, og flere vil sikkert bruge mange kræfter på at lytte efter det fremmedartede, det uvante og det der er, som det ikke plejer at være.

Alt for mange er optaget af form og ikke indhold. Der lyttes ikke på det sagte, men der lyttes til den indre stemme, som gentager alle fordommene, der lyttes mere til det man tror, der bliver sagt og til det man helst vil tro, der bliver sagt. At tale sammen er svært og hvis man samtidig har fordomme om dem man taler med, så bliver det næsten umuligt at forstå hinanden.

I vil også møde fordomme nu når I om lidt har fået hue på. I vil opdage at mange tyndhårede mænd med slips – og kvinder der elsker The Bechboys & Roling Stones – er optaget af at fortælle jer, hvordan verden ser ud. I vil få at vide hvad man ”bør” gøre som student. I vil få alle de gamle historier fra den gang onkel Henning dansede rundt om Mølledammen i Sønderborg efter sin realeksamen, eller da moster Jette - med spritpenne - blev malet blå og orange, mens hun sov meget tungt efter en eksamensfest i midten af 80érne på Lolland. Der er en ungarsk forfatter som er blevet citeret for at sige, at ”man støder altid på eskimoer, som er klar til at fortælle dem, som bor i Kongo, hvordan man bedst klarer varmen”.

Kære studenter. I skal være Jer selv, I skal selv tegne Jeres eget billede af, hvordan verden ser ud! I bliver nødt til at sætter Jer ud over andres fordomme og nedarvede forventninger til, hvordan man er rigtig student. I er årgang 2007! I er noget for Jer selv. I er de sidste, der får en studentereksamen med 13-talsskalaen og I er de sidste der uddannes i det kendte valgfagsgymnasium.

Vi er kede af at komme af med Jer. Det siger jeg selvfølgelig mest, fordi det vil se utrolig dårligt ud, hvis jeg fra denne taler stol sagde, at vi var glade for at slippe af med Jer. Men derudover, så ved jeg fra en del af Jeres undervisere, at de oprigtig vil komme til at savne Jer. Jeres undervisere vil også komme til at savne Jer, selvom jeg hørte en af Jer komme med det gamle citat fra Ronald Reagan ”det påstås at hårdt arbejde aldrig har skadet nogen – men hvorfor tage chancen?” – langt de fleste af Jer har nu arbejdet hårdt for at få den eksamen, som vi fejrer i dag.

Jeg kan i øvrigt fortælle Jer, at vi til de undervisere som nu må slippe Jer har vi skaffet nye årgange af hhx´ere og htx´ere, som underviserne kan få lov til at sige til ”Lad være med at spille fodbold indenfor!”, ”Hvorfor har du ikke afleveret din opgave” og ”ja du skal også møde kl. 8 onsdag morgen selvom du har været i byen til kl. 3”. I har - langt det meste af tiden - været gode og flittige elever på Selandia ellers var I ikke kommet igennem uddannelsen, men nu skal I videre. Vi har søgt at give Jer en god ballast til at komme videre på. Vi har søgt at give Jer et nært forhold til det erhvervsliv, hvor mange af Jer – før eller senere – sikkert vil søge arbejde. Vi har forsøgt at plante interesse for innovation og iværksætteri hos Jer og vi har - bl.a. gennem diverse projektarbejder - søgt at give Jer gode forudsætninger for samarbejdet på de videregående uddannelser og i arbejdslivet.

Fordommene slutter dog desværre ikke med de mange gode råd til Jeres opførsel som nybagte studenter. I vil også møde fordommene hos den gruppe af mennesker, som mener, at tingene i dag går så stærkt, at der er så meget nyt og at verden var meget bedre i gamle dage. Det er den gruppe af mennesker, som stadig er forargede over at man må bruge lommeregnere i undervisningen, det er dem der siger ”det har vi prøvet og det virkede heller ikke den gang”, det er dem som mener at rygning er sundt og som mener at sikkerhedsbælterne er opfundet for at have noget, som man kan falde i, når man træder ind og ud af bilen.

Det er den gruppe af mennesker I skal overbevise om, at I studenterne fra årgang 2007 repræsenterer løsninger og forbedringer, som kan håndtere de forandringer der konstant foregår.

Verden forandrer sig, men i langt overvejende grad til det bedre. Selvom man ofte taler om forandringer som sker over mange år, så har verden også forandret sig i de år i har været på Selandia. Tænk på, at da I startede på hhx og htx i august 2004 så boede I i Vestsjællands Amt – i dag bor I i Region Sjælland. I august 2004 var ledigheden var 7,0 % - i maj i år var ledigheden på 3,7%. I øvrigt var Paris Hilton på fri fod i 2004 og Britney Spears havde langt lyst hår – alt sammen store forandringer på bare 3 år.

Verden står ikke stille og selvom det i dagligdagen kan være svært at se at der sker noget nyt, så sker der forandringer. Se på de forandringer der er sket i de sidste 10, 20 eller 50 år. Der er ingen grund til at tro, at der i de næste 10, 20 eller 50 år vil ske færre forandringer, end der er sket i de sidste10, 20 eller 50 år som er gået. ”Det er svært at spå – især om fremtiden!” I skal bruge Jeres viden, Jeres uddannelse til at skaffe Jer selv en fortsat uddannelse, et job og til at bidrage til, at alle vi andre fortsat forandre os.

Nu har min tale til Jer koncentreret sig om at fortælle, at I ikke skal finde Jer i, at der er så mange, der gerne vil fortælle Jer, hvordan I skal leve jeres liv. Og her til sidst kan jeg jo alligevel ikke lade være med at give Jer et råd: lad nu være med at komme her i denne sal i år 2033 - altså når I har 25 års jubilæum - og på det tidspunkt fortælle studenterne, at alting var meget bedre dengang i 2007.

Endnu engang - Tillykke med eksamen og god vind fremover!

Mandag den 25. juni: UU´erne og ansvarsgeografien

2007-06-24T22:39:00.000+02:00

I dag er det Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der har ansvaret for overgangsvejledningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Disse UU´er er organiseret meget forskelligt rundt omkring i landet. Fælles for dem er dog, at de dækker en bestemt geografi. De enkelte UU´er dækker et bestemt antal kommuner, hvor de har ansvaret for alle unge indenfor kommunegrænsen.

Etableringen af UU´erne var et af hovedelementerne i vejledningsreformen. Systemet har dog måske en uheldig sideeffekt, som bør analyseres nærmere. Det ser nemlig ud som om enkelte UU´erne bruger samme ansvarsgeografi forhold til hvilke uddannelsesinstitutioner man vejleder unge hen til.

I enkelte tilfælde ser det ud som om UU´erne primært servicerer og vejleder de unge hen til de uddannelsesinstitutioner, der ligger indenfor ansvarsgeografien. Denne geografitænkning er uheldig, fordi forskellige ungdomsuddannelser har rekrutteringsområder, som er meget forskellige fra kommunegrænserne.

Når unges søgemønster ændrer sig, så rører man naturligvis ligeledes ved ungdomsuddannelsernes økonomiske grundlag. Nogen ungdomsuddannelser får tilført flere unge og de får dermed – alt andet lige – bedre muligheder for at få en sund økonomisk drift. Andre ungdomsuddannelser får færre unge og de får dermed – alt andet lige – dårligere muligheder for at få en sund økonomisk drift. Denne institutionssynsvinkel er naturligvis kun interessant for institutionerne selv.

Vigtigere i denne sammenhæng er det om UU´ernes vejledning i grænseområderne mellem uddannelsesinstitutionerne giver unge en længere skolevej eller ændrer de unges uddannelsesvalg fordi vejlederne på UU´et primært har kendskab til de ungdomsuddannelser, som ligger indenfor ansvarsgeografien på UU´et.

Ungdomsuddannelserne bør være i dialog med UU´erne om problemstilling. Måske er problemet ikke-eksisterende i flere dele af landet. Måske er problemet mest af psykologisk karakter. Alligevel vil der være interessant at undersøge om der er hold i en hypotese om, at det geografiske dækningsområde for UU´erne har betydning for hvilke uddannelser UU´erne vejleder unge hen til.

Endvidere bør man være opmærksom på, at problemet (hvis der altså er et problem) formodentlig er blevet større i forbindelse med kommunalreformen, hvor kommunegrænserne – og dermed også en række UU´ers ansvarsgeografi – har ændret sig.

Torsdag den 14. juni: Samarbejde i Region Sjælland

2007-06-14T09:04:00.000+02:00

Onsdag den 13. juni samle næsten samtlige Erhvervsskoler, SOSU-skoler, VUC´ere i Region Sjælland samt CVU-Sjælland for at diskutere kompetencecentre og mulighederne for et tættere samarbejde indenfor voksen- og efteruddannelsesområdet.

Mødet samlede omkring 30 deltager. I forlængelse af mødet blev der nedsat en arbejdsgruppe der skal udarbejde et egentligt flerårigt projekt. Samarbejdet skal sikre, at alle voksne i regionen får mulighed for at trække på den viden, som findes på uddannelsesinstitutionerne i regionen. Samtidig skal kendskabet til voksen- og efteruddannelsesområdet udvides og der skal ske en opkvalificering af de ansatte på uddannelsesinstitutionerne.

Mødet demonstredede en vilje til et samarbejde mellem skolerne på tværs af skoleformer, og mødet demonstredede en fælles opfattelse af, at kompetenceudvikling er sat på skolernes dagsorden for at skabe udvikling og mobilitet.

Projektet tænkes finansieret gennem ansøgninger til vækstforum og til den europæiske socialfond.

Forfatteren under oplæg til mødet

Torsdag den 17. maj: Ørestad Gymnasium

2007-05-17T09:35:00.000+02:00

Den 15. maj havde jeg mulighed for at se arkitektur og høre om organisation på det nye Ørestad Gymnasium på Amager. Dette gymnasium, adskiller sig på mindst 4 områder fra den virkelighed, som kendes fra så mange andre gymnasier.

For det første får Ørestad Gymnasium på den kommende adresse en arkitektur med gennemtænkt åbenhed i det fysiske rum, som imponerer. De fysiske rammer vil give uddannelsesinstitutionen en identitet, som selvstændigt vil komme til at bidrage til det kreative studiemiljø. De nye bygninger blev indviet den 10. maj, men der mangler fortsat en del indretning før eleverne kan indtage bygningerne efter sommerferien i indeværende år.

For det andet satses der på medier og kommunikation. Denne satsning betyder, at der aktivt søges samarbejde med medievirksomheder i det storkøbenhavnske område. Med denne åbenhed overfor offentlige og private virksomheder adskiller Ørestad Gymnasium sig fra de almene gymnasier, der primært orienterer sig indadtil i egen faglighed og egen organisation.

For det tredje har Ørestad Gymnasium – i forlængelse af den faglige profil - satset på en aktiv markedsføring gennem kommunikation med presse og medier. I det Storkøbenhavnsk område, hvor der er reel konkurrence mellem gymnasierne, understøtter synligheden mulighederne for at tiltrække elever og virksomhedskontakter. På længere sigt understøtter synligheden formodentlig også mulighederne for at få finansieret diverse eksterne aktiviteter. Denne markedsføring har allerede givet rynkede pandebryn andre steder i den gymnasiale verden.

For det tredje har Gymnasiet vedtaget en arbejdstidsaftale, hvor der principielt satses på at undervisere forbereder sig på gymnasiet. Herudover er der skabt en flad ledelsesstruktur og en matrix organisation. Team, med en teamleder, omkring hver studieretning udgør kærnen i organisationen. Herudover er der tværgående koordinatorer, som i alle team fremmer bestemte projekter, eksempelvis internationalisering.

Samlet set er der absolut tale om en nyskabelse, hvor et godt lederskab, en særskilt organisationskultur der understøttes af de fysiske rammer, et samspil med gymnasiets omverden og et aktivt medspil fra bestyrelsen all er faktorer, som er med til at vise nybruddet ved at eteblere det nye gymnasium på Amager.

Enhver anden uddannelsesinstitution må kigge med lidt misundelse på Ørestad Gymnasium. Her får man lov til at opbygge organisation og arkitektur helt fra grunden. Det nye Gymnasium har potentiale og der ser ud som om dette potentiale udnyttes.

Torsdag den 19. april: Citat

2007-04-19T10:30:00.000+02:00

"Innovation er 1% inspiration og 99% transpiration"

Thomas Edison

Fredag den 23. marts: Thomas Ziehe nr. 2

2007-03-20T19:25:00.000+01:00

Den tyske professor Thomas Ziehe holdt den 20. marts 2007 i Odense en forelæsning med titlen ”Farvel til halvfjerdserne! – De unge og deres forventninger til dagens skole”.

I forelæsningen fokuserede Thomas Ziehe på de konsekvenser som ændringerne i ungdomskulturen bør have for undervisningen.

Unge er nu i stand til at skabe deres egen verden – unge kan konstruere deres egen verden. Man opbygger en korridor af relevans. Det er i dag langt mere accepteret at unge lever i deres egen verden. De selvskabte verdner er det mest relevante for mange unge. Hvad der er udenfor de selvkonstruerede verdener virker for mange unge som mærkeligt. Alt hvad der kommer imod de unge bliver filtreret gennem de unges egen verden.

Unges anvendelse af selvskabte verdener har umiddelbart tre konsekvenser:

Vdr. Viden: Når man er funderet i sin egen verden er institutioner svære at håndtere for unge. Den udbredte brug af audiovisuelle medier giver problemer med at håndtere tekster og sprog. Mange unge er verbalt reserverede.
Vdr. Opførsel: Det bliver vanskeligere at binde sig til regler. De unge er præget af venlig upålidelighed.
Vdr. Motivation: motivationskonflikter bliver det normale. Tidligere kunne man motiveres af en udefrakommende nødvendighed, som var entydig. Når den motivation som driver unge i dag kommer indefra, så er der ofte modsætninger i, hvad man har lyst til.

I dag er det vigtigt, at skolen kan give anledning til at unge forlader deres egen verden. Der skal skabes anledning til at stifte bekendtskab med andre verdener.

Det bør anbefales, at underviseren påtager sin én – eller flere – af følgende tre roller:

1) Underviseren skal have evner som en turguide. Underviseren skal være venlig, vidende og pakke det væsentlige pænt ind. Man skal ikke fokusere så meget på elevernes manglende forhåndskundskaber indenfor området.
2) Underviseren skal have evner som formgiver. Underviseren skal producere en struktur, en atmosfære, en aura, der adskiller sig fra dagliglivet. Dette giver aflastning til de unge. Skab ”kunstige” situationer! Skolen skal kunne skabe situationer med struktur, der adskiller sig fra det daglige liv. Når man som ung er understruktureret, så er man ikke tryg ved situationer der også er understruktureret.
3) Underviseren skal have evner som træner. Der skal gives opmuntring til at gøre det de ikke er motiveret for. Man skal ikke moralisere for meget. Underviseren skal skabe en affektiv bro til det fremtidige udbytte, som eleverne skal have af at lære en bestemt ting.

Skoler skal være strukturer og tilbyde strukturer. Undervisere skal ikke være bage for at give disse strukturer.

Deltagere i forelæsningen 20. marts i Odense

Tirsdag den 20. marts: Thomas Ziehe nr. 1

2007-03-20T18:55:00.000+01:00

Den tyske professor Thomas Ziehe holdt den 20. marts 2007 i Odense en forelæsning med titlen ”Farvel til halvfjerdserne! – De unge og deres forventninger til dagens skole”.

En af de væsentligste pointer i forelæsningen var, at ungdomskulturen har ændret unge med hensyn til deres Viden, Opførsel og Motivation.

Ændringen i de unges viden følger af, at der tidligere var der et hierarki af viden. Noget var finere end andet. I dag er det anderledes. Populærkultur har fået en langt større værdi og finkultur er nu kun én kultur blandt andre kulturer. Interessen for finkultur er dermed blevet mindre. Populærkulturen er problematisk fordi det er et sammenhængende miljø, som omgiver de unge næsten hele døgnet. Unge bærer denne kultur med sig rund i mobiltelefoner, Ipod m.m. Populærkulturen er i høj grad audiovisuel. Kendskabet til det audiovisuelle er etableret før unge stifter bekendtskab med tekster, sprog m. m.. Man bør notere sig, at unge i dag ikke ved mindre end før i tiden, men de ved noget andet.

Ændringen af unges opførsel ses ved, at der er ændringer i det som opfattes som naturlig opførsel. Tidligere var der mange formelle normer for, hvornår man opførte sig på en bestemt måde. I dag er der pluralisme i aktiviteter. Der er ikke samme strukturer for, hvornår man gør hvad. Unge bliver dermed mere vandt til at kunne skifte opmærksomhed og hastighed. Prisen er, at unge ikke længere synes det er interessant, hvis der kun er én kilde til opmærksomhed - eksempelvis lyd uden billede, eller billeder uden lyd. For den unge opstår kedsomheden dermed hurtigt.

Ændring af unges motivation kan betegnes som Subjektivisering. En moderne ung har større sandsynlighed for at tage yderligere impulser til sit indre ”jeg”. Omvendt giver den enkelte i større grad udtryk for det indre følelsesliv til omverdenen. Motivationen er ikke selvindlysende. Unge er vænnet til at tale om sig selv og de er vænnet til - konstant - at føle efter, hvordan den indre motivation har det. De indre konflikter er ikke noget som holdes i ens indre. De indre konflikter er noget man deler med andre. Prisen er, at det er svært at lukke af for det indre følelsesliv.

Ændringen i ungdomskulturen er pågående. Rammen for forandring er individualisering. Dette betyder ikke at unge er ensomme eller at unge er unikke. Individualisering er ændring i individernes forhold til samfundet. Individualisering produceres af samfundet.

Der sker ændringer fra et ”norm-reguleret liv” til et ”præference-styret liv”. Præference betyder, at man konstant er opmærksom på ens egne ønsker og konstant har fokus på, hvad man ikke får og hvorfor man ikke får det. Dette medfører konstant utilfredshed med det nuværende og giver ofte de unge uro. Der er flere impulser hos de unge til at sige nej til noget, end der er impulser for at sige ja til noget.

En typisk indstilling kunne være ”Sir I perfer not to”. Dette er en defensiv adfærd og den er karakteristisk for ungdomskulturen netop nu. Unge ved mere om, hvad de ikke vil end hvad de vil.

Unges mentalitet undlades ofte i pædagogikken – dette er en fejl. Ungdomskulturen skal inddrages i skoleplanlægningen.

Som skole er det overordentlig vanskeligt at gå i dialog med de unge om disse ændringer. Årsagen er, at de unge ikke ser dem som ændringer. De unge anser det nye som selvindlysende.

Thomas Ziehe

Tirsdag den 20. februar: Uddannelse og sundhed

2007-02-20T08:15:00.000+01:00

Den 14. februar kunne man i den anerkendte tyske avis "Die Welt" (side 4) læse, at sundhed er afhængigtaf social status og dermed af uddannelse. Denne erkendelse er ikke overraskende, men i Tyskland sætter man tal på erkendelsen.

Mænd med høj indkomst lever gennemsnitlig 10 år længere end mænd med lav indkomst. For kvinder er denne forskel 5 år.
Hjertestop optræder dobbelt så hyppigt blandt tyske mænd med lav social status som mænd med høj social status. Det samme gælder for sukkersyge.
Der er ca. dobbelt så mange rygere blandt de tyskere der kun har en grundskoleuddannelse som blandt tyskere med en gymnasial uddannelse.
Sandsynligheden fra lavstatusfamilier - og børn fra familer af anden etnisk oprindelse - dyrker sport er 2 til tre gange mindre end sandsynligheden for at børn fra højstatusfamilier dyrker sport.
Risikoen for at unge fra fattige familier får spiseforstyrelser er 27,6 %. For unge fra rige familier er samme risiko 15,5%.
Sandsynligheden for at mindreårige bliver gravide er 5 gange så høj for piger der kun har afsluttet gundskolen som for piger der kan en gymnasieeksamen.

Ovenstående er er tendenser, som sikkert genfindes i Danmark, og med disse tal bliver betydningen af uddannelse som en del af det almindelige socialde billede tydeligt. Der er også store udfordringer til uddannelsespolitikken når blikket falder på befolkningssundhed.

Mandag den 19. februar: Lifelong Learning

2007-02-17T21:42:00.000+01:00

Den 12. februar afholdt EU-kommissionen den 2. af tre temakonferencer, om mulighederne for økonomisk støtte til uddannelsesprojekter. Under overskriften Lifelong Learning Programme "Info Days" samledes 500 deltagere fra hele EU og fra Norge, Lictenstein, Island og Tyrkiet.

Med 7 milliarder Euro støttes en lang række uddannelsesprogrammer samlet I hovedtemaer som:

Comenius sigter på at støtte uddannelsesaktiviteter i grundskole, gymnasier og erhversskoler. Sigtet er at fremme internationalisering og samarbejdet mellem skoler i forskellige lande.
Leonardi da Vinchi støtter udviklingen af erhvervsrettet uddannelse f.eks. indenfor EUD og AMU.
Erasmus Sigter mod videregående uddannelser - f.eks. akademiuddannelserne. Der gives støtte til studieophold i udlandet og til samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner.
Grundvig siter på at udvikle de almene kompetencer hos voksne. Specielt sigter programmet mod uddannelsesmæssige svage prupper.

Ud over ovenstående hovedprogrammer, findes en række tværgående programmer.

Sammenfattende kan det siges, at alle tiltag sigter på at udvikle uddannelse i hele Europa, at binde Europa sammen og at skabe innovation. Herudover findes en række delmål, som knytter sig tættere til hvert af programmerne.

Set fra den enkelte uddannelsesinstitutions synspunkt, så kræver en EU-ansøgning et godt forarbejde og en organisation, som kan håndtere det administrative arbejde. Det vil derfor ikke blive en hovedbeskæftigelse at leve af projektansøgninger. Disse ansøgninger vil fortsat kun være af marginal betydning for størstedelen af den Europæiske uddannelsessektor.

Deltagere i "info days" den 12. februar 2007 i Bruxelles

Fredag den 9. februar 2007: Individsamfundet

2007-02-09T02:18:00.000+01:00

Henrik Jensen er forfatter til bogen ”Det faderløse samfund”. Henrik Jensen er ansat på RUC og han gav i Sønderborg den 8. februar et oplæg til medlemsmøde i Foreningen af Skoleledere, FS.

Henrik Jensen karakteriserede nutidens samfund som et individsamfund, hvor den enkelte i stort omfang er præget af ængstelse. Denne ængstelse udspringer af, at mange mennesker er opvokset i familier uden fadderskikkelser, som sætter grænser, tydeliggør pligter og agerer som rollemodeller. Ængstelsen betyder, at alt for mange efterspørger terapeuter, der kan fortælle om, hvordan man som individ skal agere i hverdagen. Den store efterspørgsel efter terapeuter betyder samtidig, at vi forholder os terapeutisk til hinanden. Individernes ængstelse accelereres af, at vi lever i et forandringssamfund, hvor alt ændres med en stadigt større hast.

Selvom der er tale om et individsamfund, så er der tale et masseindividualiseret samfund. Der er en sammenstimlen omkring de samme ting, på de samme steder og på de samme tidspunkter.

I nutidens moderne vestlige samfund er der en stor risiko for at bliver man gammel og dum. Grunden hertil er, at ny teknologi spiller en stadigt større rolle. Mange gamle kan ikke følge med i den teknologiske udvikling. Den teknologi som er vigtig for den yngre del af befolkningen, er ikke tilgængelig for store dele af den ældre befolkning.

Individet ser sig som rettighedsbærer. Folk føler sig som kunder. De glemmer ofte, at der til rettigheder også hører pligter.

Der breder sig en ”hvad-har–du-lyst-til-pædagogik” i modsætning til en pligt-pædagogik. Elever og studerende føler sig fejlagtig som kunder på skolen eller på universitetet. Eleverne er ikke kunder! Eleverne er et råmateriale, måske i bedste fald halvfabrikata. Det er samfundet som er kunder hos skolerne og universiteterne.

hhx-økonomi

2007-02-01T22:20:00.000+01:00

HFI afviklede torsdag den 1. februar - i Ingeniørernes Hus i København - en konference om økonomien bag hhx og om mulighederne for at fastholde flere af de elever, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.

Konferencen dokumenterede, at der under alle omstændigheder mangler 7.811 kr. pr årselev for at kunne holde en basal driftsøkonomi på skolerne.

Konferencens hovedindslag var en politisk paneldebat mellem 4 uddannelsespolitiske ordfører. I denne debat var en del af udsagnene:

Christine Antorini (Socialdemokratiet) vil ligestille de gymnasiale uddannelser økonomisk. Socialdemokraterne vil samle ungdomsuddannelserne for at nedbryde prestige-hierarkiet mellem uddannelserne. Der har gennem lange tider været en diskussion om administrative lettelser, men der er brug for øget fokus på dette område i uddannelsessektoren.

Margrethe Vestager (Det Radikale Venstre) forbereder – jf. globaliseringsaftalerne - en flerårsaftale med ungdomsuddannelserne. Ønsker flere profiler på ungdomsuddannelserne, tror derfor ikke på et uddannelsessupermarked. Taxametersystemerne skal efterses med jævne mellemrum for at sikre, at systemet ikke udvikler sig til økonomiske klemmer, der kvæler udvikling og fornyelse.

Tina Nedergaard (Venstre) anerkender, at der er et problem med hhx-taxameter. Effektiviseringen har udhulet de ekstra midler, som blev givet til erhvervsskolerne i 2001. Anbefaler institutionelt samarbejde mellem ungdomsuddannelserne. Erhvervsskolerne står på nuværende tidspunkt stærkere i den politiske offentlighed. Er optimist med hensyn udsynet til bedre taxameter på hhx.

Martin Henriksen (Dansk Folkeparti) har forståelse for frustrationen over økonomien på handelsskolerne. Der er ingen gode begrundelser for forskellen mellem hhx-taxameteret og stx-taxametere. Har ingen ambitioner om at ungdomsuddannelserne skal lægges sammen i samme institution.

Fra højre: Christine Antorini, Margrthe Vestager, Tina Nedergaard og Martin Henriksen

Ledelse i et selvejet skolesystem nr. 1

2007-02-01T12:14:00.000+01:00

Der sker i disse år markante ændringer i den måde som skoler fungerer på. For det første satses der fra mange sider på at udvikle skoleledelse. For det andet medfører kommunalreformen, at en lang række skoler (Gymnasier og HF-skoler, VUC´er og Social- og Sundhedsskoler) overgår til selveje.

De to tendenser har i sig selv ikke noget med hinanden at gøre. Tendenserne peger dog i samme retning. Ledelse og lederen bliver centrale omdrejningspunkter for skolernes dagligdag.

Man vil bl.a. kunne se denne forandring på skolernes hjemmesider. Frem til nu vil man – hvis man leder af skolens rektor/forstander/leder – skulle finde oplysninger om ledelsesfunktionen under menupunktet administration. Her står lederen opført sammen med alle ansatte indenfor skolens kontoradministration. Fremover vil man finde skolens rektor/forstander/direktør under et selvstændigt menupunkt, om ledelse. Her vil lederen blive præsenteret med profil og egne ideer til arbejdet.

Skolens leder er ikke længere bare ”primus inter paris” – lige mand blandt lige mænd. Skolens leder er den person, som skal igangsætte udviklingsinitiativer, følge op på beslutninger, håndtere kvalitets sikring, fungere som lobbyist i forhold til udviklingen af uddannelsespolitikken og måske også arbejdsmarkedspolitikken. Lederen skal kunne synliggøre skolens aktiviteter overfor lokale og regionale omgivelser. Lederen skal være bindeledet overfor bestyrelsen. Endelig skal lederen være i besiddelse af en lang række mere håndværksmæssige kvaliteter. Lederen skal være en god administrator, en god kommunikator, en god personaleleder og en god økonom.

Det bliver udfordringer nok til dem der melder sig på fremtidens ledelsesbanen. Der bliver brug for det hele menneske og for hele lederens engagement.

Den forbløffede iagttager kunne spørge, hvorfor er det nu pludselig så vigtigt med alt den fokus på ledelse? Det er jo gået meget godt hidtil.

Der er flere grunde til ændringerne. En årsag er, at ændringerne i det omgivende samfund sker med større hastighed. Disse ændringer skal afspejle sig i skolen. For det andet skal også uddannelsessektoren være meget bevidst om, hvordan ressourcerne udnyttes. For det tredje vil alle institutioner skulle legitimere sig ved at præsentere sine resultater overfor elever, studerende, kursister, forældre, brugere og det omgivende samfund. Den tid er forbi, hvor man kunne leve efter mottoet ”den der lever skjult lever godt”. For det fjerde, det er ikke alle steder gået meget godt hidtil! Fortiden for desværre mange steder et nostalgisk anstrøg, så mange går rundt og mener at ”alting var bedre i gamle dage”. Alting var ikke bedre i gamle dage!

Uddannelse - globalisering - velfærd

2007-01-30T21:08:00.000+01:00

Danmarks Vejlederforening afholdt på CHP West i Ishøj d.d. konference med titlen Uddannelse – globalisering – velfærd. Konferencen gav interessante vinkler på vejledningssituationen i et Danmark præget af efterdønninger fra Globaliseringsrådets arbejde.

Pluk fra debatten:

Per B. Christensen (Børne- og Kulturchefforeningen, Næstved Kommune) understregede kommunernes ansvar for, at unge får en kompetencegivende uddannelse. Som redskab til at nedbringe frafaldet blev kommunernes pligt til at skabe sammenhæng mellem arbejdsmarkedspolitik, socialpolitik og uddannelsespolitik fremhævet.

Louise Weinreich (Dansk Industri) startede med at konstatere, at flere unge skal have en uddannelse, de skal uddannes mere og de skal uddannes hurtigere. For at 95 % af en årgang unge får en ungdomsuddannelse, så skal der udvikles flere alternative tilgange til dem der ikke magter de nuværende uddannelsestilbud.

Pernille Vigsø Bagge (SF´s folketingsgruppe) gav en politisk vurdering af, at der på nuværende tidspunkt bruges for få midler på uddannelse og forskning. Herudover understregede Pernille Vigsø, at nøglebegreber i uddannelse bør være: Penge, lyst og demokratisk dannelse.

Leif Pedersen (UU-centerchef i København), efterlyste et nationalt uddannelsesregister, der gør det muligt at følge grupper af unges vandring gennem uddannelsessystemerne. Herudover blev succesen med UU-Københavns opsøgende teams kort beskrevet.

Eva Hofman-Bang (Direktør på CHP West, medlem af Globaliseringsrådet, formand for gymnasierådet) fremhævede, at der blandt efterkommerne til indvandrere tilsyneladende er et mindre uddannelsesniveau end blandt indvandrerne selv. Uddannelsessystemet og vejledningen skal sikre sammenhængskraften i samfundet.

Niels Kvist (10. klasse-foreningen, Haderslev) Opfordrede vejlederne til at se på ”det hele menneske”. Vejlederne skal også anerkende kompetencer som man ikke tilegner sig i skolen.

Carsten Bøtker (UU-Vestegnen) henviste til, at omkring 80% af alle børn klarer sig godt til rigtig godt. Herudover bør det noteres, at samarbejdet mellem vejlederne på UU-centrene og erhvervsuddannelserne aldrig har været bedre.

Sammenfattende var der tale om et interessant program. Eneste anke var, at temaerne på konferencen i stort omfang kom til at handle om uddannelse og vejledning. De sidste 2 temaer i konferencens overskrift - globalisering og velfærd - var dermed underrepræsenteret i diverse oplæg.

Deltagere i paneldebatten

Papiret forsvinder og hvad så?

2007-01-30T11:32:00.000+01:00

Lad mig lave følgende spådom; I fremtiden vil al information blive oparbejdet, opbevaret og formidlet i en browserlignende brugerflade. Papiret forsvinder! En af årsagerne er at, at bits og bytes er billigere end papir. En anden årsag er, at informationer som opbevares elektronisk langt lettere kan formidles og genanvendes i nye løsninger.

Spådommen gælder for kommunikation mellem mennesker i en organisation. Den gælder også for kommunikationen mellem en organisation (offentlig, privat eller frivillig) og organisationens kunder, brugere, klienterne, eleverne, forældrene, patienterne m.fl.

Hvis spådommen er rigtig, så er spørgsmålet; hvilke faggrupper skal varetage fremtidens oparbejdning, opbevaring og formidling af information? I dag er det typisk kontoruddannet personale, som varetager denne funktion. Det er kontoruddannet personale som befolker, lønkontorer, sekretærfunktioner, bogholderienheder og en del sagsbehandling.

Problemet for mange af de nuværende ansatte administrative medarbejdere er, at de ikke har tilstrækkelige administrative færdigheder indenfor IT-området. De fleste med en kontoruddannelse er ikke i besiddelse af færdigheder, som gør dem i stand til – selvstændigt – at indlægge og vedligeholde data i elektroniske brugerflader (intranet, ekstranet og hjemmesider). Det er disse brugerflader, der gør information tilgængelig på platforme udenfor de ekspertsystemer, som typisk benyttes af eksempelvis lønkontorer og bogholderifunktioner.

Udfordringen bliver nu, at fremtidens administrative medarbejdere må tilegne sig en ny faglig viden, som handler om elektronisk oparbejdning, opbevaring og formidling af information. Dissee færdigheder skal for fremtidens administrative medarbejder være en del af kernefagligheden. Det skal være en kernefaglighed, der er lige så grundlæggende som det er for en murer at kunne blande mørtel eller at kunne mure en gavlvæg.

Det er en absolut nødvendighed, at de administrative medarbejdere opdaterer de faglige færdigheder indenfor elektronisk informationshåndtering. Hvis ikke dissee fagligheder udvikles, så vil det arbejde der i dag udføres af kontoruddannet personale i fremtiden blive overtaget af andre medarbejdertyper, eksempelvis IT-uddannet personale eller akademisk personale.

…...der venter en stor opgave indenfor efteruddannelsessystemet!

Svær eksport af danske uddannelser

2007-01-25T23:28:00.000+01:00

I dagbladet Politikken kunne man den 25. januar på side 6 i 2. sektion læse en artikel af Lars Trier Morgensen. Heri påpeger han, at der på det internationale marked foregår en barsk – og i nogle henseender unfair - international konkurrence mellem forskellige lande i EU.

Lars Trier påpeger, at en studerende på en dansk uddannelsesinstitution skal betale i ”omegnen af 100.000 kr. om året – og det i Sverige er noget nær gratis, og i Tyskland og Holland koster cirka 1.000 euro pr. år”. Det er derfor meget svært at tiltrække udenlandske studerende til de danske uddannelsesinstitutioner.

Den store prisforskel undrer naturligvis. Inden for EU udfoldes der i næsten alle brancher store bestræbelser på, at konkurrencevilkårene skal være ens. Dette gælder øjensynlig ikke uddannelsesområdet. Præcis på uddannelsesområdet er det tilladt, at statskasserne yder væsentlige bidrag til, at tiltrække udenlandske studerende til de videregående uddannelser.

Desværre er det ikke kun priskonkurrencen, der volder problemer når dansk uddannelse skal eksporteres. Erhvervsakademiet på Selandia har oplevet en meget bureaukratisk procedure i forbindelse med tiltrækningen af kinesiske studerende til IT-området. Det er overordentlig vanskeligt at vide, om konkrete studerende får lov til at rejse til Danmark for at studere. Immigrationsmyndighederne gennemfører i flere tilfælde egne sprogprøver, hvor udfaldet er uforudseeligt for flere ansøgere.

Samtidig med denne usikkerhed, så er sagsbehandlingstiderne stærkt varierende. Skoler kan ikke få oplyst hvordan ”en sag” – en indrejseansøgning for en konkret kommende studerende – skrider frem. Dette besværliggør planlægning af uddannelsesforløb, der gerne skulle starte på en bestemt dato.

Når der er tale om eksport af vare & tjenesteydelser, så er der meget hjælp at hente hos en række danske myndigheder. Når det imidlertid handler om eksport af viden gennem uddannelsesinstitutionerne, så er det svært at få øje på medspillerne i den danske statsadministration.

Innovation på Jysk

2007-01-23T13:29:00.000+01:00

Rektor John Jakobsen og jeg aflagde den 4. januar et studiebesøg på HIH-skolen i Herning. Skolen er i dag del af Århus Universitet. Besøgets formål var at skabe erfaringsudveksling omkring innovation og iværksætteri i uddannelserne.

HIH har en mangeårig tradition for at integrere innovation og iværksætteri i alle uddannelser. I de seneste 8 år har man endvidere udbudt en professionsbachelor i Business Development Engineering (BED). Denne uddannelse har en varighed på 4,5 år med bl.a. et ½ års udlandspraktik. På BED optages hvert år 35 studerende. Optagelsen sker på grundlag af en motiveret ansøgning en optagelsessamtale samt en Belbin-test. På HIH stiller man det første år af studiet en erhvervspsykolog til rådighed for de nye studerende. Dette bidrager til at få de studerende til at finde ind i rollen som innovatør og iværksætter. Resultatet af den alternative optagelsesmetode – og den ekstra støtte i det første studieår - er, at uddannelsen har et meget lille frafald. Langt de fleste år er der mindst 30 dimittender fra uddannelsen.

Af de studerende starter typisk 1/3 egen virksomhed på markedsvilkår under studiet. Efter endt uddannelse fortsætter iværksætterne med den virksomhed, som de har etableret i studieårene. Resten af dimittenderne ansættes i forskellige private virksomheder – overvejende produktionsvirksomheder.

En af styrkerne ved uddannelsen på HIH er, at uddannelsen foregår i et bygningsfællesskab, hvor også erhvervsråd, HIH-development (firma med risikovillig kapital) samt en række mindre, innovative liberale erhverv har til huse. Skolen forventer endvidere, at en filial af erhvervsservice for Region Midtjylland får kontor i bygningskomplekset.

En af afdelingerne i huset under BDE er Business Factory. Dette er et iværksætterhus, som rummer og supporterer de studerendes egne virksomheder. Skolen kan opvise en række eksempler på virksomheder, der er blevet udviklet og etableret i studieårene, og som efterfølgende har klaret sig på almindelige markedsvilkår. Nogen af disse virksomheder er blevet i bygningsfællesskabet med HIH, andre er flyttet ud til egne lokaler i Herning og i andre dele af landet.

Iværksætteri og innovation er for HIH ikke er en solo-præstation. Skolen har fokus på teamsamarbejdet og styrkerne ved tværfaglig udvikling af ideer og virksomheder.

HIH afholder iværksætteruger, hvor succesfulde ideer præmieres og hvor eksterne iværksættere afholder seminarer.

HIH er endvidere begyndt på at arrangere iværksætteruger for regionens gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner. Dette gøres bl.a. for at introducere skolens uddannelser for potentielle studerende. Uddannelsen på disse iværksætteruger gennemføres af de studerende på HIH-skolen.

Fra sommeren 2007 etableres 2 kandidatoverbygningsuddannelser til bl.a. BDE-uddannelsen. Der bliver tale om henholdsvis en teknisk og en merkantil uddannelse indenfor innovation og iværksætteri.

De indhøstede ideer fra studiebesøget vil i den kommende tid – specielt på akademiet – blive inddraget i de videre overvejelser om hvorledes Selandia kan styrke innovation og iværksætteri på akademiuddannelserne.

Hårdt arbejde og nye ideer

2007-01-22T19:23:00.000+01:00

Uddannelse er et af de vigtigste værktøjer, der skal bruges når Danmark skal håndtere Globaliseringen. Der er derfor politisk enighed om, at alle danskere skal have mere uddannelse og danskerne skal kunne omstille sig hurtigere. Forandringer på uddannelsesområdet i de kommende år bliver derfor massive, både for de unge, dem der skal have en videregående uddannelse og de voksne der skal efteruddannes og omskoles.

To af de politisk fastsatte mål er, at i 2015 skal 95 % af alle unge have en ungdomsuddannelse og 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. I 2003 var det ca. 80 % af en ungdomsårgang der fik en ungdomsuddannelse og ca. 45 % af en årgang gennemførte en videregående uddannelse.

I år 2000 blev der født 67.000 børn, og det betyder, at når andelen af unge der i 2015 får en ungdomsuddannelse skal hæves fra de nuværende 80 % til 95 %, så skal der ca. 10.000 flere unge afslutte en ungdomsuddannelse med succes. Når den andel der gennemfører en videregående uddannelse skal hæves fra 45 % til 50 % så skal ca. 3.350 flere gennem de videregående uddannelser.

Herudover kommer de udfordringer, som findes indenfor den voksne del af befolkningen. I internationale analyser skønnes det, at op imod én million voksne ikke har tilstrækkelige læse-, stave- og regnefærdigheder. Endvidere har mange voksne ikke en kompetencegivende uddannelse, som de kan anvende. Enten har de aldrig fået en ungdomsuddannelser ellers er de – p.g.a. sygdom og andre begivenheder – ikke i stand til at bruge den ungdomsuddannelse, som de engang fik.

Selvom den politiske strategi er enkel, så vil det praktiske arbejde med strategien være brolagt med hårdt arbejde og stort behov for nye ideer. De nye ideer skal fremskaffes indenfor næsten hele uddannelsessystemet; Ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser samt efter- og videreuddannelse for voksne. Det hårde arbejde skal i sidste ende udføres af skolerne, det vil sige; Erhvervsskolerne, VUC-centrene, Sosu-skolerne, Gymnasier og HF-skoler, CVU´er, de kommende højskoler og Universiteterne.

Alle skoler kan se frem til nye reformer, og ingen skoler vil kunne læne sig tilbage og lade rutinen styre arbejdet med fremtiden.

Ledelsesbloggen i gang igen og Betel Haarder blogger også!

2007-01-21T19:16:00.000+01:00

Ledelsesbloggen har nu haft mere end et års pause. I denne periode har denne blog været omtalt i "Lederne" (oktober 2005, side 28-29) som er medlemsblad for Ledernes Hovedorganisation og i tidsskriftet "Iværksætteren" (september 2006, side 36-37) .

Omtalen af min ledelsesblog har gjort det klart, at der er et behov for en anderledes ledelseskommunikation. For at imødekomme denne efterspørgsel genoplives ledelsesbloggen. Min Ledelsesblog vil løbende blive brugt til at kommentere uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet. Alle læsere opfordres til at efterlade bemærkninger til de fremsatte synspunkter.

Det skal endvidere bemærkes, at også undervisningsminister Bertel Haarder har startet en blog. Link til den undervisningsministerens blog findes til højre på denne side.

Brainware

2007-01-20T17:40:00.000+01:00

Det er blevet sagt, at "hvis vi fortsætter med at implementere det antal IT-systemer som vi gør i øjeblikket, så vil vi på globalt plan i år 2010 have brug for 250 millioner systemadministratorer".

Udsagnet er et eksempel på en umulig liniær fremskrivning af behov, som ikke siger noget om et absolut fremtidigt behov, men som dog understreger, at IT er andet end software og hardware. IT er også brainware. Denne hjernekapacitet kan og skal - som i ovenstående citat - findes i støtteorganisationerne, men den skal også findes hos brugerne.

Det er brugerne af IT-baserede systemer der er de absolut vigtigste, hvis en øget anvendelse af IT skal føre til mere effektivitet og højere velstand. Efsempelvis skal administratorer kunne anvende browserbaserede systemer til administration, ledelser skal kunne anvende elektronisk ledelsesinformation, undervisere skal kunne håndtere e-læringsredskaber og slutbrugerne i undervisningsinstitutioner - eleverne, de studerende og kursisterne - skal kunne få øget læring gennem anvendelse af E-læringsplatforme og elektroniske læringsobjekter.

På denne måde er implementeringen af IT ikke primært en teknisk udfordring. Succesfuld implementeringen af IT-systemer er en menneskelig udfordring. Denne udfordring vedrører holdninger, vaner og evner. Der ligger et stort arbejde forude for et øeget udbytte af IT!

Pause i ledelsesbloggen

2005-10-10T23:00:00.000+02:00

Der offentliggøres p.t. ikke flere tekststykker på denne blogg.

Ledelsesbloggen har været et forsøg på at styrke en intern dialog. Dette forsøg er nu afsluttet.

Det vil blive overvejet, om ledelsesbloggen skal genåbne ved en senere lejlighed.

Vejledning en taberstrategi ? - bredden imod ”de tunge” !

2005-04-14T08:00:00.000+02:00

Et af målene med de seneste ændringer på vejledningsområdet har været, at bredden i de vejledningssøgende skal gøre brug af IT-baseret vejledning og fællesarrangementer. På den måde bliver der frigjort ressourcer til vejledningen af de unge eller voksne, som har et noget større vejledningsbehov. Strategien sikrer på kort sigt god ressourceanvendelse, men på længere sigt rummer strategien farer for kvaliteten i vejledningen til bredden.

For det første rummer fremgangsmåden en fare for, at ”de tunge” sluger alle vejledningsressourcerne. Vejledningssøgende med personlige, sociale og/eller økonomiske problemer, optager langt flere vejledningsressourcer end vejledningssøgende, som kun søger vejledning om erhvervs- og studievalg.

For det andet vil vejledningen kunne få et taber-image. Bredden af unge og voksne vil kunne få den opfattelse, at vejledning er noget man søger når man har problemer. Der vil på den baggrund være en risiko for, at bredden af de vejledningssøgende ikke vil efterspørge erhvervs- og studievejledning.

Hvis vejledningstilbudet til bredden forringes, så går det ikke kun ud over den enkelte vejledningssøgende. God vejledning giver også samfundet værdi. God vejledning giver mindre spild af uddannelsesressourcer. God vejledning letter ansættelser af de rigtige personer på arbejdsmarkedet. Endelig fremmer god vejledning integration af udsatte grupper.

Den Trojanske Hest - Vejledningspolitik

2005-04-13T07:00:00.000+02:00

Deltager hele dagen i et seminar om vejledningspolitik i Danmark. Seminaret afholdes i Roskilde af forlaget Studie og Erhverv.

På konferencen vil Tony Watts fra Cambridge give et oplæg ned overskriften "Guidance Policy Making" om de engelske overvejelser omkring vejledningspolitik. Netop England betragtes af mange i Danmark som et land hvor der kan hentes god inspiration til vejledningsområdet. Indenfor voksenvejledningen ventes de engelske erfaringer at få stor betydning for den kommende reform.

Som afslutning på konferencen giver tidligere undervisningsminister og nuværende folketingsmedlem fra Det Radikale Venstre, Margrethe Vestager, et oplæg med titlen "Samspil. Vejledningspolitik og andre politikker"

Mandag den 11. april 2005

2005-04-11T08:54:00.000+02:00

Først på formiddagen afholdes der fællesmøde med alle tillidsmænd på Erhvervsgymnasiet. Mødet afholdes for at planlægge det videre informationsarbejde omkring erhvervsgymnasiets arbejdstidsaftale.

Efterfølgende skal Selandias ansøgning om projektmidler til videncenter drøftes. Projektansøgningen har titlen "Når det bliver hverdag for kompetenceudviklingen" og den skal indsendes d.d. Ansøgningen er udarbejdet i fællesskab med Handelshøjskolecenteret.

Sidst på formiddagen afholdes møde om etableringen af et studenterhus i Slagelse. Mulighederne for at etablere i sådant hus har i gennem et par måneder været drøftet med Slagelse Kommune og med de andre uddannelsesinstitutioner i byen.

Det meste af eftermiddagen anvendes til ordinært møde i hovedsamarbejdsudvalget.

Citat 2

2005-04-08T19:47:00.000+02:00

"Ingen vind er gunstig for den, der ingen havn har at sejle til. "

Montaigne

Noter fra konferencen "EVE- Hvor skal vi hen ?"

2005-04-08T09:50:00.000+02:00

Der er stor mobilitet på det danske arbejdsmarked. Man vurderer, at 22% af arbejdsstyrken skifter job i løbet af ét år. Dette giver konstant behov for opdatering af kompetencer.

AMU-systemet har i mange år været globaliseringsramt. Det har i mange år været de ufaglærte, som er blevet ramt af udflytning af industrien. Det nye ved globaliseringen er, at udflytningen af virksomheder nu også rammer arbejdstagere udenfor AMU´s traditionelle målgruppe.

Skolerne bør være opmærksomme på, at virksomhederne i stigende grad ansætter skolernes dygtige undervisere fra efteruddannelsesområdet.

Skolerne bør overveje om det er sandt, at det kun er en lille del af virksomhederne, som skolerne i praksis er i kontakt med. Skolerne bør skabe netværk med virksomhederne. Skolerne kan på den måde tage mere direkte del i kompetenceudviklingen på virksomhederne.

Virksomhederne efterspørger kvalitet, og de uddannelsessøgende er villige til at rejse efter den rigtige faglærer indenfor et fagområde. Kvaliteten i efteruddannelsessytemet kan øges ved at sikre en hurtigere implementering af ny forskning i AMU-uddannelserne.

Set fra virksomhedernes side, så understøtter taxametersystemet indenfor AMU-området ikke fleksibiliteten i efteruddannelsessystemet. Taxametersystemet skaber ikke incitamenter til at afvikle undervisningen på arbejdspladsen.

Måske gennemløber uddannelsesinstitutionerne en udvikling som sygehusene, dvs. øget specialisering.

PS: Man skal huske, at mange mennesker vågner op hver dag og siger "bare jeg i dag kan slippe for uddannelse"…….!

Lederforum og efteruddannelse

2005-04-05T07:30:00.000+02:00

I dag vil formiddagen vil blive anvendt til lederforum. Her vil de sidste bemærkninger vedrørende regnskab 2004 blive drøftet med alle ledere på Selandia.

Fra middag deltager jeg sammen med kursuschefen i en 12-12-konference om EVE-området. Konferencen er tilrettelagt af de kursusansvarlige indenfor Skolesamarbejdet Sjælland.

På konferencen vil Bente Ørum fra Personalekontoret fortælle om "OK05 Resultater og konsekvenser". Christine Bernt Henriksen fra DI vil give et oplæg med titlen "Hvad kan virksomhederne bruge efteruddannelsen til ?". Efterfølgende vil en repræsentant fra LO fortælle om "Arbejdsmarkedspolitiske aspekt/beskæftigelsespolitik". Konferencen vil blive afsluttet med et oplæg af Villy Hovard. Her er titlen "Ny reform ?"

Enkelte noter fra et kursus i coaching 1

2005-04-01T00:58:00.000+02:00

Hvad er Coaching:
- Sparing
- Speciel sprogteknik
- Selvtillid
- Kommunikation
- Commitment – ejerskab – kræver opfølgning
- Udløse/forløse potentialer
- Dialogbaseret proces
- Afdække mål/midler
- Inspiration
- Tilføre det der mangler
- Støtte
- Erkendelse af potentialer og begrænsninger
- Indefra og ud
- Motivation: lyst til ? nødsaget til ?
- Vise forståelse/ stille krav

Vi skal udfordre vores tanker. Vi skal sætte os ambitiøse mål !

Den der coaches bør se værdien af at lave noget om.

Det er tankevækkende at ordet ”udvikling” består i øvrigt af ordene ”ud” og ”vikliling”

Begreberne ”Må”, ”skal” og ”bør” skal erstattes med ”vil”, ”kunne” og ”tør”.

I forbindelse med coaching bør følgende fastslås:
1. Hvad er ikke til forhandling ?
2. Hvad er til forhandling ?
3. Hvad må du/de selv bestemme ?

Øvelse A: Skriv stikord op der karakteriserer er situation, hvor du følte at ting gik ”rigtig” godt (hvor du performede godt):

Min besvarelse blev:
- Jeg var velforberedt
- Jeg ledte processen
- Jeg kommunikerende- Jeg problematiserende
- Jeg inititerende
- Jeg var netværksskabende
- Jeg var fremadskuende

Øvelse B: Skriv stikord til hvad du forventer af andre for at du selv kan performe godt.

Min besvarelse blev:

- Jeg forventer af de er udviklingsorienterede
- Jeg forventer af de er Lyttende
- Jeg forventer af de er opsamlende
- Jeg forventer af de er dialogorienterede
- Jeg forventer af de er Committede
- Jeg forventer af de er netværksdannende

Øvelse C: Skriv til 7 vigtigste begreber fra øvelserne A og B:

Min besvarelse blev:

- Lede processen
- Netværksdannende
- Dialogorienterede
- Kommunikerende
- Problematiserende
- Initierende
- Fremadskuende

På kurset i coaching blev følgende bøger anbefalet:

Anthony Robbins på dansk er i 2002 udkommet ”Ubegrænset Kraft” på forlaget Borgen

Stephen Covey ”7 gode vaner”

Coaching

2005-03-31T08:12:00.000+02:00

Deltager torsdag og fredag i coaching-kursus for lederforum på Selandia. Kurset gennemføres af Marko Filipovic fra firmaet Agnosco.

Videncentre 2

2005-03-30T09:40:00.000+02:00

Som en del af erhvervsakademiets aktiviteter drives et videncenter. Formålet med dette center er, at overføre viden fra uddannelsesverdenen til erhvervslivet og at indsamle relevant viden fra praksis til brug i uddannelserne. Begge dele skal generere øget vækst. På kort sigt tilføres virksomhederne hurtigere aktuel viden. På langsigt tilføres virksomhederne nyuddannede, som er opdaterede med hensyn til de praktiske problemer som virksomhederne skal arbejde med.

Konsulentfirmaet Kontrapunkt R&D præsenterede den 17. marts ved en konference i Ingeniørernes Hus i København en habil analyse af fremtidens videncentre. En af anbefalingerne til erhvervsakademierne og CVU´erne var, at "Der ikke er mage virksomheder der ønsker viden som udelukkende er forankret i videnskab. Det er praksis man skal tage udgangspunkt". Med denne anbefaling står erhvervsakademierne godt rustet til arbejdet med videncentre. Der er dog et par problemer

Citat

2005-03-21T15:42:00.000+01:00

"Den evige forhindring for menneskeligt fremskridt er vanen. "

John Stuart Mill

Svært at vælge !

2005-03-18T09:42:00.000+01:00

En af de mest søgte danske hjemmesider blandt unge har i de seneste måneder formodentlig været siden:

www.optagelse.dk

Her kan kommende gymnasieelever se hvilket studieretninger gymnasierne (både de almene og erhvervsgymnasierne) agter at udbyde. Kommende gymnasieelever kan se navnene på studieretningerne og de A-niveau-fag, der findes på studieretningerne.

De nye gymnasieelever skal først starte på studieretningerne efter et halvt år med grundforløbet. Når viden om studieretningerne allerede er vigtig for de kommende gymnasieelever nu, så skyldes det, at gymnasieeleverne – allerede i forbindelse med deres ansøgning om optagelse på en gymnasial uddannelse den 15. marts – blev afkrævet et svar på, hvilken studieretning de agter at søge ind på efter grundforløbet.

De kommende gymnasieelevers valg af studieretningsforløb er ikke endeligt. Deres forhåndstilkendegivelser vil dog blive anvendt til at formere klasserne i grundforløbet. Forhåndstilkendegivelserne vil på gymnasierne også danne udgangspunkt for en vurdering af om alle de udbudte studieretninger oprettes.

For kommende gymnasielever - og deres familier - må de være overordentlig svært at vurdere, hvilken studieretning de ønsker at gennemføre. Kommende gymnasielever har ikke prøvet arbejdsformen på gymnasiet. De har derfor meget få forudsætninger for at vide hvad et A-niveau-fag i eksempelvis kemi indeholder.

Videncenter

2005-03-17T19:45:00.000+01:00

Sammen med rektor på Erhvervsakademiet deltager jeg i dag i et informationsmøde om anden ansøgningsrunde til støtte for etableringen af videncentre.

Programmet indledes med et indlæg fra Undervisningsministeriet med titlen "Fremtidens videncentre - hvordan kan Erhvervsakademierne og CVU’erne bidrage til at realisere regeringens strategi for at gøre Danmark til et førende vækst-,
viden- og iværksættersamfund".

Efterfølgende giver Frederik Wiedemann fra Kontrapunkt et oplæg om analyse
og idékatalog udarbejdet for Undervisningsministeriet: "Fremtidens videncenter - Hvordan udvikler man i praksis et videncenter, der er relevant, brugbart og attraktivt for i hverdagen?".

Formiddagens program afsluttes med et opæg fra formanden for videncenterpanelet Per B.Christensen, Børne- og Kulturdirektør. Dette oplæg har fået titlen "Hvor langt er vi? Status og erfaringerne fra første ansøgningsrunde og videncenteransøgningerne, herunder videncenterfunktionen set fra et brugerperspektiv".

IT-ificering af IT-ignoranter

2005-03-17T07:32:00.000+01:00

I stigende omfang integreres IT i undervisningen. Dette sker for at opnå en bedre indlæring, for alt have en rationel ressourceudnyttelse indenfor administration og pædagogik og fordi det arbejdsmarked, som Selandia uddanner kursister/elever og studerende til, i stigende omfang anvender IT.

Et af problemerne omkring denne "IT-ificering" af skolerne er, at ikke alle er parate til at anvende IT som aktivt redskab i indlæringen. Der møder fortsat unge op på ungdomsuddannelser, som ikke er fortrolige med IT. Også voksne møder til efteruddannelse og videreuddannelse uden at behersker brugerfunktioner indenfor IT.

Det er ca. 20 år siden, at de første Computere (Commodore 64 eller Sinclaire med lagerplads på kasettebånd) kom ud til danske hjem. Man må konstatere, at de mange år med IT har ikke betydet, at alle unge automatisk behersker teknikken. Man må samtidig konstatere, at netop beherskelse af IT i stadigt stigende omfang er forudsætningen for at uddanne sig og for at få et arbejde.

På den baggrund skal Selandia ikke glemme de IT-ignoranter, som stadig findes i alle aldersgrupper. Skolen har en forpligtelse til at give unge og voksne de IT-kompetencer, som er nødvendig for den enkeltes videre uddannelse og arbejdsliv.

Gymnasiereform: Naturvidenskab og studieforberedelse

2005-03-15T22:51:00.000+01:00

I dagspressen har der tirsdag været bekymring for, at den kommende gymnasiereform vil få gymnasieeleverne til at vælge udenom de naturvidenskabelige fag. Bekymringen er dog først og fremmest møntet på stx (det almene gymnasium).

På både hhx og htx medfører gymnasiereformen mere naturvidenskab. På htx bliver kemi på niveau B obligatorisk og på hhx bliver matematik på niveau C ligeledes obligatorisk. På de erhvervsgymnasiale uddannelser bliver fokus på naturvidenskab styrket med gymnasiereformen.

Alle der betragter den nye gymnasiereform skal være opmærksomme på, at reformens succes vil afhænge af, om de gymnasiale uddannelser vil være i stand til at give eleverne en bedre studieforberedelse. Efter reformen bliver det stadigt tydeligere: gymnasiet – stx, hhx og htx – er forberedelse på et videre studium. Dette studium kan være på et iniversitet (LVU), på et CVU (MVU) eller på et erhvervsakademi som udbyder akademiuddannelser (KVU).

Kontaktgruppe for ufaglærte

2005-03-14T10:45:00.000+01:00

Der er i dag møde i Selandias kontaktgruppen for ufaglærte. Gruppen blevet dannet som en konsekvens af fusionen mellem Selandia og AMU-Center Vest- og Sydsjælland. I gruppen er der repræsentanter for de ufaglærtes organisationer samt fra arbejdsgivere, som primært beskæftiger ufaglært arbejdskraft.

Kontaktgruppen opgaver er at varetage spørgsmål om ufaglærtes efteruddannelse, som falder udenfor uddannelsesudvalgenes ansvarsområder.

Det er en meget store gruppe af mennesker, som ikke er i besiddelse af en egentlig kompetencegivende uddannelse. Man regner med, at op til 1 million mennesker i Danmark enten ikke har en kompetencegivende uddannelse eller, at den uddannelse de er i besiddelse af er værdiløs p.g.a. sygdom og andre forhold.

Det er gruppen af ufaglærte, som har størst risiko for at komme ud i arbejdsløshed i forbindelse med globalisering og internationalisering.

Vejledning

2005-03-11T12:11:00.000+01:00

Hele vejledningsområdet blev sidste år ændret radikalt. Ændringen bestod i, at skolerne ikke længere skulle være ansvarlige for den vejledning, der blev efterspurgt i forbindelse med elever og studerendes overgang fra en uddannelsesform til en anden.

Hovedårsagen hertil var, at politikerne mente ungdomsuddannelserne reklamerede for deres eget "produkt". Politikere mente derfor, at elever og studerende ikke fik en objektiv vejledning når vejledningen blev gennemført af vejledere på ungdomsinstitutionerne.

Vejledningsreformen fik derfor 4 elementer. For det førte fik kommunerne - via UU-centrene - ansvaret for overgangsvejledningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. For det andet fik 7 studiecentre ansvaret for overgangsvejledningen fra ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser. For det tredje blev der skabt en ny vejlederuddannelse på diplomniveau. Endelig - for det fjerde - blev det bedudet, at der skulle gennemføres en reform af voksenvejledningen. Dette sidste element er endnu ikke blevet gennemført.

Vejledningsreformen indholder mange gode tiltag, men en af de store vanskeligheder i reformen er, er at UU´erne ikke har "råd til" at udføre den vejledningopgave, som er blevet deres. UU´erne er tvunget til at trække på de vejledere som findes på ungdomsuddannelserne. Denne servicering af UU´erne vil ungdomsuddannelserne - herunder Selandia - gerne gennemføre. Omfanget af serviceringen har dog en grænse.

Ungdomsuddannelserne er blevet beskåret i deres taksametertilskud for at der kunne overføres ressourcer til driften af UU´erne. Når UU´erne derfor kalder på ungdomsuddannelserne - for at udføre vejledning som klart ligger indenfor UU´ernes ansvarsområde - så undergraves det der var en af hovedårsagerne til reformen, nemlig politikernes mistillid til den objektive vejledning på ungdomsuddannelserne.

De økonomiske realiteter betyder, at ungdomsuddannelserne skal finde finansering til vejledningsopgaven på andre konti indenfor driftsområdet. De økonomiske realiteter er den direkte årsag til, at Social- og sundhedsskolerne på Fyn, nu nægter at servicere UU´erne med vejledning omkring SOSU-uddannelserne. SOSU-skolerne vil have betaling for den vejledning som de yder. På kort sigt betyder reformen af vejledningen derfor konkret, at unge på Fyn nu får en dårligere vejledning omkring SOSU-uddannelser end før reformen. Denne forringelse af vejledningen skulle meget nødigt brede sig til andre dele af landet eller til andre uddannelsesområder.

Arbejdsmarkedspolitik 1

2005-03-08T20:26:00.000+01:00

Normalt ser uddannelsesbilledet ud på følgende facon: Elever/studerende/ kursister har en personlig interesse i en eller anden uddannelse. Eleverne/de studerende/kursisterne tager derefter en uddannelse på en skole eller hos en anden uddannelsesudbyder. Efterfølgende forsøger eleverne/de studerende/kursisterne at finde et job på baggrund af den gennemførte uddannelse.

Uddannelsesbilledet i en arbejdsmarkedspolitik ser anderledes: Uddannelserne tager her udgangspunkt i behovene på arbejdsmarkedet. Først ser man på hvilken kvalifikationer virksomhederne efterspørger. Efterfølgende udvikler man uddannelserne til at dække disse behov. Endelig rekrutteres deltagerne til uddannelserne.

Arbejdsmarkedspolitikken kendes især fra AMU-uddannelserne, men alle uddannelser der udbydes fra en erhvervsskole bør også vurderes ud fra arbejdsmarkedspolitikken. Selv for de erhvervsgymnasiale uddannelser, der ellers primært sigter på at være studieforberedende, er der er arbejdsmarkedspolitisk mål. Den øgede satsning på naturvidenskab i forbindelse med gymnasiereformen er et tydeligt tegn herpå.

Det kan være overordentlig vanskeligt at vurdere hvilke behov arbejdsmarkedet har brug for, men der er ingen perspektiver i at uddanne til arbejdsløshed.

Innovation i små og mellemstore virksomheder

2005-03-04T08:47:00.000+01:00

Torsdag eftermiddag fik jeg mulighed for at at deltage i et møde på Roskilde Universitescenter om "samarbejde vedrørende innovation i små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland". Det var Forskningscenter Risø, Forskerparken CAT og RUC der havde taget initiativ til mødet. Ud over initiativtagerne var detagerene i mødet Erhvervsakademier, Handelsskoler og Tekniske skoler i den kommende Region Sjælland. Mødets centrale konklussion var, at forskningsmiljøer og erhvervsskoler har en gensidig interesse i at samarbejde omkring innovation. Samarbejdet vil kunne forbedre den rådgådgivning som stilles til rådighed for private virksomheder og samarbejdet vil kunne bidrage til kompetenceudviklingen blandt underviserne på erhvervsskolerne.

På mødet blev en af de centrale pointer vedrørende innovation formuleret som, at "at man skal øge sandsynligheden for tilfældige informationsudvekslinger". Baggrunden for dette synspunkt er, at det er overordentlig vanskeligt at lave en systematisk planlægning af innovation. Innovation sker oftest som et resultat af tilfældig informationsudveksling mellem mennesker der har viden om problemer og mennesker der har viden om mulige løsninger.

Alle tre initiativtagere til mødet RUC, Risø og CAT vil gerne deltage i informationsmøder på erhvervskolerne og i erhvervsrådene. Det er min holdning, at vi på Selandia bør tage imod tilbudet om informationsmøder. Selandia kunne holde informationsmøde for de ansatte på eksempelvis akademiet eller Selandia kunne - eksempelvis i samarbejde med EVV (Erhvervs- og Videnscenter Vestsjælland) - afholde fyraftensmøder for virksomhederne i Selandias nærområde.

Chefmøde, EVE-ramme 2004 og Erhvervskursuscenteret

2005-03-02T22:09:00.000+01:00

Der afholdes i dag chefmøde i område B. På dette møde vil bl.a. ombygningsplanerne på Willemoesvej 4 samt årsregnskab 2004 blive drøftet. Chefmøderne afholdes hver 14. dag. De faste deltagere i møderne er - foruden undertegnede - rektor for Erhvervsgymnasiet, Henning Damtoft, rektor på Erhvervsakademiet, John Jakobsen og kursuschef på Erhvervskursuscenteret, Torben Strøh. Susanne Hjort Jensen er sekretær for Chefmødet.

Midt på dagen skal jeg på EUC-Sjælland deltage i et direktørmøde i Skolesamarbejdet Sjælland. Mit dagsordenspunkt vedrører anvendelsen af EVE-rammen i 2004. EVE-rammen er en kompliceret budgetstyringsmodel, som Undervisningsministeriet har indført på AMU-området. De fleste handelsskoler, teksniske skoler og kombinationsskoler på Sjælland (excl. København) samarbejder om denne budgetstyringsmodel.

Sidst på dagen skal jeg med Kursuschef Torben Strøh drøfte diverse tiltag indenfor Erhvervskursuscenterets driftsområde. Ved dette møde skal vi bl.a. søge at fastlægge den videre strategiproces for kursuscenteret.

Nej til optagelse i fordelingsudvalget for gymnasieuddannelserne

2005-03-02T22:01:00.000+01:00

I den nye lovgivning på gymnasieområdet er der åbnet mulighed for, at de erhvervsgymnasiale uddannelser kan blive repræsenteret i amternes fordelingsudvalg. På den baggrund har Selandia søgt om at blive repræsenteret i fordelingsudvalget for Vestsjællands Amt. Vestsjællands Amt har dog d.d. givet afslag på Selandias ønske. Begrundelsen for afslaget er noget ugennemsigtig. Det er min holdning, at idegrundlaget bag gymnasiereformen var - og er - et øget samarbejde og samspil mellem de forskellige gymnasieformer. En erhvervsgymnasial repræsentation i fordelingsudvalget ville være en god markering af dette samspil.

Erhvervsakademiet, byggeprojekt og ENIS-netværk

2005-03-02T08:10:00.000+01:00

Sammen med rektor John Jakobsen skal jeg i dag drøfte diverse tiltag indenfor Erhvervsakademiets driftsområde. Ved dette møde skal vi bl.a. søge at fastlægge den videre strategiproces for akademiet. Erhversakademiet har i øvrigt netop afleveret en obligatorisk kvalitetsafrapportering. Denne afrapportering fylder 78 sider ! Det er min vurdering, at spørgeskemaet ikke har den kvalitet, som man burde kunne forvente af officielle afrapporteringer. Spørgeskemaet indeholder fejl, der spørges om næsten samme forhold i flere spørgsmål, der er ikke nødvendigvis sammenhæng med de kvalitetsspørgsmål som er stillet i tidligere år og spørgsmålene er ikke nummereret fortløbende. Kvalitetssystemer er ikke tjent med, at spørgeskemaer ikke er underlagt kvalitetsstandarter.

Fra kl. 12 skal jeg sammen med ledelsen på erhvervsgymnasiet, ledelsen på erhvervsakademiet og vicedirektør Michael Kaas-Andersen drøfte bygge- og flytteplaner på Willemoesvej 4. Det er specielt mulighederne for at varetage undervisningen under byggeprocessen, som skal drøftes. Selandias bestyrelse har ikke endeligt besluttet byggeriet på Willemoesvej 4, men planlægningen er igangsat. Det forventes, at Selandias bestyrelse tager endeligt stilling til byggeplanerne på deres møde den 30. marts.

Fra Kl. 14 i eftermiddag afholder projektleder Peter Ole Madsen og jeg et møde med Amtscentralen i Slagelse. På mødet skal vi diskutere mulighederne for, at arbejde med udvikling af IT indenforfor undervisningssektoren i Vestsjællands Amt. Konkret er det Selendias status som ENIS-skole, der giver os et naturligt interessesammenfald med Amtscentralen. Som ENIS-skole har Selandia en forpligtelse til at formidle viden omrking IT-anvendelse i undervisningen. Samme forpligtelse har Amtscentralerne. Selandia har på den baggrund foreslået Amtscentralen, at der afvikles et erfa-seminar for hele undervisningssektoren i Vestssjællands Amt. I et sådant erfa-seminar vil Selandia kunne bidrage med erfaringer i E-læring, krav til intranet i undervisningssektores samt E-twinning.

Fælles htx-regionsmøde og intranet

2005-03-01T08:39:00.000+01:00

Dagen idag er først om fremmest afsat til deltagelse i et fælles htx-regionsmøde. Mødet vil omhandle aspekter af gymnasiereformen. Undervisningsinspektør Jesper Jans fra undervisningsministeriet vil fortælle om reformens specielle betydning for htx. De fremtidige lærerkvalifikationer indenfor htx vil herudover blive drøftet. Et kommende forskningprojekt omkring tegning af "et pædagogisk portræt af htx" være til drøftelse - dette projekt forventes i øvrigt gennemført i samarbejde med Dansk Industri (DI). Endelig vil det fælles regionsmøde drøfte skriftligt arbejde på htx. Der ventes deltagere fra hele landet, men snevejret sætter nok sine begrænsninger for antallet af fremmødte !

Det nye intranet har været meget længe undervejs, men i går underskrev jeg kontrakten om levering af et nyt intranet. Det nye intranet skal leveres af NNIT. Det intranet som Selandia har købt anvendes allerede i dag på flere undervisningsinstitutioner og nu er der skabt de softwaremæssige forudsætninger for, at Selandia kan få et af det mest brugervenlige intranet som findes indenfor undervisningsområdet.
Funktionaliteterne på det kommende intranet er stærk savnet. Det er på intranettet at Selandia skal bindes sammen som organisation. Tilmed er udviklingen af pædagigikken og didaktikken i en række uddannelser stærkt afhængig af, at der på intranettet findes rum til dialog og E-læring. Tidsplanen for introduktionen af det nye intranet er, at alle ansatte får adgang til "Det nye intranet" i løbet af foråret, og at gymnasieeleverne får adgang til intranettet ved skoleårets start i august.

Start en dagbog

2005-02-22T09:34:00.000+01:00

Fra denne side vil jeg fra 1. marts i år søge at offentliggøre stort og småt om det ledelsesarbejde på Selandia, som jeg er en del af. Mine indlæg vil naturligt tage udgangspunkt i område B, men jeg agter at give tilbagemedlinger og synspunkter på alle de problemstillinger, som er en del af det daglige arbejde.

Jeg vil i første omgang begrænse mine blogging-forpligtelser til perioden 1. marts til 30 april. Bliver denne informationsudveksling en succes, så vil forsøget naturligvis blive forlænget ud over den nævnte periode.

Med håb om en god informationsudveksling.

Lars Thore Jensen
Områdedirektør